The vanity of it all

"nh donkey"

Ja, han er åbenbart ikke helt tilfreds med, at jeg ramte min flush på riveren. Jeg kan levende forestille mig ham sidde og trippe af arrigskab, mens han hamrer de to ord ind i chatboksen og bruger knynæven til at ramme enter.

"Well, you could have raised me on the turn"

Mit svar er en våd klud i ansigtet på den mopsede svensker, der jo godt ved, at han har spillet sit sæt alt for langsomt. Han gav mig perfekte odds hele vejen til floden.

"HU 1/2?"

Hans svar overrasker mig. Vi sidder på et 20€ NL bord, hvor en stor pot ligger omtrent på 15€. Og egentlig burde jeg slet ikke være her. Det her er nemlig Pointpoker, og den eneste grund til at jeg lige nu hygger mig på et NL bord er, at min sng først starter om en halv time. Jeg er nemlig tilmeldt et hold på Lassur.dk. Det er en hjemmeside, hvor der er organiseret en liga med en række divisioner, hvor hold - helt lige som i fodbold, spiller om at rykke op og ned. Det er en underholdende form for poker, og et dejligt afbræk i den daglige grind.

"Only if you bring at least €100 to the table"

Mit hurtige svar er et bluff. Jeg har nemlig kun 200€ på siden, og dem har jeg sat ind for mindre end en time siden. Så jeg håber at kunne slippe af med ham nu. 100 euro er jo meget for en 20€ NL spiller. Jeg sidder der for at slå tiden ihjel og for at vænne mig til softwaren. Men han sidder der måske med det meste af sin rulle i et spil, der er langt mere alvorligt, end jeg umidelbart opfatter.

"Table Europe. Waiting for you"

Pis! Jeg er blevet kaldt ud, og jeg har ikke rigtig nogen retræte. Jeg vil jo ikke miste ansigt over for de andre spillere ved bordet. For selv om navnene alle er obskure synonymer og tegn, repræsenterer de stadig en gruppe mennesker af kød og blod. Og pludselig er jeg tilbage i skolegården, hvor legepladsens bølle har udfordret mig til en slåskamp. Min puls stiger en anelse. Ikke på grund af pengestørrelsen. Heller ikke fordi jeg er bange for at han er dygtigere end mig.
Det er meget mere basalt. Han har nemlig lokket mig til at spille ud over min bankroll. Jeg har lovet mig selv ikke at indsætte mere en 200€, så hvis jeg taber, mister jeg halvdelen af min rulle på Pointpoker.

"Ok lets go"

Kort efter mit svar, køber jeg mig ind på det nye HU bord med 100€. Nu smiler jeg lidt. Jeg er rimelig sikker på, at for ham er 100 euro en del mere, end det er for mig. Taber han, vil det gøre væsentligt mere ondt på ham, end det vil på mig. Jeg regner med at han vil spille skræmt, og at jeg derfor har en klar fordel.

Jeg smider derfor roligt to euro i BB og spillet kan tage sin begyndelse.

Den elektroniske dealer giver mig med det samme et par to'ere i hånden. Det svenske brushoved raiser til 10 euro. Det gør min beslutning let. Her er en oplagt mulighed for at vise knægten, hvor skabet skal placeres. Prompte smider jeg 100 euro tilbage i hovedet på ham. Det er et psykologisk vink med en vognstang. Jeg kunne lige så godt skrige ham ind i fjæset: "Jeg er her for at gamble, din uduelige svenske lowlimit amatør!"

Jeg griner da også lidt for mig selv nu. Billedet af en fattig svensk studerende i en grim ternet skjorte popper frem for mit indre blik. Jeg forestiller mig, at drengen lige nu stirrer fortvivlet på sin 14" monitor, mens hans svedige håndflade krampagtigt klamrer om musen. På væggen bag ham hænger en plakat af en halvnøgen Christina Aquillera. Hendes tomme blik er tilfældigvis rettet mod drengen, der nu forskræmt indser, at han har bevæget sig ud på dybere vand, end han kan bunde. Smalle striber af sollys trænger gennem beskidte IKEA persienner og afslører en fortvivlet tåre i øjenkrogen på drengen.

Billederne flasher forbi mig, mens sekunderne ubønhørligt tikker ned mod nul i chatboksen. 10...9...8... Jeg kan nærmest høre den hurtige pulserende dunken fra pulsåren i halsen på ham. 7...6...5... Jeg kan næsten se, hvordan hans musemarkør rådvildt suser frem og tilbage mellem FOLD og CALL 4...3...2... Eller sådan burde det have været. I hvert fald i en perfekt verden, hvor jeg er den almægtige konge over alle de uduelige 20€ NL spillere på Pointpoker.

Virkeligheden er dog en anden. Et nanosekund efter at jeg trykker på push knappen, ryger der 90 euro mere ud på bordet. Og før jeg ved af det, har dealeren smidt fem kort på bordet. Det sidste er et es, hvilket på fornemmeste vis komplimenterer svenskerens hånd. Jeg må hjælpeløs se til, mens en usynlig arm skubber 200 euro over til idioten.

"ty donkey"

Sætningen popper prompte frem på min skærm. Men han kunne godt have sparet sig. Jeg har nemlig alt for travlt med at kyle jetoner rundt i rummet til at læse chatbeskeder fra en fuldstændig ligegyldig svensk narrehat...

[Gambler_dk have left the table]