Jeg fik en mail for et par dage siden, hvor der blev spurgt til, hvordan jeg startede med poker, og hvordan jeg blev god til sng's.
Det vil jeg da gerne besvare. Ikke fordi, at jeg har en spændende succeshistorie. Det synes jeg ikke, jeg har, da jeg jo blot "hygger" mig med lidt poker. Nej, jeg vil besvare spørgmålet fordi, at jeg selv føler, at jeg er et bevis på, at det kan betale sig at studere spillet.
Helt i starten spillede jeg udelukkende på Party Poker. Jeg havde, i 2005, sat 25$ ind på en konto under navnet RaybanDK. Jeg fik yderligere 25$ at spille for, og startede med micro limit holdem. Faktisk spillede jeg limit i en rum tid. Jeg havde ikke rigtig mod til NL, da det hele virkede så skræmmende. Man kunne jo tabe hele rullen!
Efter seks-syv måneder, var jeg rykket op fra .25/.50$ til 2/4$ fixed limit. Den 27. juli 2006 spillede jeg min sidste fixed limit hånd. Jeg havde i den sidste måneds tid eksperimenteret lidt med NL, så overgangen var ikke så drastisk som den lyder. Jeg startede på 50$ NL bordene.
Samtidig havde jeg fundet en interesse for sng's. Jeg spillede en del 22$ og 33$ 10-mands turneringer, og klarede mig egentlig fint. Jeg vidste på det tidspunkt intet om ICM, bankroll management og EV-beslutninger. Mit spil var tilrettelagt efter et par af nettets mange sng guides. Tight i starten, loose til slut.
Har hørt at billeder af nøgne kvinder kan redde selv det kedeligste blogindlæg ,-)
Det skulle senere ændre sig. Jeg læste en stor del af de poster, der var at finde inde på 2+2's
"single table tournament" forum. Og langsomt begyndte jeg at forstå mekanikken bag sng's. Jeg lærte om at folde de gode hænder på boblen. Jeg læste om, at det ikke kunne betale sig at "set-mine" (kalde før floppet med små par i håbet om at floppe et sæt) og at det, tidligt i en sng, er vigtigere at beholde sine chips end at risikere dem for at vinde flere jetoner. De tre ting alene, gjorde en stor forskel. Jeg læste Harringtons og Sklanskys bøger. Jeg skrev jævnligt poster inde på 2+2, hvor jeg spurgte til råds i forhold til forskellige problemfyldte hænder (99 utg tidligt/AQo i SB med et CO raise etc.), og i det hele taget havde jeg en tilgang meget i stil med, hvad enhver studerende har til sine fag.
Men det var først, da jeg skiftede til PokerStars, at tingene faldt i hak. På PartyPoker var jeg blot en marginalt vindende turneringsspiller. Efter godt et år hos Part Poker sluttede jeg med et samlet overskud på godt
1500$. Det var ret ligeligt fordelt på hhv limit hold'em og turneringer. Jeg havde dog et mindre tab på NL.
Jeg re-investerede
500$ ved at åbne en PokerStars konto 29. juni 2006. Her startede jeg med at spille 16$ sng's. Godt to uger senere havde jeg opbygget min rulle til at kunne klare 27$ niveauet, hvor jeg som bekendt stadig huserer den dag i dag. Jeg havde på et tidspunkt bygget min konto op til
6500$, og overvejede seriøst at begynde på 60$ sng's. I stedet valgte jeg, 25. januar 2007, at hive 4000$ ud og fortsætte med 27$ spillene. Pengene åd et stort indhug i mit underskud på kassekreditten, og det er rart at jeg i det mindste kan fremvise et overskud på, hvad der altid blot har været en hobby. Og jeg følte mig heller ikke mentalt klar til at takle spillerne niveauet oppe.
Fra Januar til nu har jeg spillet de 2500$ op til
4730$. 2730$ har jeg i Pokerstars, og så har jeg hevet 1400$ ud med det formål at sætte 500$ ind på InterPoker, hvor jeg har en god rake-back deal. Jeg har dog ikke spillet meget derinde. Dels fordi, at de kun har 6-mands sng's kørende, og dels fordi PA-Hud ikke virker derinde endnu. Men jeg har da planer om at gå i gang. Især fordi, jeg har en lukrativ deposit bonus kørende derinde.
Samlet har jeg, med en investering på blot
135 kr., tjent ca.
43.000 kr. på en hobby, der til stadighed bringer en masse fornøjelse. Og det på blot to år.
Jeg ved godt, at andre har særdeles mere imponerende poker succeshistorier, og at jeg risikerer at præsentere mig selv som latterlig og prætentiøs over for læserne ved at skrive om min tid som pokerspiller. Andre har jo haft væsentlig mere succes. Alligevel føler jeg en personlig stolthed over min præstation. Jeg havde i sin tid sat mig for at blive god til poker, og i dag kan jeg se mig selv i spejlet, når jeg påstår, at jeg har løftet opgaven. Især taget i betragtning, at jeg bestemt ikke er en "gambler" i ordets egentlige forstand. Jeg har bevist fasthold mig på det $-niveau, jeg i dag befinder mig på. Kun gudernes må vide, hvad jeg måske kunne have drevet det til, hvis jeg havde haft lidt mere risikovillighed. Jeg havde måske i dag befundet mig i den øvre stratosfære af sng-verdenen... eller også havde jeg fået nogle alvorlige øretæver, sådan at jeg i dag ville have droppet pokeren helt.
I korte træk er jeg derfor super tilfreds med min foreløbige to år som pokerentusiast, og jeg håber, at de næste par år bringer en masse positive oplevelser.