Forbandede influenza

Som overskriften lyder, er jeg i øjeblikkende sengeliggende med en ordenlig spand influenza. Jeg har fået at vide, at det varer et par dage, så jeg håber at blive klar nytårsaften. Det ville godt nok være en skidt aften at gå glip af.

Men jeg har fået spillet lidt poker. Ikke meget, forstås. Men nok til at have et samlet plus på ca. 300$ efter 140 spillede sngs. Det kan jeg bestemt ikke klage over. Især ikke, da det primært har været på PokerStars 16$ borde, hvor jeg pt. 15-tabler.

Jeg får nok ikke spillet meget mere i år. Mit mål er 200 sngs, og derfor kan mit slutresultat være ret forskelligt fra nuværende status. Jeg regner med at lande et sted mellem 0 og +600$ for måneden. Når jeg ned på nul, stopper jeg simpelthen.

Jeg overfører 1000$ fra Interpoker til Pokerstars. Det vil give mig en rulle stor nok (ca. 2200$) til at give den gas på 16'erne og forhåbentlig være tilbage på 27$ bordene halvvejs gennem Januar.

Mit poker nytårsfortsæt

2007 har været et fint poker år. Jeg har ikke lige regnet på det, men jeg regner med at have tjent ca. 80.000 kroner på pokeren, hvilket er mindre end ønsket, men højere end forventet. Jeg sluttede året med at multi-table 40 og 60$ bordene på Interpoker, men i december rykkede jeg tilbage til PokerStars, hvor det ikke er blevet til meget spil. Men nu skal skuden vendes!

2008 skal derfor fortsætte den fine kurve fra sidste år. Jeg har efterhånden en bank-roll stor nok til at prøve de lidt højere luftlag hos Interpoker, men i de første fire måneder vil jeg koncentrere mig om at multi-table 16 og 27$ bordene hos PokerStars. Jeg føler, at mit spil har være lidt sjusket, de sidste par måneder, og jeg har derfor brug for at vende tilbage til gamle dyder for at finpudse facetterne. Alt efter udkommet vil jeg derefter skifte side, og multi-table 60 og 100$ bordene i et par måneder på Interpoker. Går det godt vil jeg fortsætte med det, ellers rykker jeg tilbage til Stars 27$ sng's.

Alt i alt ser det ud til at blive et spændende år, hvor jeg forhåbentligt vil få afprøvet mine pokerevner i luftlag, jeg ikke tidligere har betrådt.

Pascal's Teori - Og lidt om global opvarmningsfanatisme

For nylig så jeg en video på Youtube, hvor en kemilærer forklarede, hvorfor vi bør arbejde for at bekæmpe global opvarmning selv om vi ikke tror på, at det gør en forskel.

Argumentet er, at konsekvenserne af global opvarmning er så ødelæggende, at det overskygger de økonomiske konsekvenser af at have brugt et bjerg af penge på at bekæmpe en global opvamrning, der aldrig ville været kommet.

Argumentet er en variantion af Pascal's Wager, en teori om, hvorfor vi bør tro på Gud.

Blaise Pascal var en fransk filosof med et pragmatisk syn på Gud. Han mente, at vi blev nødt til at tro på en Gud alene af den grund, at det var dumt at lade være. Han forklarede situationen ved at dele dine valg op i fire mulige scenarier:

1) Du vælger at tro på Gud. Det viser sig, at du valgte forkert, da Gud ikke eksisterer.
Resultat: Intet sker.
2) Du vælger at tro på Gud. Det viser sig, at du får ret, da Gud eksisterer.
Resultat: En større chance for at komme i Paradis.
3) Du vælger at fornægte troen på Gud. Det viser sig, at du får ret, da Gud ikke eksisterer.
Resultat: Intet sker.
4) Du vælger at fornægte troen på Gud. Det viser sig, at du valgte forkert, da Gud eksisterer.
Resultat: En evighed i helvede eller i skærsilden.

Af de fire valg er nummer fire så rædselsfuld, at du bør gøre alt i din magt for helt at eliminere muligheden. Og det gør du ved at vælge at tro på Gud.

Det var hans argument.

Og det er nu det argument, der bliver brugt over for global opvarmning: At de katastrofale følgevirkninger af global opvarmning er så rædselsfulde, at vi børe gøre alt i vores magt for helt at eliminere muligheden.

Og det lyder også alt sammen meget logisk. Og det er fristende at bruge som argument. Et argument, der nærmest er som skræddersyet til Al Gore og andre prominente miljøforkæmpere. Og det er da også et argument, man ofte hører i medierne. Ofte i en anden indpakning.

Der er blot et problem ved Pascal's Teori: Den tager ikke højde for, at præmisserne for argumentet kan være forkerte.

Pascal tog ikke højde for sandsynligheden for, at der eksisterer en Gud, der belønner sund skeptis og straffer blind tro.

Tager man den sandsynlighed med i ligningen, giver man ateisterne en modvægt til argumentet. De kan jo have ret i deres antagelse, og derved kan man ikke have ret i, at man undgår helvede alene ved at tro på Gud.

Det samme kan siges om global opvarmning. Et følgeprodukt ved at spare en masse penge på bekæmpelse af global opvarmning kan blive en øget fokus på rumteknologi. En øget investering i rumteknologi kan føre til nye opfindelser, hvilket i sidste ende kan få os fløjet væk fra vores planet få timer før et stort meteornedslag. Hvem ved?

Så næste gang nogen kommer med et argument, der minder om Pascal's teori i ulveklæder, så smid ovenstående modargument mod dem og se dem prøve at orme sig udenom.

Disclaimer: Jeg er tilhænger af, at vi bør arbejde for at bekæmpe global opvarmning. Jeg vil bare ikke spises af med falske argumenter.

PS. Og god jul! ,-)

Vi er nogle uærlige sataner

Danske pokerspillere snyder i skat

Pokerspillere i Danmark nægter at betale skat af deres gevinster. Det viser ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet RaybanDK.

Undersøgelsen viser, at blot fire procent af danske pokerspillere, af over 90 anspurgte, har intentioner om at betale skat af deres poker gevinster.

- Undersøgelsen kommer ikke som den store overraskelse, udtaler RaybanDK, og understreger, at han personligt ikke betaler skat, da han spiller på en skattefri pokerside.

- Udviklingen er især bekymrende, fordi der i Danmark er et stigende antal unge mennesker, der nu fra barnsben lærer, at det er ok at snyde staten, uddyber RaybanDK, der i samme ombæring nægter at oplyse, om han selv ville betale skat, hvis det var nødvendigt.

Danmark har ca. 30.000 pokerspillere, og den nye undersøgelse er endnu en sort plet på et spil, der fornyligt fik dom på, at det er held-baseret hasard og derfor ikke lovligt i offentlige forsamlinger.

Rygte på spil
- Det hjælper jo ikke ligefrem på vores rygte, at en så stor del af danske spillere ikke ønsker at betale skat af deres gevinster. Vi har jo i forvejen problemer nok med vores ry, set i lyset af den nylige dom mod Carl Hostrup, udtaler en anonym kilde i Dansk Poker Forbund.

Også hos Center For Ludomani vækker analysen løftede øjenbryn.

- Det er jo rystende at se, hvor mange ludomaner, der ikke betaler skat. Det er et tydeligt tegn på, at poker er et drønfarligt spil, der både leder til kriminalitet og afhængighed, udtaler en højtstående anonym kilde hos Center For Ludomani.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bentzen.

Gordon Ramsay drukspillet - Og lidt om Facebook

I lørdags var jeg fuld. Det er vel egentlig som forventet, taget i betragtning, at jeg, sammen med en kammerat, havde købt en kasse øl, der skulle drikkes samme aften. Det er mere måden, hvorpå jeg blev fuld, der er lidt interessant.

Gordon Ramsay drak mig nemlig under bordet.

Vi havde som skrevet købt en kasse øl, og da der stadig resterende over en halv kasse ved ti-tiden om aftenen, besluttede vi os for at oppe tempoet så vi kunne komme afsted i byen. Vi så derfor et afsnit af Gordon Ramsay: Boiling Point, en britisk dokumentarserie om en berømt chefkok i måske kender fra Kitchen Nightmares (Et dansk spin-off: Kniven På Struben) og som især er berømt for sit brug af ordet "fuck".

Det faktum besluttede vi os for at bruge som et drikkespil. Så hver gang fjolset sagde "fuck", skulle vi drikke øl. For at spice det lidt op, drak vi også, hver gang hans efternavn blev sagt.

Og jeg kan godt love jer for, at den mand kan sige fuck!

Fuckfuckfuckfuck(ja, undskyld mit sprogbrug)fuckRamsayfuck - Hele tiden og konstant. Det blev vi godt fulde af, og aftenen sluttede lidt tåget på en studenterbar i Albertslund...

Og så blev jeg endelig overtalt til at prøve det dersens Facebook-halløj. Og stor var min forundring, da jeg inden for to dage allerede havde over 70 venner. Mange af dem har jeg ikke set i årevis, så det var lidt af en åbenbaring. Jeg anede sgu ikke, at jeg havde over 70 venner. Det har jeg selvfølgelig stadig ikke, de fleste er nok mere bekendte. Men det er alligevel imponerende, og nye affilierede venner popper op konstant, så det er lidt sjovt at være vidne til.

Jeg tør derfor godt anbefale Facebook til alle, der er interesserede i at genoptage gamle bekendtskaber. Ja, der er lidt meget teenage-fnidder over stedet, men hovedingrediensen - genoptagelse af gamle venskaber, leveres som lovet. Og er du er heldig, bliver du udsat for en kvalitetsreklame for et hårprodukt: Efter blot et minut med Toppik, er dit hårtab skjult...


For dem som læser min blog for mit poker indhold, må jeg fælt skuffe. I denne måned er det blot blevet til en enkelt session på PokerStars. Lysten er der simpelthen ikke, og jeg har svært ved at gætte, hvornår den vender tilbage. Især fordi resten af min måned ser ud til at være godt fyldt ud med bedre alternativer. Men vi får se.

Ny afstemning - Og lidt om politik

Sidste afstemning viste, at lidt over halvdelen (53%) af mine læsere (af dem der gad at stemme) er vindende pokerspillere... Eller patologiske løgnere. Og det er ganske som forventet, taget i betragtning at min blog jo primært omhandler poker og er skrevet til pokerspillere. blot 37% er tabende spillere, hvilket overraskede mig en lille smule.

Næste afstemning er lidt mere afslørende. Nu spørger jeg nemlig til jeres ærlighed over for fædrelandet. De fleste pokergevinster er skattepligtige. Men man er selv ansvarlig for at oplyse, hvor meget man har vundet i poker. Derfor er spørgsmålet nu, om i betaler skat af jeres gevinster. Der er tre svarmuligheder: JA (med ærlighed kommer man...), NEJ (Det opdager de alligevel aldrig) og IKKE NØDVENDIGT (jeg spiller på et skattefrit site, eller også vinder jeg ikke nok i poker til at jeg skal betale skat). Igen skal det understreges, at afstemningen er komplet anonym, og at ikke engang jeg kan se, hvem der stemmer.

Mit gæt er, at langt de fleste ikke betaler skat af deres gevinster. Flest vil stemme på sidste kategori, mens de færreste stemmer ja.

Og så lidt om politik. De er nemlig lidt fjollede ude på venstrefløjen. Villy Søvndal (SF) brokker sig over, at vi ikke skal afholde folkeafstemning over den nye Lissabon-traktat. Han siger, at det er at bryde med en lang tradition, når vi ikke alle skal til stemmeurnerne.

Og så er det jeg siger: "Og hvad så?!?". Vi skal sgu da ikke holde folkeafstemninger om alt muligt, blot fordi det er en tradition. Og så er traditioner i øvrigt til for at blive brudt.

Forstå mig ret. Jeg stemmer ikke på Venstre eller de Konservative. Jeg stemmer heller ikke på Søvndal for den sags skyld. Jeg stemmer på De Radikale, og når de dummer sig, på Socialdemokraterne.

Men at have en folkeafstemning om en traktat, der ikke afgiver suverænitet er fuldstændigt til grin. Her går vi hver fjerde år og stemmer på, hvem der skal være Statsminister, og så tør vi ikke lade de partier, der ryger i regering træffe vores beslutninger? Hvad er det for en omgang vattet hø?

Jeg er altså imod en ny folkeafstemning, og jeg mener ærlig talt, at det burde alle intelligente væsener være. De ressourcer og penge en ny afstemning kræver kan vi så sende som en folkegave til de fattige i Afrika. Der giver de mere mening og giver et gladere budskab. Der er sgu en årsag til, at jeg ikke stemmer SF, og den beviser Villy gang på gang.

What are the odds?

Som i poker, er livet styret af en række tilfældigheder. Alt kan gå vel, og så lige pludselig, ud af det blå, ændres alting. Den ene dag er du på vej til arbejde, og den næste sidder du lammet i en kørestol. Alt kan ske. Og alt vil ske. Bare ikke altid for dig.

Så hvad er oddsene for, at det netop er dig, det vil ske for?

Det har jeg siddet og regnet lidt på.

Inspirationen kom efter en flyvetur, jeg foretog i weekenden fra Aalborg til København. I ved hvordan det er. Enten er man heldig, og bliver placeretved siden af en kvindelig undertøjsmodel, eller også ender man hos en 300 kilo tung sumobryder, for hvem et bad er et religionsbrud.

Jeg var heldig og endte ved siden af en sød kinesisk pige som lignede at være mellem 20 og 25 år gammel.

Men hvad er oddsene for det?

Til det skal vi bruge lidt statistik.

Ifølge Dansk Statistik findes der i Danmark samlet 1171 kinesiske piger i alderen 20-25 år. Danmarks samlede befolkningstal er på 5.4 millioner. Det vil sige, at der er 0,2 procent sandsynlighed for, at jeg netop kommer til at sidde ved siden af en kinesisk pige mellem 20-25 år. Så når man ser på det, var jeg ret heldig der.

Omvendt, så er jeg ikke kræsen. Enhver pige mellem 18-30 ville være en succes at ende ved siden af i min bog. :-)

Nuvel, i Danmark findes ca. 401.924 pigebørn mellem 18 og 30. Det betyder, at sandsynligheden for at jeg bliver sat ved siden af en pige mellem 18 og 30 er på blot syv procent. I 93 procent af mine fremtidige flyveture kan jeg altså se frem til IKKE at sidde ved siden af en ung kvinde. Kummerligt.

Et pigebarn

Lad os for sjov skyld finde et andet eksempel, hvor oddsene kan fortælle os noget:

Peter er 25 år gammel, og hver dag kører han til og fra arbejde i sin bil, helt ligesom så mange andre pendlere. Hvad er sandsynligheden for, at han dør i et biluheld inden han er fyldt 30?

Svaret er måske opmuntrende. Blot 30 mennesker mellem 25 og 29 år omkom i 2005 i biluheld. Lad os gætte på, at det tal ikke ændrer sig væsentligt de kommende fem år. Det giver en sandsynlighed på 0.002 procent for at Peter dør i et biluheld inden han er fyldt 30. Det lyder meget lavt, men Peter har ca 15 gange større sandsynlighed for at dø i sin bil inden for fem år end at blive delt en Royal Flush næste gang, han spiller en hånd i poker.

Men det er alligevel sjovt at tænke på. For det er jo hele tiden, at de her sandsynligheder kommer i spil. Hvert sekund, hele livet. Den ene dag er du på vej til arbejde, og den næste sidder du lammet i en kørestol. Alt kan ske. Og alt vil ske. Bare ikke altid for dig. Hvis du er heldig og kan undslippe nuets minefelt af sandsynligheder med livet i behold.

---
Apropos poker, så har jeg ikke spillet en eneste hånd i denne måned. Lysten har ikke været der, og så bør man ikke spille. Det siger alle de kloge i hvert fald. Jeg regner dog med at gå i gang med at grinde fra i morgen. Det er i hvert fald planen.

Ikke et pigebarn

Hvem myrdede Megan?

Dette blogindlæg skulle egentlig handle om, hvor grotesk og afskyelig jeg finder omstændighederne omkring Megan Meiers selvmord. Men efter lidt betænkningstid, skiftede jeg mening.

De fleste kender vel efterhånden historien om 13-årige Megan Meier, der sidste år, på tragisk vis, begik selvmord efter at være blevet afvist af en dreng på MySpace.

Det viste sig, at det var Megans tidligere bedste venindes mor, der havde lavet en grum spøg, hvor hun udgav sig for en 16-årig fyr over for Megan som hævn for et skænderi Megan havde haft med hendes datter. En spøg, der nu længe har haft kandidatur til mord. Skulle du være hægtet helt af vognen, kan historien læses her: Megan Meier - Et tragisk selvmord. Er du den mere travle type, kan du læse en kort synopse på Ekstra Bladet. Historien er i sig selv bemærkelsesværdig. Men trods forargelsen mange føler, besvarer det ikke det væsentlige spørgsmål i hele misæren:

Hvem myrdede Megan?

Det er spørgsmålet, der forbliver hængende uafklaret i luften. På trods af at Lori Drew blev frikendt af retten, mener størstedelen af de amerikanske avislæsere, at hun myrdede Megan via ondskabsfuld psykisk terror.

Jeg er ikke enig.

Men først vil jeg gerne fastslå, at jeg ikke har andet end afsky og fordømmelse over for Lori Drews handlinger, der symboliserer meget af, hvad jeg ikke kan lide ved USA: Selvretfærdighed grænsende til det intolerante; Afsky for dem, der er svagere end dig selv, samt en pegefingermentalitet, hvor alle er hurtige til at kaste om sig med skyld og ansvar. Efter at have læst Lori Drews vanvittige blogindlæg her: Megan Had it Coming, er jeg mere tøvende ved at give efter for fristelsen til at give hende skylden for Megans død.

Og jeg er ærlig talt ved at være træt af at høre alle de her sindssyge teenagehistorier, hvor der sker noget tragisk, hvilket fører til, at der straks skal peges fingre af, hvem man nu mener bærer ansvaret for de tragiske hændelser. Vi ser det ofte ske når teenagepiger begår selvmord, og vi ser det altid ske, når jævnaldrende drenge render rundt og plaffer skoleelver ned. Så skal der peges fingre. Og nu ser vi det altså med Lori Drew, hvis tur det er til at stå mål for samfundets had og fordømmelse. Så tillad mig at slå fast:

Lori Drew slog ikke Megan ihjel.

Hun var blot en katalysator. Årsagen til Megans pludselige selvmord skyldes andre grunde. Grunde man skal kigge dybere i for helt at forstå, hvordan det hænger sammen.

Da jeg var dreng, var der et konstant forventningspres. Man skulle gerne have de fedeste Star Wars figurer. Man skulle helst kunne læse i tredje klasse. Man var nødt til at have en bestemt frisure, og der skulle gerne være råd til et par seje Levis bukser og sko af mærket Converse. Ellers var man ude af kliken. Og var man ikke med i kliken, kunne man godt vinke farvel til de lækre kærester, vilde drukture og generelt dårlige karakterer.

I dag er det meget værre. Er man ikke med på nyeste mode, og lever man ikke op til de skønhedsidealer, man ser i reklamerne, sidestilles man med de tabere man ser på Oprah, Jerry Springer og Ricki Lake. Dem vi alle griner og væmmes over. De udstødte. Dem på samfundets bund.

Konsekvenserne er også blevet mere omfattende. Ikke nok med, at du skal finde dig i at sidde alene i skolens kantine, eller udholde sporadisk mobning fra andre elever, så skal du også frygte at blive gjort til grin via mobilkameraer, internet og MSN. Der er ingen fristeder for de udstødte. I gamle dage kunne de mobbede gemme sig hjemme på værelset. Nu kan de gemme sig på værelset, mens millioner af jævnaldrene griner over de pinlige billeder fra skolens brusekabine, der er lagt anonymt ud på nettet. De unge har ingen steder at gemme sig længere. Og presset er enormt. Stort nok til at det er lettere at hænge sig i sit klædeskab end at blive konfronteret med en hel verdens afsky og latterliggørelse (verden er lille, når man er teenager)

Så i stedet for at pege fingre af Lori Drew, var det måske bedre at se nærmere på, hvad årsagen til Megans selvmord skyldes. I bund og grund er Lori Drew lige så skyldig i mord, som manden der solgte Pekka-Eric Auvinen de våben, der blev brugt til at dræbe syv elever i Finland.

De skyldige kan måske i stedet findes et helt andet sted. Et sted meget nærmere på Megan. Et sted der nu huser de efterladte til den forfærdelige tragedie.

Nej, Lori Drew dræbte ikke Megan Meier. Megans forældre dræbte Megan Meier.

Godt nok har de amerikanske medier travlt med at koge ben på den bizarre historie om vendindens psykopatiske mor. Mange aviser har så travlt med at skrive fordømmende overskrifter, at de helt overser den enorme mangel på empati, den døde piges forældre udviste overfor deres datter.

Havde den pige haft et par opmærksomme forældre, ville hun stadig være i live. Det var Megans forældres manglende interesse i deres datters dagligdag, der til sidst skubbede den lille tykke pige over kanten og ind i et klædeskab med en nøkke om halsen.

Mere eller mindre. Hvis altså man accepterer, at det i bund og grund er forældrenes ansvar, når noget går galt med deres børn. Den teori tror jeg nu ikke på.

Når alt kommer til alt, er Megans forældre også et produkt af vores samtid. De har også haft forældre. Forældre, der sikkert har svigtet dem i samme grad som de har svigtet deres datter. De har også gået i skole. De har måske endda selv været ofre for mobning. Eller måske har de mobbet piger som Megan, da de selv var børn. Måske har de ikke haft mulighed for at lære ved eksempel, hvad det vil sige at være en god forælder. Så måske dræbte Megans forældre alligevel ikke Megan Meier.

Måske er det i virkelighedens samfundets skyld?

Måske er det samfundet, med dets totale mangel på tolerance for dem der skiller sig ud, der i sidste ende dræbte Megan. Måske var det også samfundet, der slog syv elever og en rektor ihjel i Finland.

Samfundet styrer jo alt omkring os. Det styrer lovene, de uskrevne regler, forventningspressets tyngde, forældrenes uddannelsesniveau osv...

Samfundet er det bindeled, hvorved vi alle hænger fast. I mere eller mindre grad. For er du ikke surret godt fast til samfundets kollektivitet, hænger du blot ved. Og det gør dig sårbar og skrøbelig. Og mister du først dit tag i samfundets lian af regler, forventninger, uskrevne regler og krav til væremåde, vil du uvægerligt falde dybt.

Er du heldig vil der være nogle til at gribe dig. Det vil ofte være dyrt uddannede psykiatere, terapister og psykologer, for hvem etiketter er Gud. Neurose, Stress, Depression, Angst, Psykose, Traume... Diagnoserne står klar til at blive stemplet som årsagen til dit manglende mentale tag i samfundet.

Og stigmatiseringen forstærker angsten for at skille sig ud. Frygten for at være anderledes, udstødt, forstærker frygten for ikke at høre til. Det giver neuroser, stress, depressioner, angst, psykoser og traumer at leve et liv på kanten af samfundets brede fundament.

Men på trods af at samfundet i dag er en nådeløs smeltedigel, der kræver, at alle hører til, kan vi næppe bebrejde samfundet for Megans død.

Samfundet er trods alt blot en totalsum på en masse små ting. Vi bidrager alle til samfundet, og at påstå at samfundet er roden til alt ondt er lidt ligesom at sige, at det er indvandrenes skyld, at man selv er arbejdsløs. Eller at det er mediernes skyld, at der findes et Dansk Folkeparti.

Men hvem dræbte så Megan?

Svaret er ubehageligt simpelt: Megan dræbte Megan.

Der var ingen andre til at smide løkken om hendes hals. Der var ingen til at skubbe stolen væk under hende. Og der var ingen til at lytte, når hun ikke længere kunne tie stille. I bund og grund er Megan død på grund af Megan. Så simpelt kan det koges ned.

Og så må man kigge på de mange faktorer, der bidrog til den endelige konklusion. Man må finde et sted at kanalisere magtesløsheden og vreden hen. Og det er det, der sker i øjeblikket, hvor hele verden ser Lori Drew som en psykopatisk morder.

Jeg ser hende mere som et biprodukt af samfundet. Lige som Megan også blot er et biprodukt. Lige som hendes forældre blot er biprodukter. Ligesom Pekka-Eric Auvinen er et biprodukt.

Megan dræbte Megan. Alle andre er blot statister og burde udelukkende fungere som en ubehagelig påmindelse om, at konsekvenserne ved ikke at høre til i samfundet er nådesløse.

Og vi er alle biprodukter. Alle og en.

Så måske skal Megans morder til dels findes i vores eget spejlbillede.

Måske skal vi alle tage ansvar og sige: "Jeg dræbte Megan".

Eller måske kan vi blot starte med at tænke mere over, hvordan vi selv konstant bidrager til skabelsen af samfundets biprodukter. Med tiden vil det måske gøre en forskel.

Eller måske vil det ikke.

Måske er Megans død i virkeligheden et sundhedstegn. Et tegn på, at det går fremad i et rivende tempo. Måske var Megan blot et unødvendigt biprodukt fanget i slipstrømmen af menneskehedens ubønhørlige stræben efter singularitet.

Er du en vinder i poker?

Jeg læser ofte i pokerartikler, at 90% af alle pokerspillere taber penge på spillet. Og selv om det lyder voldsomt, skal det såmænd nok passe. Jeg vil nok nærmere tro, at 80% er tabende, da det generelle niveau syntes at være blevet bedre her de sidste par år. Men jeg ville ikke være overrasket, hvis det viste sig at være 90%.

Nuvel, jeg har derfor besluttet at lave en lille rundspørge blandt mine gæster her på bloggen, og jeg ville være beæret, hvis du valgte at give dit besyv med i afstemningen oppe til højre på siden her. Den er komplet anonym. Ikke engang jeg kan gå ind og se, hvem der har stemt.

Afstemningen skyldes, at jeg har en anelse af, at læsere af denne blog gerne skulle kunne knuse de tal. Faktisk vil jeg være overrasket, hvis mere end halvdelen af mine læsere har tabt flere penge end de har vundet i den tid, de har spillet poker.

Og så har jeg endelig fundet ud af, hvad min ynglingsserie som lille dreng var!

Det var en serie, der kørte på DR i starten af 80'erne, og omhandlede engelske straffefanger i Australien. Jeg kan huske, at jeg var helt vild med titelmelodien. Historien var også spændende, men jeg var ikke god nok til at nå helt ned til slutningen af underteksterne, så jeg var ikke helt inde i handlingen. Men der var både banditter, helte - og indfødte!

Jeg var solgt.

Og så stoppede serien.

Og jeg blev voksen.

Og som årene gik, voksede nysgerrigheden til, hvad serien nu hed. Jeg ville gerne finde ud af, hvad titelmelodien var, men jeg havde glemt navnet på serien.

Indtil jeg en dag skulle på lokum.

Foran hoveddøren, på vej ud til badeværelset, lå Føtex nye julereklame. God lokumslæsning, hvis du spørger mig.

Og dér, efter den obligatoriske nærlæsning af lingeri-siderne, ser jeg et tilbud på fire dvd bokssæt. Der var "Lær at Ride", "Herskab og Tjenestefolk", "Happy Days" og "Mod Vinden".

Mod Vinden. Der var den sgu! Et kort kig på IMDB bekræftede min anelse. Så i dag hopper jeg ned i Føtex og køber bokssættet for de 200 kroner, de kræver. Og jeg vil bruge resten af dagen på at se hele skidtet!

Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad titelsangen hedder. Jeg fandt et link på google med soundtracket, og der hedder første sang belejlighedsvis "Against the Wind", så det er jo nok den...

Til sidst skal der også være plads til en spændende dokumentar om poker. Den er i seks dele: The history of poker

---

Og nu har jeg søreme også fundet nummeret! \o/

Gode gamle Youtube svigter aldrig:



Det underlige er, at jeg faktisk har spillet den melodi i årevis på mit piano. Det var en selvlært melodi, men hvor lysten til at lære melodien kom fra, var uklart. Det er godt nok sjovt, sådan som vores underbevidsthed kan styre vores tanker.

Hvad er status, Pilatus?

Farvel november. Farvel break even måned.

Jeg slutter på et meget beskedent underskud på 35$ hos Interpoker. Jeg tjener lidt over 100$ hos PokerStars, og det bringer mig op på totalt 765$ for måneden. Skidt, hvis du spørger mig. Desværre kom et uhyrlig downswing på tværs, og kun et super sick run til slut, reddede måneden fra at være direkte pinlig. Her sidder jeg og skriver artikler om sng strategi, og så kan jeg ikke engang tjene penge på skidtet. Nu jeg tænker over, så er det faktisk lidt pinligt.

Men jeg sadler op til december måned, hvor 80% af mit spil vil foregå på PokerStars. Jeg jagter dog 200$ i bonus hos Interpoker, da de har givet mig et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til.

The Epitome of American Evolution

Min engelske titel skal ses som en hyldest til, hvad jeg er sikker på er højdepunktet, zenit, i amerikansk kultur. Her tænker jeg selvfølgelig på Major League Eating (MJE) og dets professionelle udøvere.

For de HELT fattesvage er MJE et amerikansk show helliget en søgen på svaret om, hvem der kan æde mest af alt muligt. Vi snakker hele kalkuner, friturestegte kyllingevinger, litervis af tranebærsovs, spande af hotdogs, meterlange salamiruller og så videre.

Deres mission er lige så simpel som den er ren i hjertet:

The mission of Major League Eating is to maintain a safe environment for all events, while also seeking to create a dynamic and enjoyable fan experience.

Et sikkert miljø for verdens hurtigspisere er hermed blevet skabt, hvilket jeg finder personligt betryggende at vide. Det er også betryggende at vide, at USA nu har nået et punkt i deres kollektive udvikling, hvor landet har en seerbase stor nok til at understøtte et program udelukkende dedikeret konkurrencespisningens ædle kunst.

For de få, der endnu ikke har set MJE i live action, kan i klikke på billedet nederst i dagens blog-indlæg, hvor hele 40 minutters rendyrket underholdning venter.

Men før i kaster jer over retterne (ok, ok...), synes jeg lige, jeg bør sætte scenen for jer.

Inden for nutidens konkurrencespisning findes to sande helte: Joey Chestnut og Takeru Kobayashi. De har begge holdt verdensrekorden inden for ædedolkenes topdisciplin: Hotdogs. På kortere tid end det i gennemsnit tager en kvinde at få orgasme, når disse to atleter at æde over 60 hotdogs!

Og til de få, der ikke ved, hvor lang tid det i gennemsnit tager at give en kvinde orgasme, er svaret - som så meget andet her i livet - 12 minutter. Hverken mere eller mindre.

Før i tiden kæmpede disse to mastodonter (det er Kobayashi til højre og Chestnut til venstre) indbyrdes om at stå øverst på skamlen ved diverse spisekonkurrencer rundt om i verden. Alle andre udøvere var blot statister. Men en skade i kæben har holdt Kobayashi fra truget i den seneste tid. Han har derfor ikke været i stand til at nå tidligere tiders ekstravagant høje antal hotdogs, hamburgers eller kyllingelår.

Men før den næsten invaliderende kæbeskade, var den indbyrdes konkurrence nærmest umenneskelig hård. Åd Kobayashi 58 Bratwurst pølser overgik Chestnut ham kort efter med 66 hotdogs. Den ene dag ville Chestnut nedsvælge 59 peanut butter sandwiches, og næste dag ville Kobayashi æde 57 (8.02 kilo) kohjerner. Konkurrencen var benhård og gennemsyret af fighterhjerte, ukuelighed og enormt elastiske maver... indtil skaden altså.

Men nu er professionel konkurrencespisning igen røget i rampelyset. En ny mester har indtaget scenen!

En sand ædedolk af Obelix'ske proportioner. En innovateur inden for pizzaspisning. En kreateur af nye teknikker inden for kalkunspisning. Et ubeskreven blad, der allerede har overrasket en hel verden af konkurrencespisere: Pat Bertoletti!

Ikke nok med at han kan spise flere pizzaer end Amin Jensen på Atkins diæt. Han er også dybsindig som en Kirkegaard på svampe. Hans motto er: "børn er vores fremtid", hvilket alene er nok til at sætte mig i en komalignende trance af ren reflekteren og eftertænksomhed...

Som lovet, mine damer og herrer, præsenterer jeg jer nu for Major League Eating - "Thanksgiving Edition": Afsnittet, hvor Kobayashi, Chestnut og ikke mindst Pat Bertoletti mødes i en dyst af episke proportioner. Filmet i det glitrende neonskær fra kasinoerne i USA's epicenter for ludomani, escortpiger, store forretningskonventioner, og nu altså professionel konkurrencespisning, Las Vegas: "The Strip".


Velbekomme...

For dem, der bare ikke kan få nok af Major Leauge Eating, er der endnu 40 minutters rendyrket amerikansk underholdning her. Det er selve premiereafsnittet af, hvad der helt sikkert bliver kommende årtiers mest omtalte sport. Læg i øvrigt mærke til, hvor lidt producerne af showet gør for at iscenesætte udøverne. Her udstilles de ikke som stereotyper, der er ingen falsk rivalisering, ingen kunstig bad guy/good guy opbygning... Min liste af superlativer til sporten kunne øvrigt fortsætte i det uendelige, og min brug af sarkasme i dette indlæg er nærmest ikke-eksisterende.

PS. Skulle ovenstående have givet mod til at prøve kræfter mod eliten, kan du tilmelde dig her: The International Federation of Competitive Eating. Jeg støtter gerne op om initiativet og donerer et par strækbukser, to brugte steak knive og en slidt kogebog fra Lademann Forlag til ham eller hende, der føler de har, hvad der kræves for at blive vaskeægte konkurrencespiser.

Big Brother is watching...

Min graf for november måned

Dagen efter, jeg beslutter mig for at skrive, at jeg forlader Interpoker, sker det her... bevis på at al online poker er rigged? You bet 'ya!

1130$ efter 20 sng's... Det giver en ROI på lidt over 100%.

Jeg fortsætter med at spille i aften. Jeg skal nå min bonus på 200$, men stopper, skulle jeg falde under 1000$ for dagen. På den måde sikrer jeg, at jeg har min bedste dag hos Interpoker siden jeg registrerede mig hos dem. :-)

---

Ovenstående situation minder mig faktisk om, at jeg har været i den en gang før. Her nåede jeg netop at beklage mig over, at der måske sad en sadist hos Interpoker, der trykkede på en knap, hver gang jeg nåede præcis 450$ i profit. To dage senere, så min graf sådan her ud!

Endnu et klokkeklart bevis for, at online poker er rigged til over begge ører!

I call shenanigans!

Farvel til Interpoker

Jeg har fået nok af Interpoker. Og det er der mange gode grunde til. Ikke nok med at deres software crasher i tide og utide. Deres udbetalingsmetoder er til grin. Man kan ikke køre 15 borde af gangen. Man kan heller ikke bruge PokerTracker eller Ace-HUD... Listen er lang. Men det er ikke den sande årsag til, at jeg nu flytter.

Årsagen skal findes her:

Det gider jeg sgu ikke længere. Deres turbo sng's er for korte til, at jeg kan hive en fornuftig ROI ud af dem. Spillerne er godt nok ringe, men af en eller anden årsag, kan jeg ikke udnytte det på den korte tid, jeg har, inden sng'en slutter. Jeg ligger derfor pt. på sølle tre procent ROI, og det tager det sjove ud af det. Jeg har før skrevet, at jeg nyder poker især for dets evne til at give mig succesoplevelser. Sagt på en anden måde: Var det ikke fordi, jeg tjente penge på poker, ville jeg finde en anden hobby. Så simpelt er det. For mig er poker ikke mere end et bi-job, og på det sidste er det blevet svært at holde motivationen.

Godt nok kører de med månedlige bonusser og en fornuftig rakeback, men jeg tvivler på, at det hiver nok $ ud til, at det kan svare sig at spille på stedet.

Derfor har jeg besluttet, at jeg fra næste måned vil finde tilbage til mit rette element. Et sted, hvor jeg kan hive lige så mange penge ud jeg vil, uden at skulle vise pas, sygesikringsbevis og kørekort til fremmede indere. Hvor jeg kan spille 20 borde af gangen, uden at min computer går ned. Hvor jeg kan køre PokerTracker og Ace-HUD. Hvor min sharkscope graf ser sådan ud:

Grafen er fra min tid hos PokerStars, hvor min ROI ligger på fornuftige 9% efter godt 2800 sng's, hvilket sjovt nok er næsten identisk med, hvad jeg nåede at spille hos Interpoker Men om det kan svare sig på sigt, ved jeg ikke endnu. PokerStars spillerbase er dog for stor til at ignorere. Når jeg kan 15-table frem for at 4-table, som jeg er "tvunget" til hos Interpoker, kræver det ikke en astrofysikers doktorgrad at regne ud, at PokerStars er foran i mulig indtjening. Om jeg så kan finde et spil frem, der er godt nok til at hive mindst 1000$ hjem månedligt (Hvad jeg tjener hos Interpoker), er en anden historie... Men én, jeg vil skrive udførligt om her i bloggen i de kommende måneder.

Nu tager jeg de sidste par dage med hos Interpoker. Jeg mangler stadig at spille et par borde, for at sikre mig min bonus for måneden, men så er det også slut. Totalt regner jeg med at have et overskud på ca. 6000$ i mine seks måneder hos dem, og det er da ok. Men frustrationerne er for store til, at jeg gider mere.

Ok, helt slut er det nok ikke. Jeg vil stadig spille full ring sng's hos dem, for dem vinder jeg oftere end jeg ender uden for pengene. Men det er slut med at spille der eksklusivt.

Verdens sværeste kode er knækket

For bare en time siden anede jeg simpelthen ikke, at klodens mest kryptiske kode var blevet brudt. Ja, for at være komplet ærlig, anede jeg faktisk ikke engang, at verdens sværeste kode overhoved eksisterede... Det ved jeg stadig ikke om den gør. Men den her kode er godt nok sindssyg.

Men før vi lader koden komme til sin ret, er det på plads med en smule baggrundsinformation vedrørende al den her kryptiske snak.

David Blaine, magikeren, har skrevet en bog. Søreme så, og i den bog er en række koder smidt hulter til bulter. Løsningen af koden vil afsløre, hvor en præmie er gemt, og finderen vil derefter belønnes med 500.000 danske kroner - eller 100.000 dollars for de pedantiske. Det er en tilpas stor sum mønter til at give anledning til en vaskeægte skattejagt blandt alle skrivebordsdetektiverne i den ganske verden.

Sådan ser den ud, udfordringen fra David Blaine

Men koden viste sig ikke sådan at knække. Faktisk var den så svær, at jeg befinder mig i et konstant horisontalt ærbødighedsbuk over for den dygtige kvinde, der for snart fire år siden afleverede løsningen til David Blaine.

Første opgave for de snedige detektiver var at finde ud af, hvad de forbandede symboler egentlig betød. Ind træder Jeff Briden, skabskodebryder af guds nåde med Første del af løsningen. Det er rigeligt blot at skimme siden. Resten af kodebrydningen udpensles i et link længere nede på bloggen her.

Jeff, og hans kodebrydende venner, fandt altså ud af, at hvert billede og symbol havde hver deres unikke egenskaber, og via nogle komplet vanvittige matematiske kombinationer, fandt de frem til billedernes sande mening. Nemlig følgende sætninger:

A FAIR BIRD ITS WINGS ARISE AND EASTWARD IT FLEW
HIS POTION OF SERPENTS AND VENOMS BREWS PORTENT
A SCENT SO SEVERE ITS SHEER PRESENCE GLARES
AHH SIGHED THE MONARCH HOPING TO SOOTH HIS FLU
EVERYONE IN ATTENDANCE ADORES THE IMP THE LEAST
FOLKS FLEE ALONG ROUTES GROWN DENSE WITH NEGLECT
HER ORGAN PLAYS TO SAINTLY ONES THEIR LAST RITE
HIS SEALED HORSE COSTUME PREYS ON THE MIND
ITS URN THAT IT ADORNED WITH LEAF ENGRAVING SHATTERED
MOST DEER ENVY THE FROTH THAT BLEW FROM THE NORTH
MY FOURTH PHRASE CASTS SHY GLIMPSES NEAR SHADOW
ONLY THE STORMY NIGHT KNOWS THE FORCE OF THE ROSE
OUR COAL CHUTE PROVED THE BETTER SOURCE OF FOOD
RUBIES INCITE THE FOULEST FEAR IN BLUE BLOODSTONE
SHREWD SCOUNDRELS DO ASPIRE TO CLEAR A MURDER PAST
THAT KING OF SPADES MIGHT BE A MAN OF BRIGHT SENSE
THE HORRIBLE SWORD THE KNIGHT WIELDED WITH SPITE
THE PAUSE GREW TENSE DARE YE TO STEP FORWARD
THE VERY COARSE SCORN WASTE ONCE PAYMENT IS DUE
WHEN THE RAYS OF SUNLIGHT BLAZE THE SUBHUMAN DIES
WHILE THE BLACK CAT WAITS THE MICE SWAP TO THE RIGHT
THESE SENTENCES ARE TOTALLY FUCKED UP

WTF?!?

Nuvel, 21 sætninger (ignorer den sidste) med hver deres komplet sindssyge ordlyd. Dette gennembrud skulle dog vise sig blot at være cremen på skøgens krop... Eller noget.

Ind træder Sherri Skanes, hjemmegående husmor af Jessica Fletcherske proportioner. Hun kigger på de 21 sætninger, og snart begynder de små tandhjul at rotere. Via en overmenneskelig snuagtighed (ja, det ord eksisterer sgu... eller også bør det) finder hun, efter blot seks uger og uden at eje selve bogen, frem til kodens sande mening og 100.000 dollars. Jeg vil ikke spolere det med løsningen, for det skal opleves i sin sande form:

Koden knækkes!

Aldrig. Og jeg mener Aldrig har jeg observeret en kode mere djævelsk og udspekuleret end ovenstående. Jeg bøjer mig i støvet for de sande helte, Kodebryderne. Sherri Skanes' minut-til-minut beretning om sidste del af skattejagten, kan findes her: The Hunt

... Ok, jeg bøjer mig sgu ikke ligefrem. Tænkte bare, at jeg skulle slutte af på en dramatisk manér.

PS: Hvis nogen har fået blod på tanden, kan i forsøge jer med denne her: The Impossible Quiz. Jeg har hørt, at den aldrig slutter, men det er selvfølgelig bare onde rygter! :-o
Jeg nåede selv ret langt, men kan sgu ikke lige huske det præcise antal.

For de virkelig eksperter, er der det klassiske kodemysterium: Not Pr0n

Hvad i alverden?!?

Det er ikke småting man udsættes for på sin daglige trommen rundt på nettet. Faktisk bombarderes man med så mange underlige ting, at man helt holder op med at reagere på dem. Man kan læse de mest vanvittige ting, og den eneste respons er et løftet øjenbryn og et hurtigt klik videre til nye mystiske oplysninger.

I dag har jeg samlet tre ting, jeg har læst inden for en time, der for bare ti år siden ville have været et samtaleemne på en masse arbejdspladser, hvis nyheden nåede Ekstra Bladet eller BT.

1) Træmand kan reddes


I Indonesien har man opdaget en mand med nogle mærkelige udvækster, der til forveksling ligner rødder. Jeg mener, hvad i helvede... Det er sgu da weird. Nu mener man at have fundet en kur til staklen. Tryk på billedet for at se videoen. Artiklen kan læses her: Tree man 'who grew roots' may be cured

2) Lortelæge redder liv

Her i skandinavien er vi rigtig gode til bæ-transplationer. Ja, du hørte rigtigt. Vi transplanterer nu lort fra et menneske over til et andet. Årsagen er sgu ligegyldig... noget med nogle bakterier og diarré. Nej, bare tanken om at en dyrt uddannet læge rent faktisk tager bæ fra et mennesker og putter det ind i et andet, er helt vildt. Læs mere om det her: Fecal transplant can cure superbug

3) Det var kattens


Her er Lil'Bit. Født med fire ben, to ører, hvide knurhår og en hale... og to ansigter. Lægerne mener oven i købet, at killingen har to hjerner og derfor er to individer. Det ene ansigt kan sove, mens det andet er vågen, men når han får en forkølelse, er det kun det ene næsebor, der løber... brug de oplysninger til hvad du vil. Læs historien her: Cat born with two faces.

Skulle du, efter denne lille appetitvækker, have lyst til at udforske flere mystiskheder (ordbogen accepterer sgu ordet...) er denne side bestemt et besøg værd: Cracked.com

Alternativ til det tidlige spil: del II

Disclaimer: Følgende råd og eksempler tager udgangspunkt i 9-handed turbos hos PokerStars på 27$-55$ niveauet.

I sidste blog-indlæg skrev jeg om, at det nogle gange godt kan betale sig at krydre sit ellers normalt forsigtige spil tidligt i en sng. Men nøglen til succes ligger i at opdage, hvornår man skal spille passivt, og hvornår man kan skifte gear.

Tillad mig at komme med et enkelt eksempel:

Vi har knappen på andet blind level i en ni-mands turbo. Der foldes til os, og vi kigger ned på J9s. Blinds er 15/30.

Normalt ryger hånden i kurven. J9s er ikke en hånd, vi ønsker at satse jetoner på så tidligt i en sng. Det er ren logik. Men før vi automatisk folder hænder på knappen, bør vi vænne os til at kigge på, hvem der sidder i blænderne.

Der huserer efterhånden en del multitablere på de mindre levels, og der er én specifik ting, der kendetegner hele banden:

Gode spilllere ved, at det ikke kan svare sig at risikere chips ude af position uden et vaskeægte monster tidligt i en sng.

Selv om de ved, at knappen er løs, kan de stadig ikke kalde med ATo eller 66 osv uden at tabe equity. Eller sagt på en anden måde: Om de vil det eller ej, må de finde sig i at få sine blinds stjålet tidligt i en sng. Blinds er stadig for små til at man kan re-raise all in, og de kan jo ikke vide om du selv sidder med en monster og håber de raiser.

Andre hajer er oftest de letteste at stjæle fra i poker

En god tommelfinger regel er, at jo bedre flere borde villain spiller af gangen, jo større er chancen for, at han ved, hvordan spillet skal spilles. Og jo mindre en hånd behøver du for at stjæle hans blinds.

Men husk lige at se på, hvem der sidder i SB. Er det en fisk, der har tendens til at kalde for meget, er det pludselig ikke længere en god idé at stjæle. Man kan sige, at fisken beskytter hajen i det her tilfælde.

For med J9s er du ikke synderlig interesseret i at se et flop. Det er dog ingen katastrofe, da du har position på kalderen. Men er han ultra løs eller bare generelt ringe, taber du som regel $ i equity, hver gang han kalder før floppet.

Forklaringen skal findes i, at han ofte også er klar til at kalde et continuation bet på floppet, og har han ramt bare en smule, er han måske ikke til at bluffe ud.

Bedste råd, jeg kan give, hvis en fisk kalder fra SB, er at lade være med at bluffe floppet og at value bette, hvis du rammer.

Hvilke hænder bør jeg overveje at stjæle med fra knappen?

Det kommer an på, hvor tight du vurderer BB til at være, men alle esser, alle par, alle broadway kombinationer og store suitede connectors er gode kandidater. Det svarer ca. til at du stjæler med 25% af alle hænder, når forholdene tillader det.

Hvad nu hvis jeg bliver raiset?

Så folder du. Vi ved med sikkerhed, at han sjældent raiser uden en god handske - for han ved jo ikke, hvad vi sidder med. Og han vil ikke riskere en stor håndfuld jetoner på at "holde dig ærlig" så tidligt i en sng. Han tænker sikkert: "Ham her åbner sgu en del fra knappen. Jeg håber, jeg snart får en monster, så jeg kan udnytte min viden"

Og det er jo helt fint. For vi folder jo alligevel til hans monster. Og alle de gange, han ikke har monsteret, stjæler vi 45 jetoner ved blot at risikere 90... Og måske - hvis vi er rigtig heldige, raiser han, når vi sidder med AA. :-)

Hvordan kan vi være så sikre på, at han ikke bluff raiser?

Simpel matematik. I førnævnte eksempel er han tvunget til at investere ca. 270 jetoner i et re-raise for ikke at give os alt for gode odds til at kalde. Det er næsten 20% af, hvad han startede med!

En god spiller har sgu ikke lyst til at satse sit turneringsliv blot for at forhindre at en tight spiller måske er ved at stjæle 30 jetoner fra ham.

Jamen, vil de her raises ikke ødelægge vores image?

Nej, ikke rigtigt. Fordelen er jo, at de ikke ved, hvad vi sidder med. Men siden vi ved, at villain spiller tight, må vi gå ud fra, at villain er klar over, at det gør vi også. For det gør vi jo normalt. Så selv om han godt ved, at vi måske stjæler, kan han ikke tillade sig at bluffraise. For vi raiser jo også med AJs+, JJ+. Igen: En god spiller vil ikke risikere 20% af sin stack for at hindre en spiller i at stjæle 2% af den.

Misforstå mig ikke. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har et tight image. Det er klart. Men de fleste multi tablere har ofte glemt, at vi stjal et par jetoner i starten. De har til gengæld observeret, at vores generelle spil er tight (hvilket det jo er!), og når blinds bliver store nok, ryger reads nederst i bunken, mens situationer og blind størrelser træder et skridt frem. Så er det pludselig underordnet, om vi stjal lidt i starten... Det kan måske lige frem være en fordel, for måske tror de, at vi også kalder oftere, nu vi raiser oftere...

Men er det virkelig nødvendigt at bruge energi på at stjæle sølle 45 jetoner?

Ja, for hvem er det, du stjæler fra? - De gode spillere; Dem, du gerne ser, har færre jetoner end dig.

Hver gang vi stjæler en chip fra en spiller, øger vi den indbydes afstand med to. Så stjæler vi 30 jetoner fra BB, har vi 60 flere end ham. Stjæler vi to gange, har vi 120 mere end ham... Stjæler vi en big blind fra ham i 2. og 3. blind level (30+50 jetoner) har vi øget vores indbyrdes forskel til 160 jetoner. Det er ikke en væsenlig forskel, men det er en synlig en. Og det er ofte nok til at tvinge villain til selv at stjæle lidt mere, lidt tidligere end planlagt... Og hans BB er måske en kaldestation, hvilket er godt for os.

Men igen: Jeg laver kun de her træk, hvis jeg ved, at det er en god spiller, der sidder i min BB. Så det er naturligvis ikke hver gang, jeg har mulighed for at praktisere taktikken. Men det er et vigtigt våben i mit arsenal, og det kan nemt betyde et par ekstra dollars i equity på bundlinjen i de spil, hvor jeg har en multitabler i BB.

Ok, der er nok fra mig i denne her omgang. På et senere tidspunkt vil jeg skrive lidt om, hvad vi har af muligheder, når en fisk limper til os på knappen.

En alternativ tilgang til det tidlige spil

Disclaimer: Jeg er en spiller, der mest gør sig på $40-$60 bordene. Jeg er derfor ikke i den øvre echelon af sng verdenen, og af den årsag er min teoretiske viden ikke på et niveau højt nok til at gøre mine forslag herunder til gospel. Følgende råd og scenarier skal derfor mere ses som et par redskaber til at variere tilgangen til spillet. Man skal ikke gå helt overbords, og følge de her råd slavisk og hver gang situationen opstår. Men mod visse typer spillere, er det en spillestil, der er svær at udnytte for modstanderne. Det er dog absolut nødvendigt, at du er 100 % klar over, hvilke modstandere det drejer sig om. Gode multi-tablere og uerfarne spillere er "prime targets". Det er stadig en relativ ny tilgang til mit eget spil, og meget står til at ændre sig løbende. Jeg værdsætter af den grund alle konstruktive spørgsmå, rettelser eller kommentarer i kan give til følgende blog-indlæg.

I de fleste lærebøger om sng's står der, at du skal være passiv i starten for derefter at løse op når blinds begynder at nærme sig 10-15% af din stack. Det er en sund tilgang, der sikrer, at du ikke taber alt for mange penge. Ofte er den information alene nok til at gøre dig til en vindende spiller på de mindre niveauer.

Men det er ikke den mest optimale tilgang til spillet. Ikke længere i hvert fald.

For som i alt her på jorden, udvikler tingene sig, og inden for sng's er tingene i dag helt anderledes end for bare to år siden.

Ser man på spiller niveauet, er det tydeligt, at der er kommet flere hajer i farvandet. Ikke nødvendigvis store dræberhajer, men små hajer, der kender til de fundamentale principper, og som det er svært at stjæle EV fra senere hen i en sng, da de også øger aggressiviteten i takt med at blinds stiger.

Derfor er man som seriøs spiller tvunget til at se efter andre jagtmarker. Og her viser det tidlige spil sig som en mulighed for at højne ens ROI.

Alt for mange regulære sng spillere er alt for tight i starten. Tænk over det. En god multitabler ved, at det ikke kan svare sig at risikere EV tidligt, da de får brug for alle deres chips senere når blinds er blevet store. De smider AQo fra tidlig position på første blind level. De smider små og mellemstore par til små raises fra tidlig position. De dropper at stjæle blinds. De bluffer ikke nok efter floppet. De er ikke villige til at risikere deres turneringsliv for top par. Listen fortsætter derud af...

Den type spiller kan du stjæle fra ved at hæve fra knappen eller SB, når de er i BB. En gang imellem vil de måske "spite-calle" dig med små esser eller par i håb om at du drosler ned.

Det gør du selvfølgelig ikke, og her kommer en sund bankroll management ind i billedet.

Ved at kalde med et svagt es, eller et lille par mod en modstander, du føler bevidst udnytter din passivitet, tager du $EV (forventet indtjening i dollar) både fra din modstander, men også fra dig selv. Altså, du ofrer nogle kroner i et forsøg på at forhindre din modstander i at udnytte din spillestil. Problemet er bare, at hvis ikke det virker, så er det pludselig blevet et slags spil "chicken", hvor den der først viger, taber. Og her er det en fordel at have flere penge at "smide væk" end din modstander.

Så er du den aggressive part, ved du, at det gør lige så ondt på ham, som det gør på dig når han kalder med marginale hænder ude af position. Og her er det væsentligt, at du - som den fornuftige spiller som du er, sidder med i hvert fald 100 buy-ins i ryggen. Har du mindre, vil du ikke skulle blive kaldt mange gange, før du vil kunne mærke det på sin bankrulle. Husk, at selv om du ser ham "spite" kalde dig en enkelt gang eller to, skal du ikke sløve ned overfor ham, hvis du tror, han ikke er villig til at kalde dig let hver gang, du raiser i position mod hans BB. Her er det vigtigt, at du korrekt har kategoriseret ham som en, der kender til ICM, og som generelt udviser adfærd som en god multi-tabler. Du kan nemlig sagtens klare et par løse spite calls så længe, han oftere folder marginale hænder end han spiller dem. Det er dog en balancegang, og ikke en jeg vil uddybe længere i denne blog, da det stadig er ny teori for mit vedkommende.

De fleste regulære sng'ere folder altså for ofte til at du bør opgive typiske steal spots selv i den tidlige del af en sng.

Fiskene er en helt anden historie. De er nemlig din primære årsag til at løsne op tidligere, end du er blevet rådgivet til.

For fiskene har noget meget værdigfuldt, det godt kan betale sig at risikere sit turneringsliv for. De har nemlig tonsvis af negativ EV, der, når det tages fra dem, skifter polaritet og bliver positiv EV for dig!

Deres spil er ofte så ringe, både før floppet og på floppet, at en hånd som JTs eller 44 er spilbar allerede på første level. Lad mig uddybe.

En typisk fisk har to tendenser. De er for nysgerrige tidligt i en sng (involverer sig i -$EV situationer), og de er for løst kaldende sent i en sng (involverer sig i -EV situationer).

For dig betyder det, at de plasker om sig med jetoner på et tidspunkt, hvor du holder dig helt væk fra slagmarken, og på det tidspunkt, hvor du vågner op til dåd, er de enten slået ud, eller også har de en stack, du ikke tør stjæle fra, da de kalder for løst til, at det kan svare sig.

Og det er jo ikke et særligt godt ståsted for en god spiller typisk med omkring otte-ti BB bag sig.

Det er i hvert fald ikke det mest optimale spot, vi kan håbe på. Alligevel dikteres vi, at det er den bedste tilgang vi kan have på spillet. Det fortæller de gode spillere os (ikke de bedste!), og det kan vi selv aflæse i SNG Wizard og de andre ICM hjælpeprogrammer på markedet. Så alt tyder på, at det er den bedste tilgang.

Og det er netop den konsensus, der skal skabe plads til os, de grådige hajer, helt oppe ved overfladen. Det er nemlig her maden er rigelig, og her de fuldfede fisk svømmer rundt uden at fatte bjælde af, hvad der foregår omkring dem.

Og det er i dette farvand. at det ofte kan svare sig at kalde med en hånd, gængs teori siger, er -$EV, udelukkende for at høste de ofte enorme implied odds, dårlige spillere tilbyder efter floppet.

Hvordan kan jeg så udnytte situationen optimalt, spørger du sikkert dig selv?

Det vil jeg skrive om i mit næste blog-indlæg, da det her indlæg allerede er blevet for langt. Men så vil jeg også forsøge at dykke lidt ned i, hvilke hjælpeværktøjer du kan udnytte for at identificere fiskene og hajerne for derefter at planlægge effektive strategier.

EDIT: Ovenstående teori er primært baseret på FR, da det er her, de største muligheder præsenterer sig. Men de kan også bruges i seks-mands turneringer, dog med det in mente, at i SH turbo's bliver din stack/BB ratio hurtigt så lav, at det blivere sværere at administrere en LAG spillestil succesfuldt.

Man skal have værktøjet i orden!

NB: Af en eller anden grund har blogger valgt at smide det meste af denne artikel væk. Og da jeg er for doven til at skrive det hele igen, smider jeg denne her gamle ufærdige back-up på bloggen. Melder lysten sig, skriver jeg resten igen på et senere tidspunkt.

Som pokerspiller tvinges man konstant ud i beslutninger, der er mere eller mindre tvivlsomme. Nøglen til succes ligger derfor i at skelne mellem de mere og mindre tvivlsomme beslutninger.

Og her er der brug for al den hjælp, du kan finde. Og et godt sted at kigge er på de elektroniske hjælpemidler, vi har til rådighed. I de kommende dage kommer der derfor en række poster med gennemgang af de mest populære programmer, jeg selv bruger. Dagens blogspot handler om

Pokertracker

Jeg bruger desværre ikke Pokertracker længere. Det kan jeg ikke hos Interpoker (Crypto-netværket), der af forunderlige årsager har besluttet sig for at have den mindst brugervenlige side, jeg nogensinde har spillet på. Man kan ikke justere bordstørrelsen efter smag og behov, man kan ikke bruge Pokertracker eller Acehud til sng's, og softwaren kan ikke magte at have mere end otte-ti borde åbne af gangen og crasher jævnligt.

Men i mine PokerStars dage, var Pokertracker et uundværgeligt redskab.

Kort fortalt tillader Pokertracker, at du har totalt styr over dit spil. Den gemmer alle hænder, og den hjælper dig til at få overblik over, hvilke hænder du spiller mere tvivlsomt. Og så er det et nødvendigt redskab, hvis man ikke gider sidde og fumle med store regnskabsark for at have overblik over fortjenesten.

Lad og tage et grundigt overblik over, hvordan jeg bruger programmet til at optimere mit spil. Jeg går her ud fra, at du kender til alle de basale ting, PokerTracker kan. Ellers vil jeg anbefale, at du læser et par tutorials (google it!).


Ovenstående billede er resultatet af et par måneders spil for ca. et år siden, da jeg stadig huserede på PokerStars. Som i kan se, spillede jeg udelukkende ni-mands turneringer, og min ROI lå i den periode på ca. 12%, hvilket er fint. Det siger os egentlig ikke så meget, andet end at jeg slog spillet på de niveauer, jeg spillede.

For at se, hvordan mit overskud blev bygget, er vi nødt til at se på, hvilke hænder, jeg spillede.

På billedet her er det tydeligt, at jeg starter tight for derefter at åbne op i takt med at blinds stiger. Det er jo helt klassisk og sådan burde alle vindende sng spilleres stats se ud.

Men grafen viser os også, at jeg limper mere end jeg raiser. Det kan vi se ved at sammenligne "Vol. put T$ in the pot" og "PF raise%". "Vol. put T$ in the pot" er den procentsats af hænder, hvor jeg frivilligt smed penge i potten før floppet. "PF raise%" er den procentsats af hænder, jeg raisede før floppet.

Og her er det tydeligt, at jeg i starten foretrækker at limpe med en del hænder. Det er normalt ikke et sundt tegn, så lad os lige se på, hvilke hænder, det drejer sig om.

Her er listen sorteret efter antal spillede hænder udelukkende på 1. blind level. Og det er tydeligt, at jeg foretrækker at limpe med mine par og gode esser. Især fra SB, hvilket jo er helt naturligt.

Her er det dog mest interessant at fokusere på, hvordan det går mig når jeg limper par uden at være i SB. Tjener jeg penge på at set-mine, eller er det en underskudsforretning, jeg skal undgå i fremtiden?

For at det kan lade sig gøre, skal der ændres lidt under "filters...", som du finder under første faneblad i PokerTracker:

Resultatet er følgende:


Ifølge Pokertracker er det en umiddelbar succes at set-mine, altså at kalde med par i håb om at ramme et sæt på floppet. Det skyldes nok primært, at folk er klar på at betale stort af, når man endelig rammer. Det passer også fint ind i mit billede af spillet generelt på de her niveauer.

Ok, så det er en god forretning at set-mine tidligt i en 9-mands sng. Allerede her har vi fundet en værdigfuld ledetråd.

Lad os se lidt på, hvordan jeg spiller på boblen. Det er jo her pengene skal laves, og det er her, jeg ikke har råd til at have store leaks. At folde sine par på de første par levels er jo næppe en fejl, der afgører om du er vindende eller tabende spiller.

Her er det interessante igen min VP$IP og PFR%. Det er tydeligt, at dagene med set-mining er ovre. Stort set alle hænder, jeg spiller, er med et raise. Blinds er ofte blevet så store, at det ikke kan svare sig at "trappe" med andet end måske AA og KK. Jeg spiller små 30% af mine hænder for et raise på boblen. Det er hyper aggressivt, og det betyder også, at det ofte betyder, at jegs skubber med rent affald. Det ved alle gode sng-spillere selvfølgelig er helt afgørende for at opnå succes[....]

----
Jeg har holdt et par dage fri for poker. Der har været en del arrangementer i ugens løb, og jeg har desværre opdaget Call Of Duty 4... Det spil er jo sindssygt underholdende, og det koster lidt af min pokertid.

Men i dag spillede jeg en håndfuld sng's, og det gik fint nok. Bookede et overskud på små 100$, hvilket er godt taget i betragtning, at jeg lavede et par horrible moves i ny og næ. Mine reads var helt off, og det er kun pokergudernes beslutning om at lade mig suge ud konstant, der holdt mig flydende. Jeg skal virkelig til at koncentrere mig mere, for mine reads er en væsentlig del af min begrænsede succes.

Nuvel, jeg regner med at grinde videre i morgen. Jeg har et par bonusser, jeg gerne vil nå, og da jeg er ved at få fodfæste i 20£ sng'sene, samtidig med at jeg jævnligt gæster 30£ bordene, er det et godt tidspunkt at holde fast i rytmen.

---
Endte dagen på 280$ i plus, så det er herligt. Resultatet er ikke så vigtigt, men jeg fik bedre styr på mine reads, og godt hver gang, jeg røg ud af en sng, var pga. suck-outs. Det er en vigtig observation, da det i det mindste betyder, at jeg kalder på de rigtige tidspunkter.

En stor tak

I dag var en god dag. Det opdagede jeg allerede før jeg tændte for pokerklienten. I min indboks lå nemlig hele tre mails fra læsere af bloggen her med ros. Vi blogskribenter skriver jo egentlig mest for os selv, når sandheden skal frem. Nogle gør det for motivationens skyld. Andre skriver for at kunne prale til omverden om deres fantastiske egenskaber. Jeg gør det mest for at holde mig til ilden. Man siger jo, at hvis ikke man øver sig hver dag, bliver man ikke bedre. Og jeg vil sgu gerne være god til at skrive. Det er blandt andet derfor, jeg valgte at uddanne mig som journalist. Det er også derfor, jeg engang imellem går i selvsving og skriver alenlange blogindlæg om alt lige fra evigt liv til universets umålelige storhed.

Derfor er det også ekstra herligt at få direkte positiv respons. Det er jo et uventet gode, at andre finder, hvad man har på hjerte for interessant. Og det vil jeg gerne takke for. I de godt 18 måneder jeg har skrevet min blog, har jeg ikke en eneste gang måtte læse en sur eller ond kommentar fra læserne. Jeg har endnu ikke måtte slette kommentarer eller redigere i dem på nogen måde. Og det er sgu imponerende. Især da bloggen efterhånden har godt et halvt hundrede unikke besøgende dagligt. Det er måske også heldigt - Især når jeg tænker på, hvor ofte jeg - blændet af abe-tilt, afreagerer på sagesløse Crypto-spillere i chatten hos Interpoker. :-)

Dagens poker resultat var også herlig. Lidt over 500$ blev det til på blot 25 sng's, og det kan jeg bestemt ikke beklage mig over. Især ikke da jeg stadig kæmper en kamp for at komme tilbage i rytmen. Ens pokerresultater er jo mere eller mindre i direkte symbiose med selvtilliden. Og vi ved alle, at når man mister selvtilliden, ryger resultaterne også. Det er derfor grimme mænd kan score de lækre damer - De skal bare have selvtilliden i orden. Så kommer resultaterne også. Sådan er det også med poker. Især i et game hvor hver beslutning er med til at bestemme tallene på bundlinjen. Så skal der ikke mange fejlvurderinger til, før man må finde den røde tusch frem.

Jeg har i øvrigt besluttet mig for udelukkende at fokusere på 20£ og 30£ bordene i denne her måned. Det betyder naturligt en højere varians, men jeg håber, og krydser fingre for, at det bliver på den positive side. Hvis dagens resultat er en indikation, ser det i hvert fald lyst ud.

Og så er jeg gået i gang med at skrive en - indtil videre - enorm lang artikel om de hjælperedskaber, vi sng spillere har til rådighed. Der var vist ingen tvivl om, at det var, hvad i mente var mest interessant. Lige nu er den for lang, så jeg mangler at korte den ned for derefter udstykke den i bloggen over et par dage.

Jeg regner med at smide første afsnit på siden her i løbet af den kommende uge.

---
Der skal også være plads til et cool link til en flash side, hvor man kan se, hvad musik er populært rundt omkring i verden lige nu: Gracenote

Det er sgu lidt grineren at se, hvad der rykker for vildt i Afganistan, Angola eller Kina lige nu.

For eksempel kan de ikke holde fingrene fra Marc Anthony og Tom Petty i Panama! \o/

Calzaghe - Kessler

En fantastisk kamp, der fortjener at blive set af så mange som muligt. Jeg har derfor uploaded videoen af HBO's stream her: Calzaghe vs. Kessler

Målet er nået - og lidt om en strategisk rundspørge

Skriver sgu allerede en status her d. 29 november. Jeg regner med at koncentrere mig om PokerStars de sidste par dage. Det er lang tid, jeg har logget på nogle borde derinde, og da jeg kan køre 15 borde af gangen derinde, er det måske en god idé at undersøge om niveauet er lavt nok til at det kan betale sig at investere lidt tid næste måned derinde. Jeg regner med at skulle bruge ca. 15 dage på at nå min bonus hos Interpoker, og så kan jeg passende bruge de sidste 15 dage på PokerStars.

I denne måned nåede jeg mit delmål om at have en positiv ROI på 20£ bordene. Slutter med en ROI på 10%, så det er fantastisk fint. Desværre taber jeg næsten det hele til kaldestationerne nede på 10£ bordene, så min måned går i et kedeligt nul. Det efterlader et plus på 375$ hentet på bonusser alene. Det er fint nok, for jeg var nede med næsten 1000$. I dag fik jeg spillet 20 sng's, og som i kan se på nedestående graf over månedens forløb, sluttede jeg stærkt ca. 290$ oppe. Og et lille plus er sgu bedre end alternativet, så måneden udnævnes hermed for tilfredsstillende.

En af de nærmeste dage vil jeg forsøge mig med en strategisk artikel. Men jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilken. Jeg overvejer at skrive om de hjælperedskaber man har til rådighed som sng spiller, men jeg kunne også skrive om, hvordan man justerer sit spil i forhold til modstandertype og hvordan man udnytter metagame over for visse typer spillere. Jeg kunne også optage en sng, og så kommentere på den her i bloggen. Men det kunne også være noget helt tredje... Kom med jeres besyv, og så skriver jeg, hvad flertallet beslutter på ægte demokratisk vis. Det er jo så moderne, nu hvor vi snart skal have valg. :-)

Nærmer mig målet

Støt og roligt gnasker jeg mig ind på mit nye delmål. På grund af en pause fra poker på et par uger, når jeg ikke alle bonusserne i denne måned. Jeg må derfor tage mig til takke med ca. 375$ i bonus og rakeback, hvilket er lang fra optimalt.

Til gengæld går det bedre med selve spillet. Jeg er ikke bund uheldig mere, og det giver udslag i ROI'en. Et truende underskud for måneden er derfor vendt til et beskedent plus. Det er dog så beskedent, at det ikke engang dækker en session, hvilket betyder, at det kan gå hver sin vej inden måneden er omme. Alt lige fra 500$ i profit til et underskud på samme.

Sjovt nok er denne måneds individuelle resultater stik modsatte sidste måned. Dengang havde jeg solide resultater på 10£ bordene, mens jeg havde underskud på 20£ bordene, hvor jeg i denne måned har rigtig gode resultater. Til gengæld bliver jeg bliver fuldstændigt smasket på 10£ bordene i denne måned med en roi på hele 19% i minus. Det er dog med det in mente, at min sample size er latterlig lav, da jeg kun har spillet godt 100 sng's på begge levels i oktober.

I dag skal jeg til fest og nåede derfor kun tre hurtige sessions, der dog indbragte nær 200$ (ROI 29%).

Pokerblog: Nu med poker!

Fik spillet en spand sng's i dag. Jeg brændte ikke rigtigt for det, men mente, at jeg efterhånden har holdt pause nok. Jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle stoppe hurtigt, hvis jeg følte, at mit spil ikke kørte. Heldigvis kom jeg godt fra start. Næste omgang sng's gik også fint, og før jeg vidste af det, var jeg oppe med over 300$. Og da det jo er år og en krig siden, jeg sidst kunne booke et positivt resultat, aftalte jeg med mig selv, at jeg ville stoppe første gang, jeg havde en tabende session (Jeg spiller pt. fire borde af gangen= 1 session).

