Hesteskoen har sgu sat sig fast...
I dag fandt jeg et nyt .ahk script til PokerStars. Tidligere kørte jeg med et hjemmeskrevet keyboard-script, sådan at jeg ikke behøvede at bruge musen. Det eneste jeg ikke kunne, var at gå all in uden først at skulle trykke et utal af gange på bet-knappen. Det kan jeg nu, og det er sgu herligt. Det er alligevel en del gange, man ryger all-in som sng-spiller. For de nysgerrige, kan scriptet hentes via linket her: PokerPad.
Og da jeg lige skulle afprøve mit nye script, måtte jeg jo smide en håndfuld sngs op. Det førte til et overskud på 420$ efter 14 spillede turneringer. Så mit held fortsætter altså med ufortrøden kraft. Jeg spiller især godt i 18-mands turneringerne, hvor det på blot to dage er blevet til 739$ i overskud. Det svarer til godt 2/3 af mit samlede overskud i ovennævnte periode.
Men det er nu også utroligt, hvor ringe spillerne er i de turneringer. De har ingen sans for ICM, og det er tydeligt, at de betragter 18-mands sngs som enhver anden MTT. Og det er jo en helt forfejlet tilgang, da mange af de normale ICM-principper stadig råder til trods for det dobbelte antal modstandere. Havde jeg tålmodigheden, er jeg sikker på, at jeg også ville køre rigtig godt i PokerStars 45-mands sngs. Men de tager sgu for lang tid at gennemføre.
Der er i øvrigt en ny sag under opsejling i stil med Absolute Pokers fadæse med Potripper for et par måneder siden. Denne gang er det Phil Hellmuths foretrukne side, Ultimate Bet, der er under angreb. Det viser sig, at en gruppe snu spillere fra 2+2 forummet har analyseret sig frem til, at der også findes superbrugere hos Ultimate. Og jeg må sige, at de har beviserne på deres side.
I alt estimeres det, at superbrugerne har stjålet for mere end to millioner dollars(!!1!) på de store cash-borde, så historien er helt vild. I kan læse om hele forløbet her: Superusers and Silence: How UltimateBet let players get cheated for millions.
Og jeg kan love jer for, at trods den store mængde tekst, man skal tygge sig igennem, er tiden vel brugt. Der hersker ingen tvivl i mit sind om, at der findes superusers hos ultimate, og det er sgu da utroligt, at sikkerheden ikke er bedre indenfor online poker. Jeg er ærlig talt chokeret.
Nå, jeg må afsted. Jeg skal til et homegame hos en kammerat. Her skal vi spille sngs med hele 50 kr. i buy-in. Så jeg skal lige et smut ned i Døgnnetto og voldtage min budgetkonto. Men mon ikke der også bliver råd til et par bajere, nu jeg alligevel har spendérbukserne på. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar