Er du en vinder i poker?
Jeg læser ofte i pokerartikler, at 90% af alle pokerspillere taber penge på spillet. Og selv om det lyder voldsomt, skal det såmænd nok passe. Jeg vil nok nærmere tro, at 80% er tabende, da det generelle niveau syntes at være blevet bedre her de sidste par år. Men jeg ville ikke være overrasket, hvis det viste sig at være 90%.
Nuvel, jeg har derfor besluttet at lave en lille rundspørge blandt mine gæster her på bloggen, og jeg ville være beæret, hvis du valgte at give dit besyv med i afstemningen oppe til højre på siden her. Den er komplet anonym. Ikke engang jeg kan gå ind og se, hvem der har stemt.
Afstemningen skyldes, at jeg har en anelse af, at læsere af denne blog gerne skulle kunne knuse de tal. Faktisk vil jeg være overrasket, hvis mere end halvdelen af mine læsere har tabt flere penge end de har vundet i den tid, de har spillet poker.
Og så har jeg endelig fundet ud af, hvad min ynglingsserie som lille dreng var!
Det var en serie, der kørte på DR i starten af 80'erne, og omhandlede engelske straffefanger i Australien. Jeg kan huske, at jeg var helt vild med titelmelodien. Historien var også spændende, men jeg var ikke god nok til at nå helt ned til slutningen af underteksterne, så jeg var ikke helt inde i handlingen. Men der var både banditter, helte - og indfødte!
Jeg var solgt.
Og så stoppede serien.
Og jeg blev voksen.
Og som årene gik, voksede nysgerrigheden til, hvad serien nu hed. Jeg ville gerne finde ud af, hvad titelmelodien var, men jeg havde glemt navnet på serien.
Indtil jeg en dag skulle på lokum.
Foran hoveddøren, på vej ud til badeværelset, lå Føtex nye julereklame. God lokumslæsning, hvis du spørger mig.
Og dér, efter den obligatoriske nærlæsning af lingeri-siderne, ser jeg et tilbud på fire dvd bokssæt. Der var "Lær at Ride", "Herskab og Tjenestefolk", "Happy Days" og "Mod Vinden".
Mod Vinden. Der var den sgu! Et kort kig på IMDB bekræftede min anelse. Så i dag hopper jeg ned i Føtex og køber bokssættet for de 200 kroner, de kræver. Og jeg vil bruge resten af dagen på at se hele skidtet!
Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad titelsangen hedder. Jeg fandt et link på google med soundtracket, og der hedder første sang belejlighedsvis "Against the Wind", så det er jo nok den...
Til sidst skal der også være plads til en spændende dokumentar om poker. Den er i seks dele: The history of poker
---
Og nu har jeg søreme også fundet nummeret! \o/
Gode gamle Youtube svigter aldrig:
Det underlige er, at jeg faktisk har spillet den melodi i årevis på mit piano. Det var en selvlært melodi, men hvor lysten til at lære melodien kom fra, var uklart. Det er godt nok sjovt, sådan som vores underbevidsthed kan styre vores tanker.
2 kommentarer:
Det er da meget sjovt... Jeg troede først du var tosset, men jeg kan sagtens huske melodien nu. Ikke mindst synes jeg nogle af billederne vækker minder!
God fornøjelse med boks sættet, men hold øje med striber fra jetjagere på himlen... De var ikke så garvede til at holde øje med det dengang de lavede de her serier som også kommer i kategori med både Shogun, Dallas og Dick Turpin.
Ja, den serie har ligget og rumsteret i min underbevidsthed i årevis. Nærmest som et traume! Og pludselig, mens jeg lægger en herlig dej, ser jeg tilbuddet på boksserien, og pludselig er jeg mentalt i gang med at genspille alt, jeg kunne huske af serien, stolt placeret på min keramik-trone.
Send en kommentar