Eventyret om Pablo: Verdens dummeste fusker
Her er et et eventyr om en fattig programmør, der en dag tilfældigvis snubler over nøglen til alverdens rigdomme, men som er så enorm dum, at han ikke magter at slippe uset afsted med den:
Historien handler om en lille software programmør, bosat i Costa Rica, ansat af Absolute Poker (AP) til at hjælpe med en software opdatering. Las os for nemheds skyld kalde vores fattige programmør for Pablo.
Lønnen fra AP er sikkert ikke voldsom stor, men for en fattig programmør er det gode penge. En af Pablos rutineopgaver går ud på at teste pokersystemet for fejl og mangler. Til det formål er der oprettet et par testkontoer, der kan spille på playmoney borde samtidig med at de kan se alles kort. Det er en smart feature, for det hjælper programmørerne med at finde fejl i programmeringen.
Tilfældigvis opdager vores fattige programmør en anden konto, der ikke er blevet brugt i årevis. Hvor den konto Pablo har fået tildelt har et ID-nummer på over en million, er denne her kontos ID på blot 363. Så lavt et nummer er interessant, og Pablo logger derfor ind på den ellers så hemmelige konto 363. Og der går ikke mange minutter, før han gør en fantastisk opdagelse. Kontoen kan uhindret logge ind på rigtige pengeborde, og også her bliver alle spillernes kort vendt om, så brugeren kan se, hvad de andre sidder med!
Opdagelsen får Pablos adrenalinniveau op på hidtil usete højder, og han sidder nu med sved på panden og ligger smarte planer. For hvad gør man, når man pludselig finder sig selv med en nøgle til porten foran alverdens rigdomme?
Vores fattige helt åbner den, og træder ind med syvmilesko.
Pablo har nemlig en plan. En fejlfri plan. Og den skal gøre ham til millionær hurtigere end Hugh Heffner kan score damer. For er man i stand til at se de andres kort, er man også i stand til at at tjene så mange penge, man lyster. Det er næsten som at have adgang til nationalbankens seddeltrykkemaskiner.
Pablo starter klogeligt i det små. Han overtager et par nedlagte pokerkontoer, han finder i arkivet inde på Absolute Pokers database. Og hurtigt skovler han penge ind, mens han sørger for at tabe lidt penge hist og her. Der er jo ingen grund til at være grådig. Stille og roligt vinder han flere og flere penge. Alt kører som smurt i olie.
Men snigende kommer også angsten for at blive opdaget. Hvor længe kan det her fortsætte, tænker han, mens han igen kalder et kæmpe bluff med et lille par. Grådigheden tager over. Hvis hans konto pludselig bliver lukket, har han jo ikke tjent nogle penge. Kontanterne står stadig på de forskellige pokerkontoer, og ikke på hans ellers så tomme bankkonto.
En ny plan udtænkes. Ved hjælp af et par familiemedlemmer opretter han en række nye profiler, denne gang helt legalt, og via dem overfører han kæmpe summer fra sine snydekontoer til de legale. Flere hundrede tusinder kroner skifter på den måde hænder på HU bordene.
Men det stiller ikke Pablos tørst efter rigdomme. For med en begrænset tidshorisont, gælder det om at skrabe så mange penge til sig som muligt. Og med forsigtigheden en saga blott, begynder vores hovedperson at kalde spillere ned med konge høj. Han flænser gamet for så meget, han overhoved kan slippe af sted med - helt uden omtanke på hans før så forsigtige fremgangsmåde. Han tilmelder sig også den største tunering AP har at tilbyde. Hele 1000$ koster det at være med. Flere penge end Pablo fik tilbudt i løn for sin oprindelige opgave som programmør.
Ved hjælp af hans superbrugerkonto ender han heads up. Førstepræmien er 50.000$, og med den gulerod foran sig, ryger den sidste rest af forsigtighed. Sidste hånd i turneringen ser derfor sådan ud:
Chips:
Pablo (765,740 chips, on button)
CRAZYMARCO (214,260, in BB)
The players anted 450 each; Pablo posted the small blind of 2,250, and CRAZYMARCO the big blind of 4,500.
Dealt:
Pablo –
CRAZYMARCO –
Pre-flop action:
Pablo - Calls 2,250
CRAZYMARCO – Checks his option
Flop:
CRAZYMARCO - Checks
Pablo - Bets 9,000
CRAZYMARCO - Calls 9,000
Turn:
CRAZYMARCO - Checks
Pablo - Bets 13,500
CRAZYMARCO – Check-raises all-in for 200,310
Pablo - Calls for 186,810
River:
Med en ufarlig spar fem er pengene hans!
Men der er ingen tid at spilde. Selv ikke 50.000$ kan få ham til at slække på speederen. Han farer derfor tilbage på pengebordene, så der kan kradses flere penge ind til den bugnende pengetank.