Midtvejs gennem dagen, var jeg tæt på at smide musen gennem stuen. Det skete da mine esser blev busted af intet mindre end en Royal Flush, hvor spar es på turn gav mig sættet, og modstanderen den bedste hånd i gamet. Jeg vandt på to af de andre borde, så dem svigende oplevelse blev hurtigt glemt igen.

Totalt slutter jeg i 640$ (ROI= 27%) for dagen. Det er selvfølgelig en lettelse oven på en periode, hvor intet har kørt. Det skal dog tilføjes, at jeg ramte ALT, jeg sigtede efter. Flere gange tog jeg mig selv i at mumle "spooky", efter at have tilført et horribelt bad beat på en af mine modstandere. Det var ren bizarro world i forhold til mine sidste mange uger. Jeg lavede dog også nogle gode reads, og mit aggressive spil fungerede godt.

Resultatet for i dag bringer mig nær break even for måneden. Desværre betyder min pause, at jeg ikke når alle mine del-mål. Jeg har derfor nedjusteret, og sigter nu efter at hive 200$ hjem i bonus, hvilket skulle give ca. 375$ inkl. rake back. Det kræver, at jeg spiller fire sessions hver dag (en session tager ca. 20 minutter) resten af måneden, hvilket nok skulle kunne lade sig gøre uden de store vanskeligheder.

Månedens graf taler vist sit tydelige sprog...

Dagens resultat efterlader mig med fornyet håb, og jeg kan mærke, at lysten til poker har fået et tiltrængt boost.

---
PS. Og så har en af mine kammerater lige sikret sig 13.000 kr. ved at placere sig som nummer to i et eller andet Formel 1 spil på nettet. Så et stort tillykke til ham, og jeg regner med, at han derfor giver en øl eller to, næste gang vi mødes. ,-)

Eventyret om Pablo: Verdens dummeste fusker

Her er et et eventyr om en fattig programmør, der en dag tilfældigvis snubler over nøglen til alverdens rigdomme, men som er så enorm dum, at han ikke magter at slippe uset afsted med den:

Historien handler om en lille software programmør, bosat i Costa Rica, ansat af Absolute Poker (AP) til at hjælpe med en software opdatering. Las os for nemheds skyld kalde vores fattige programmør for Pablo.

Lønnen fra AP er sikkert ikke voldsom stor, men for en fattig programmør er det gode penge. En af Pablos rutineopgaver går ud på at teste pokersystemet for fejl og mangler. Til det formål er der oprettet et par testkontoer, der kan spille på playmoney borde samtidig med at de kan se alles kort. Det er en smart feature, for det hjælper programmørerne med at finde fejl i programmeringen.

Tilfældigvis opdager vores fattige programmør en anden konto, der ikke er blevet brugt i årevis. Hvor den konto Pablo har fået tildelt har et ID-nummer på over en million, er denne her kontos ID på blot 363. Så lavt et nummer er interessant, og Pablo logger derfor ind på den ellers så hemmelige konto 363. Og der går ikke mange minutter, før han gør en fantastisk opdagelse. Kontoen kan uhindret logge ind på rigtige pengeborde, og også her bliver alle spillernes kort vendt om, så brugeren kan se, hvad de andre sidder med!

Opdagelsen får Pablos adrenalinniveau op på hidtil usete højder, og han sidder nu med sved på panden og ligger smarte planer. For hvad gør man, når man pludselig finder sig selv med en nøgle til porten foran alverdens rigdomme?

Vores fattige helt åbner den, og træder ind med syvmilesko.

Pablo har nemlig en plan. En fejlfri plan. Og den skal gøre ham til millionær hurtigere end Hugh Heffner kan score damer. For er man i stand til at se de andres kort, er man også i stand til at at tjene så mange penge, man lyster. Det er næsten som at have adgang til nationalbankens seddeltrykkemaskiner.

Pablo starter klogeligt i det små. Han overtager et par nedlagte pokerkontoer, han finder i arkivet inde på Absolute Pokers database. Og hurtigt skovler han penge ind, mens han sørger for at tabe lidt penge hist og her. Der er jo ingen grund til at være grådig. Stille og roligt vinder han flere og flere penge. Alt kører som smurt i olie.

Men snigende kommer også angsten for at blive opdaget. Hvor længe kan det her fortsætte, tænker han, mens han igen kalder et kæmpe bluff med et lille par. Grådigheden tager over. Hvis hans konto pludselig bliver lukket, har han jo ikke tjent nogle penge. Kontanterne står stadig på de forskellige pokerkontoer, og ikke på hans ellers så tomme bankkonto.

En ny plan udtænkes. Ved hjælp af et par familiemedlemmer opretter han en række nye profiler, denne gang helt legalt, og via dem overfører han kæmpe summer fra sine snydekontoer til de legale. Flere hundrede tusinder kroner skifter på den måde hænder på HU bordene.

Men det stiller ikke Pablos tørst efter rigdomme. For med en begrænset tidshorisont, gælder det om at skrabe så mange penge til sig som muligt. Og med forsigtigheden en saga blott, begynder vores hovedperson at kalde spillere ned med konge høj. Han flænser gamet for så meget, han overhoved kan slippe af sted med - helt uden omtanke på hans før så forsigtige fremgangsmåde. Han tilmelder sig også den største tunering AP har at tilbyde. Hele 1000$ koster det at være med. Flere penge end Pablo fik tilbudt i løn for sin oprindelige opgave som programmør.

Ved hjælp af hans superbrugerkonto ender han heads up. Førstepræmien er 50.000$, og med den gulerod foran sig, ryger den sidste rest af forsigtighed. Sidste hånd i turneringen ser derfor sådan ud:

Chips:
Pablo (765,740 chips, on button)
CRAZYMARCO (214,260, in BB)

The players anted 450 each; Pablo posted the small blind of 2,250, and CRAZYMARCO the big blind of 4,500.

Dealt:
Pablo –
CRAZYMARCO –

Pre-flop action:
Pablo - Calls 2,250
CRAZYMARCO – Checks his option

Flop:
CRAZYMARCO - Checks
Pablo - Bets 9,000
CRAZYMARCO - Calls 9,000

Turn:
CRAZYMARCO - Checks
Pablo - Bets 13,500
CRAZYMARCO – Check-raises all-in for 200,310
Pablo - Calls for 186,810

River:

Med en ufarlig spar fem er pengene hans!

Men der er ingen tid at spilde. Selv ikke 50.000$ kan få ham til at slække på speederen. Han farer derfor tilbage på pengebordene, så der kan kradses flere penge ind til den bugnende pengetank.

Imens begynder nyheden om, at en spiller kaldte med ni høj, langsomt at sprede sig på nettets mange pokerforums. Ingen kan rigtig forstå, hvordan man kan kalde med så lidt i så afgørende en hånd. Mistanken vokser i takt med at vores helts spil dissekeres af dygtige pokerspillere. En af disse spillere får sågar lokket et stort dokument fra Absolute Pokers support afdeling, hvor alle spillernes hænder er synlige. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, for det strider mod, hvad AP tidligere har fortalt. De har hidtil nægtet, at nogen som helst kan se, hvad de andre spillere har. Alligevel sidder en pokerspiller nu med over 100 hænder fra det turneringsbord, hvor vores helt sad og snød.

Herfra går det stærkt. På mindre end en uge, er det med syvtommers søm blevet slået fast, at der her er tale om decideret snyd. Et forsigtigt gæt lyder på, at der er blevet svindlet for mere end 3.5 millioner kroner. Og nu begynder de store medier at interessere sig for historien. Pokermagasinet Cardplayer stiller spørgsmål. Hjemmesiden PokerNews skriver en dybdegående artikel, og selveste NBC kaster sig nu over historien. Selv her i vores eget lille kongerige skriver Ekstra Bladet en, fejlbehæftet ganske vist, historie om den Costaricanske programmør.

Korthuset ramler hurtigt sammen. Ikke kun om ørerne på vores grådige ven, men også for Absolute Poker, der hidtil stædigt har nægtet, at have kontoer, der kan se spillernes kort. Snart mistænkes også den absolutte ledelse for snyd, og til sidst går AP til bekendelse og indrømmer, at deres pokerside er blevet kompromitteret.

For de få der endnu ikke ved det, er det meste af denne historie sand - i det store hele i hvert fald. Absolute Poker skulle gerne snart komme med en udtalelse, hvor de vil indrømme, at deres sikkerhed er blevet kompromitteret. Hvem der har kompromitteret den, og hvordan det er sket, er noget jeg personligt afventer i spænding.

For de læselystne kan følgende links bidrage med et helhedsindtryk af en skandale, der - hvis det er sandt, at der eksisterer en superbrugerkonto, om ikke længe vil ryste selve fundamentet, på hvilket online poker er bygget.

En klinisk gennemgang af hele forløbet
En mere detaljeret gennemgang
Et indblik i det omfattende detektivarbejde bag opdagelsen
Et af de mange klokkeklare beviser på snyd
En gennemgang af 1000$ turneringen (kræver gratis registrering hos PokerXfactor)
Turneringen på Youtube
Jennifear gennemgår turneringen hånd for hånd
2+2's version af forløbet

---
EDIT: Så er der en officiel udmeldelse fra AP: We were compromised.

Absolute Poker has identified an internal security breach that compromised our systems for a limited period of time. The cause of the breach has been determined and completely resolved. In addition, all necessary resources, both internal and external, have been engaged to ensure this does not happen again. Our investigation is not fully concluded, and we wish to thank the extended poker community for any and all assistance related to the matter.

Game integrity has always and continues to be of the utmost importance at Absolute Poker. The Management of Absolute Poker is appalled by these findings, and is committed to our players and to the integrity of our site and the online poker industry.

All players affected by the security breach will be identified during the audit process that has been initiated and all funds, including interest, will be returned. Absolute Poker would like to apologize for the recent events and is committed to diligently working with outside security firms, auditing firms, the extended poker community and the Kahnawake Gaming Commission to ensure the situation is entirely resolved.

A comprehensive statement will be forthcoming shortly providing more details of the situation.