Man kan ikke lave en omelet uden smadre skaller...

... Eller historien om, hvordan man kan vænne sig til alt.

Jeg har fået set nyeste Ultimate Fighting Championship (UFC) mesterskabstævne, og for dem der ikke aner, hvad det drejer sig om, kan jeg fortælle, at det handler om at putte to mænd ind i en ottekantet ring og lade dem slå hinanden til plukfisk. Man må sparke, tage kvælertag, smide albuer i fjæset på modstanderen, og give ham knæspark mens han ligger ned. Det er altså et godt gammeldags slagsmål, blot med kamera og tilskuere i hobevis. Og det er skide underholdene for at sige det mildt.

Men det fik mig også til at tænke lidt over noget, der rent faktisk er lidt rystende.

Det er nemlig flere år siden, jeg først stiftede bekendtskab med den blodige sport. Jeg var til et computertræf, hvor en af deltagerne så en video, der hedder UFC Hits. Jeg kiggede nysgerrigt med i starten, for det her var noget, jeg aldrig havde set før. Men der gik ikke lang tid, før jeg gik tilbage til min egen computer. Indtrykkene var alt for voldsomme. Så meget blod, så mange smerter, og så meningsløst et scenario havde jeg godt nok aldrig set før. Jeg havde fået det direkte fysisk skidt af at være vidne til så voldsomt og komprimeret vold.

Syv år er gået. Og i går satte jeg mig glad ned foran skærmen for at heppe på Quinton "Rampage" Jackson i håbet om at se ham smadre sin modstander til ukendelighed. Og på trods af at blodet flød fra de kæmpende, gnaskede jeg glad på en nummer 32 med ekstra løg. Jeg var fuldstændig upåvirket af den rå vold.

Kontinuerlig eksponering gennem de seneste år havde vænnet mig til volden og blodet. Efter mit første møde med UFC, startede jeg alligevel så småt at følge lidt med i, hvem der var hvem inden for sporten. Min nysgerrighed var alligevel for stor, og langsomt dannedes helte og skurke, venner og fjender. Og i dag kan jeg remse mindst 50 navne op på kæmpere inden for sporten. Jeg kan de vigtigste resultater fra de sidste 20 mesterskaber, og jeg har bookmarket en oversigt over kommende kampe. Jeg er blevet en fan med hud og hår.

Men det er sgu egentlig lidt skræmmende at tænke på, hvor hurtigt jeg vænnede mig til Ultimate Fighting.

Og det fik mig til at tænke lidt over, hvor meget vi efterhånden har vænnet os til efter internettet tog sin indmarch.

Porno er for eksempel ikke længere to mennesker, der kærtegner hinanden, mens de snakker frækt på dårligt synkroniseret tysk. Nej porno i dag er to kvinder, der losser en fastspændt mand i skridtet. Erotik er to asiatere, der spiser hinandens bræk. Og et samleje er en overvægtig gammel kvinde og to dalmatinere. I hvert fald hvis man kigger på, hvilke sider, der får flest hits for tiden.

Internettet er i dag en skueplads for det mest ekstreme. Hvad der kan optænkes, kan findes et eller andet sted på nettet.

Mig og en kammerat prøvede en gang for sjovt at finde på ting, der umuligt kunne findes på nettet. Men vi opgav hurtigt legen, da det blot tog to minutter at finde en mand, der frivilligt stak sit lem ind i en bikube... Så var det ligesom ikke så udfordrende mere.

For et par måneder siden skrev jeg en blogpost, hvori jeg linkede til en video, hvor en pige fra Irak bliver stenet til døde. Jeg skrev, at jeg ikke selv vil se den, da jeg frygter, at billederne vil brænde sig fast på nethinden. Men sandheden er, at jeg også frygter for, at jeg vil opbygge en tolerance mod dødsvold; at jeg vil ende med at gnaske pizza til billederne af mennesker, der dør af den ene eller anden grusomme grund. Derfor har jeg indtil nu undgået alle videoer med titler, der antyder død eller ulykke. Jeg nægter simpelthen at vænne mig til det. For hvad bliver så det næste?

---

Jeg fik desuden spillet en del sng's i dag.

Der skal jo tjenes nogle skillinger i denne måned. Men på trods af en masse sng's, blev resultatet noget nær status quo. Jeg endte på 52$ i plus. Og det på trods af, at jeg både var nede med 300$ og oppe med 200$. Det eneste der luner lidt, er de 200$ jeg clearede i bonus, hvilket teoretisk set putter mig på 252$ for dagen. Ja, det siger vi sgu er dagens resultat - 252$!

---

I forgårs var jeg ude at spille golf. Jeg har prøvet det et par gange, men det har aldrig rigtig fænget. Men denne gang fik jeg lidt pointere fra en god spiller, og det hjalp helt vildt. Fra ikke engang at kunne ramme de skide bolde, gik jeg til at kunne smide dem op i en pæn bue, der kunne flyve hele 100 frygtindgydende meter!

Trods begrænset skudlængde, har succesoplevelsen givet mig blod på tanden, og jeg vil ud igen snart. For med den fremgang, kan i forvente, at jeg kan ses på TV3, næste gang de sender Ryder Cup. ,-)