Imens begynder nyheden om, at en spiller kaldte med ni høj, langsomt at sprede sig på nettets mange pokerforums. Ingen kan rigtig forstå, hvordan man kan kalde med så lidt i så afgørende en hånd. Mistanken vokser i takt med at vores helts spil dissekeres af dygtige pokerspillere. En af disse spillere får sågar lokket et stort dokument fra Absolute Pokers support afdeling, hvor alle spillernes hænder er synlige. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, for det strider mod, hvad AP tidligere har fortalt. De har hidtil nægtet, at nogen som helst kan se, hvad de andre spillere har. Alligevel sidder en pokerspiller nu med over 100 hænder fra det turneringsbord, hvor vores helt sad og snød.
Herfra går det stærkt. På mindre end en uge, er det med syvtommers søm blevet slået fast, at der her er tale om decideret snyd. Et forsigtigt gæt lyder på, at der er blevet svindlet for mere end 3.5 millioner kroner. Og nu begynder de store medier at interessere sig for historien. Pokermagasinet Cardplayer stiller spørgsmål. Hjemmesiden PokerNews skriver en dybdegående artikel, og selveste NBC kaster sig nu over historien. Selv her i vores eget lille kongerige skriver Ekstra Bladet en, fejlbehæftet ganske vist, historie om den Costaricanske programmør.
Korthuset ramler hurtigt sammen. Ikke kun om ørerne på vores grådige ven, men også for Absolute Poker, der hidtil stædigt har nægtet, at have kontoer, der kan se spillernes kort. Snart mistænkes også den absolutte ledelse for snyd, og til sidst går AP til bekendelse og indrømmer, at deres pokerside er blevet kompromitteret.
For de få der endnu ikke ved det, er det meste af denne historie sand - i det store hele i hvert fald. Absolute Poker skulle gerne snart komme med en udtalelse, hvor de vil indrømme, at deres sikkerhed er blevet kompromitteret. Hvem der har kompromitteret den, og hvordan det er sket, er noget jeg personligt afventer i spænding.
For de læselystne kan følgende links bidrage med et helhedsindtryk af en skandale, der - hvis det er sandt, at der eksisterer en superbrugerkonto, om ikke længe vil ryste selve fundamentet, på hvilket online poker er bygget.
En klinisk gennemgang af hele forløbet
En mere detaljeret gennemgang
Et indblik i det omfattende detektivarbejde bag opdagelsen
Et af de mange klokkeklare beviser på snyd
En gennemgang af 1000$ turneringen (kræver gratis registrering hos PokerXfactor)
Turneringen på Youtube
Jennifear gennemgår turneringen hånd for hånd
2+2's version af forløbet
---
EDIT: Så er der en officiel udmeldelse fra AP: We were compromised.
Absolute Poker has identified an internal security breach that compromised our systems for a limited period of time. The cause of the breach has been determined and completely resolved. In addition, all necessary resources, both internal and external, have been engaged to ensure this does not happen again. Our investigation is not fully concluded, and we wish to thank the extended poker community for any and all assistance related to the matter.Game integrity has always and continues to be of the utmost importance at Absolute Poker. The Management of Absolute Poker is appalled by these findings, and is committed to our players and to the integrity of our site and the online poker industry.
All players affected by the security breach will be identified during the audit process that has been initiated and all funds, including interest, will be returned. Absolute Poker would like to apologize for the recent events and is committed to diligently working with outside security firms, auditing firms, the extended poker community and the Kahnawake Gaming Commission to ensure the situation is entirely resolved.
A comprehensive statement will be forthcoming shortly providing more details of the situation.
4 kommentarer:
Det er en fantastisk historie, og man kan alle se sig falde til bunds i en ren rus af uovervindelighed, som er den evige kilde til rigdom.. Det er et utømmelig overflødighedshorn af rigdom som bare bliver ved.
Grådigheden tager over og man træder ved siden af.
Sån går det altid, mennesket er som oftest sig selv farligst..
Ved offentligheden hvad der er sker med vores kære Pablo.
Self. mister han alle pengene, men den retslig side af sagen, kommer han ind og bure, eller er det bare en hovsa..
Jeg regner bestemt med, at der kommer et retsligt efterspil. Jeg ved dog ikke, hvordan lovgivningen for sådan npget er på Costa Rica. Men jeg tillader mig at gætte på, at de er lidt strengere mod økonomisk kriminalitet end herhjemme.
SUPER ARTIKEL!!!! Gambler flot skrevet .. ingen andre har fundet disse detaljer frem!!!
FILTH, SUBHUMANS AND DISEASES EVERYWHERE.
TRUMP SHOULD NUKE THAT DISGUSTING SHITHOLE.
Send en kommentar