mandag, marts 12, 2007

Elementært, min kære dr. BAD BEAT RIVERNAR!

I dag var en dag, hvor det lykkedes at kombinere to uheldige omstændigheder til en nærmest perfekt disharmoni: Uheld og aggression.

Uheldet kom i form at riverkorts, der nærmest synes at trodse enhver naturlov. Havde jeg AA fik modstanderen en straight eller royal flush på river. Floppede jeg et sæt, ramte modstanderen sin gutshot på turn. Og havde jeg top par på turn, bragte floden gang på gang kort så hæslige, at de fik selv Jytte Hilden til at ligne en topkandidat til Super Model 2008.

Aggressionen kom i form af middelpar i sen position. Følgende scenario forekom utallige gange i dag:

200 blinds og 5 spillere tilbage: EP åbner (har mig svagt dækket). Jeg har knappen med TT og pusher. EP kalder med QJ og rammer Jytte Hilden lige i rumpetten.

Når alt det er sagt, så skal det lige tilføjes, at jeg også spillede alt for aggressivt med mine små par og svage esser med tre eller fire modstandere tilbage. Det tilskriver jeg tilt og en masochistisk fornøjelse i at lade mine små par blive knust gang på gang - bare for at se, hvornår det vil egentlig ville slutte. Det gjorde det aldrig...

Nuvel, dagen sluttede på abysmale 502,75$, hvilket bringer min rulle ned under 3000$ igen.

Inden jeg hopper i seng, vil jeg lige dele mit sidste sæt med jer. Et sæt er seks borde, og her er de hænder, jeg røg ud på eller blev forkrøblet af (min hånd står først).

Bord 1: All in preflop: 66 vs. KK (100 BB. Shortstack raiser SB til 300 med 700 tilbage. Jeg er i BB og pusher) + 33 vs. KK (150 BB. Samme stodder raiser knappen. Jeg er short i SB og pusher)
Bord 2: All in preflop: AJ vs. JJ (150 BB. Syv tilbage. Jeg skubber i mp med 1350 og bliver kaldt af knappen)
Bord 3: All in preflop: AQ vs. 88 (200 BB. Fem tilbage, UTG skubber 2000 utg. Jeg kalder fra CO med 1900) - Super dårligt kald af mig i øvrigt!
Bord 4: All in preflop: 99 vs. KQ (150 BB. Syv tilbage. Jeg åbenskubber 1800 fra knappen. SB kalder og har mig dækket) - Super dårligt kald af SB
Bord 5: All in preflop: JJ vs. AA (200 BB. Knappen åbner 3xBB, jeg raiser all in 1700 fra SB)
Bord 6: Heads up: A4 vs K5 (400 BB. Raiser 3xBB preflop, han kalder. Flop KK6 to spar, og jeg åbenskubber 4000)

Som i kan se, er det jo ikke fordi, at jeg har haft de bedste hænder i konfrontationerne. Det er mere omstændighederne omkring dem; At jeg hver gang er løbet ind i de sygeste monstre, eller mest obskøne kald, der desværre viser sig at være gode. Held er også at undgå at have gode hænder når de andre har monstre.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Puha, kender det alt for godt. Lige præcis sådan så min dag også ud i går. Fik dog hevet en tour-sejr i land så jeg endte i et godt plus, men SNG-spillet har slået hårdt ned på mig.

GusX42 sagde ...

JA disse dage er simpelthen for demoraliserende at have flere gange - især i træk..

Jeg synes tit man tænker - hvordan dælan kunne jeg have undgået det, me nikke altid kan man finde et svar på det. Til tider er det bare rent uheld - pisse heldigt for villian.

Gambler_dk sagde ...

Ja, det er sgu frustrerende når kortene går totalt amok på en.

Jeg har dog brugt lidt tid med at analysere mine spil i går, og mener at have fundet et par småfejl, jeg i dag vil rette op på. Men det er marginale ting, såsom at tage højde for en smule mindre fold equity mod ukendte/semiloose limpere... lidt korrektioner på, hvordan jeg agerer overfor modstanderne når jeg har position.

Så må vi se, om det hjælper. :-\