torsdag, august 23, 2007

Opturen fortsætter - og lidt om BRM

I dag blev det til 130$ ved pokerbordene. Pengene strømmer ikke ligefrem ind, men mange bække små, som man siger. Jeg er i hvert fald på rette vej til at matche sidste måneds overskud. Og netop nu er det vigtigt, at jeg tjener nogle skejser. Jeg har jo min dyre flytning tæt på, og her bliver i hvert fald 1500$ brugt på møbler. Det betyder desværre også, at jeg nok tager endnu en måned nede på 20$ bordene. Ellers har jeg for få buy-ins til at følge mine bankroll management regler.

Apropos bankroll management: Det er alligevel utroligt, hvor mange pokerspillere, der fuldstændigt ignorerer vigtigheden af at have nok i baghånden til at klare de syge sving. Det er især utroligt, fordi reglerne er så simple:

Vil du være en vindende sng spiller skal du have mindst 75 buy-ins til dit level. Har du for få buy-ins er det nemlig ligegyldigt, hvor dygtig du er. På et eller andet tidspunkt går du broke. Så simpelt er det. Jeg har derfor altid 100 buy-ins på kontoen. Det skyldes især, at jeg ikke ønsker at skulle tilføre $ til min konto fra banken. Mine pokerpenge skal kunne klare sig selv uden udefrakommende indflydelse. Det har de gjort i et par år, og det har jeg planer om at fortsætte med.

I skrivende stund er der ca. 3300$ hos Interpoker og ca. 2000$ hos PokerStars, og det er fint til de niveauer jeg spiller. Jeg har lidt for få dollars hos PokerStars til mine 27$ sng's, men det opvejes af, at jeg har for mange penge hos Interpoker, taget i betragtning at jeg spiller 22$ sng's hos dem. På den måde har jeg samlet et fornuftigt antal buy-ins, da jeg altid kan overføre penge fra det ene sted til det andet, skulle det gå helt galt. Ja, jeg har faktisk for mange... Men det ændrer jeg desværre på i de kommende par uger. :-(

Men det er nu alligevel rart, at jeg kan betale flytning og møbler med pokerpenge frem for penge tjent ved ærligt arbejde.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

HEY!!!!

Poker er også ærligt arbejde! ;-)

Anonym sagde ...

Hejsa.

Jeg spiller også selv på Interpoker, men er ofte nød til at spille £10+1 istedet for $20+2, simpelthen fordi dollar spillene starter så sjældent syntes jeg.

medmindre det selvfølgelig er Thunder Sixpacks du spiller ?