"Vi spiller for at vinde"
Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har hørt den sætning, når der har været postet hænder fra en sng på pokerforums.
"Vi spiller for at vinde"
Det er nærmest et indoktrineret mantra hos mange spillere. Især når snakken falder om spillet på boblen, hvor ham der ryger ud, slutter uden for pengene, mens de andre spiller videre om top tre placeringerne.
"Jamen, hvis du ikke spiller for at vinde, hvad fanden spiller du så for???"
Det svar hører jeg tit, når jeg - eller andre - skriver, at det ikke gælder om at vinde.
Fire tilbage med præmier til top tre. Vi har AQs i SB med 3000 jetoner med 200/400 blinds i en ni-mands turnering. UTG folder. Chipleader skubber 6500 fra knappen, og vi aner ikke hvad han kan have, andet end han nok vil skubbe rigtigt bredt her. Small stack i BB aner vi heller ikke noget om, andet end han har færre chips end os, ligesom at UTG også har lidt færre chips end os. Hvad gør vi?
Svar (higlight tekst efter kolon for svar): Fold
"Skub! Du er foran hans range, og du spiller vel for at vinde," vil mange skrive i en velmenende tone, hver gang, boble situationer opstår. De har endnu ikke forstået, at der er mere til beslutningen, end hvem der har den bedste hånd før floppet.
Så lad mig sige det én gang for alle:
Det gælder IKKE om at spille for at vinde på boblen. Det gælder om at komme i pengene, så du derefter kan spille for at vinde.
Det er en så vigtig og monumental sandhed, at man ikke kan være vindende sng-spiller, uden at tage sætningen 100% til sig.
Jeg vil gå så langt som at sige, at 90% af alle tabende spillere på de mindre stakes, mangler at forstå den sandhed. Og det er den største grund til, at de er tabende spillere. De vil ofte komme med en eller anden "bad beat" historie om, hvordan idioten med chipføringen skubbede med J4, men ramte en bonde mod deres AQs. Lad være med at være en af dem.
Vi er i SB med 200/400 blinds og er chipleader med en dominerende stack på 6600. UTG og knappen folder. BB har 3000. Hvilken hånd skal vi mindst have for at det bedste spil er at skubbe all in?
Svar: Vi bør skubbe med alle hænder - selv 23o og 72o
Et andet problem, mange har svært ved at forstå, er hvor aggressiv du bør være, når det er dig, der er chip leader. De ser deres store stack, og regner med, at et passivt spil kan sikre dem at ryge i pengene. Det kan det måske også.
Men det er ikke det bedste spil muligt.
Når man har et chip lead, er det død pine nødvendigt, at være hyper aggressiv. Især hvis de to mindre stakke har nogenlunde det samme i chips. Når de situationer opstår, skubber jeg 100% af de hænder, jeg får, uanset hvilken postition, jeg har.
Og vil de kalde med AQs, så lad dem. I 40% af tilfældene vil 72o vinde, og det er rigeligt til at retfærdiggøre et skub. Især når man tager i betragtning, at de folder langt de fleste hænder.
Vi har 77 på knappen med 3000 jetoner og 200/400 blinds. UTG folder. SB er stor chipleader, og kalder med alle par, alle esser og alle kombinationer af store billedkort. BB har 1250 jetoner tilbage og vil kalde med næsten alt helt ned til 67s og 75o. Hvad gør vi?
Svar: Vi skubber
Mange bliver nervøse, når de har en god hånd på knappen på boblen. De begynder at spille passivt med dem. Det kan være, de limper. Det kan være, at de klik-raiser.
Begge dele er forkerte.
Harrington snakker om, hvor vigtigt det er at have "first in vigorish". Altså at være den første til at smide pengene i puljen. Især i sng's er det et absolut afgørende koncept på boblen.
Det er så vigtigt at ryge i pengene, at du skal sikre dig, at dine gode hænder ikke kan bluffes væk. Et klikraise med QQ får et svært valg, når chipleader kalder, og skubber et flop med en konge. Undgå den situation ved at være ham, der skubber først.
Rant over...
I øvrigt en ok dag på bordene. Jeg jagter en reloadbonus i denne måned, og har derfor smidt 200$ ind på Interpoker. Jeg får 200$ af dem så snart jeg har tjent 1000 af deres point. Jeg får tre point, hver gang jeg er med i en 20$ sng, så totalt skal jeg spille 334 sng's hos dem i denne måned.
Inklusiv rakeback, giver det en garanteret bonus på 413$ for måneden. Så skal jeg bare sikre mig et overskud, og kimen er lagt til en god juli. Jeg har stadig lidt begynderproblemer med seks mands sng's, men jeg føler, at jeg efterhånden er ved at få fod på dem. Variancen er desværre rigtig stor, da spillerne er piv-ringe, og derfor kalder alt for let. Det giver selvfølgelig en del bad beats og tidlige exits.
3 kommentarer:
Spændende post der beskriver et emne mange har en forkert opfattelse af.
Bliv ved med de gode post - så håber jeg for dig du får en god juli-måned ;)
Dine blog giver mig en del at tænke over i mit spil, hvilket har haft en positiv effekt på mit spil. Tak
Jeg er sikker på at du har flere guldkorn omkring bubble spil, hvilket jeg ser frem til.
Jeg bliver så deprimeret når jeg læser din blog for alt du skriver er sandt. MEN hvorfor fortælle det til alle folk. Om få år vil vores ROI styrtdykke, fordi fisken begynder at forstå disse basale SNG principer. En hær af SNG grinder med svagt plus er ved at opstå .. fra skoleknægten til famillefar.. ØV! Men god blog, fyldt med sandheder! Mvh Tyson
Send en kommentar