Sangfuglene flyver østpå

I hvert fald ifølge Internationalt Melodi Grand Prix's seere. De stemte næsten udelukkende østeuropæisk. Det viser mit hjemmelavede kort her til højre med stor tydelighed.

Og det synes jeg er synd og skam. For nogle af sangene var jo helt til grin. Men da de østeuropæiske lande har en euforisk hang til at profilere sig over for de rige naboer, giver de os med stemmekøllen.

Og det er egentlig også fair nok. Det har vi jo også selv praktiseret til hudløshed. Sverige og Norge har altid fået topkarakterer af danskerne. Og vice versa. Vi har bare ikke været så mange, at det har betydet det helt store.

Derfor er en ny tid nu begyndt. Og jeg gider ikke længere følge med i løjerne. Det har jeg egentlig aldrig rigtigt gidet, da jeg i bund og grund mener, at sangene i pausen mellem de optrædende og selve afstemningen er klart bedre end vindermelodien.

Se bare den finske dansetrup i går. Det var da musik, der rykkede hundrede procent.

Nok om det...

Jeg var nemlig til stand-up for et par dage siden. Le Bar Bat her i Aalborg holder "open mike" et par gange om måneden. Og denne her gang var to af mine venner repræsenterede. Og for fanden, hvor var de sjove.

Tidligere har jeg holdt mig væk, da jeg egentlig ikke bryder mig af stand-up. Kun når det er de absolut bedste. Så slipper man nemlig for at krumme tæer. og er der noget, jeg hader, er det at krumme tæer.

Men mine to kammerater rykkede godt rundt med publikum, og det var herligt at se. Ja, jeg er sgu blevet helt inspireret, og arbejder i øjeblikket på mit eget materiale.

Jeg ved godt nok ikke, om jeg nogensinde får det brugt, men det trækker da lidt i mig, det der med at lave komik. Jeg er nok bare en lidt for stor kylling til rent faktisk at stille mig op foran publikum.

Apropos god stand up, så er ham her hyleskæg: