lørdag, december 30, 2006

Tid til reflektion:


Ja som året nu snart er oprunden, synes jeg, det er på tide at evaluere min poker-præstation for 2006.

Og med et enkelt ord: Storslået!

Jeg er simpelthen SÅ tilfreds med den tilgang jeg har haft og med de forbedringer jeg har tilført mit spil. Jeg har haft disciplinen - og ikke mindst lysten - til at at analysere mit spil efter sessions og jeg har søgt råd i pokerbøger og blandt de utallige tråde på diverse pokerforummer.

Og så har jeg bevidst stræbet efter at være i konstant fremgang. De få gange hvor jeg har mistet lysten til poker, har jeg kunne finde motivationen ved at læse mig til nye ideer og gøre mig nye tanker om spillet.

Nuvel, en kort status for sidste del af december. Jeg sidder i skrivende stund i en lejlighed i Kbh, der ejes af en super kammerat. Her har jeg fået spillet en smule mellem drukken og familiebesøgene.

Men det har været en svær omstilling, da min ven hverken har pokertracker eller pokerace. Så jeg har spillet helt "nøgen". Og det har da også kostet i lærepenge.

De første to dage var specielt brutale. Jeg var nede med 4-500$ og følte at alle mine gode hænder blev knækket på river. Heldigvis fandt jeg melodien i dag. Mine gode hænder blev stadig knækket, men jeg vandt alligevel alt det tabte tilbage. Og lige så godt: jeg sikrede mig status som Platin hos Pokerstars. Det synes jeg egentlig er ganske godt for en 100$ cash-game spiller. Jeg nåede også en anden milepæl. Ja, i kan jo selv gætte, hvilken en ,-):



Heri er ovenikøbet fratrukket de 150$ jeg fik i bonus i dag. Dem har jeg hevet ud, så de kan bruges på god skotsk whiskey.

Så på mindre end tre måneder har jeg tjent over 35.000 kroner på min hobby. Det er da noget at være lidt glad for, hvis i spørger en fattig studerende som mig.

Til sidst skal lyde et rigtigt godt nytår, og må alle jeres pokermål gå i opfyldelse. :-D

lørdag, december 23, 2006

Så letter vi!

Jeg flyver hjem til KBH i morgen og holder juleaften med familien. Jeg flyver kl 07.00 fra Aalborg, og lander i hovedstaden allerede kl. 07.45. Og det for den nette sum af blot 369 kr.!!!

Det er lige før jeg ikke engang kan komme med toget for den pris... jeg mener. Hvordan kan det passe, at jeg kan FLYVE hjem, spare tre timers transport og nyde den luksus at se Danmark fra oven for kun 38 kr. mere, end hvad DSB tager for en enkelt uden pladsbillet?!?

Det er jo FULDSTÆNDIGT idiotisk...

Vanvittigt er også et godt ord for dagens session. Jeg gider ikke tale så meget om den, andet end jeg i starten var nede med 250$, så kom jeg op på et plus på 350$, men endte med 134.40$ i profit.

Det er jeg tilfreds med.

Jeg smed også 600$ ekstra ind på min konto hos PokerStars. De har en julebonus, hvor man kan få 25% oven i hatten, og alene på dagens spil, er jeg over halvvejs fra at have spillet bonussen fri. Så det ville ligefremt være dumt ikke at tage imod de gratis ca. 800 danske kroner.

Jeg er også blot 1000 point fra at blive platin. Det betyder yderligere penge i kassen i form af rakeback, så det ser ud til at blive en rigtig god måned, det her.

For måneden: 2885$

onsdag, december 20, 2006

Det forkerte semibluff

På en ganske almindelig to timers session, opstår der utallige muligheder for at fyre et bluff afsted.

Det mest almindelige er et continuation bet, hvor man følger op på sit preflop raise. Et andet er et delayed continuation bet, hvor vi venter med at bluffe til turn. Det gør jeg tit, hvis jeg har raiset før floppet, og et es lander. Har jeg ikke et es selv, checker jeg ofte og venter med at skyde efter puljen til turnkortet kommer.

Men så er der et bluff, jeg næsten altid laver, og som enten koster mig hele stacken, eller dobler op.

Det er semibluffet med en flushdraw og to overkort til floppet.

Det ser sådan her ud:

PokerStars No-Limit Hold'em, $1.00 BB (8 handed)

Button ($115.80)
SB ($49.15)
BB ($40)
UTG ($73.85)
UTG+1 ($25.50)
MP1 ($98)
MP2 ($64.25)
Hero ($234.20)

Preflop: Hero is CO with As, Qs.
3 folds, MP2 calls $1, Hero raises to $4, Button calls $4, 2 folds, MP2 calls $3.

Flop: ($13.50) Td, 7s, 2s (3 players)
MP2 checks, Hero bets $6, Button calls $6, MP2 raises to $12, Hero raises to $230.2,

Filosofien kender alle selvfølgelig. Jeg er favorit over top par, og jeg har et hav af outs, såfremt villain sidder med mere.

Alligevel er mit move marginalt forkert.

Desværre sker der nemlig ofte det, at hvis jeg endelig bliver kaldt, har skurken som regel mere end et par, og så er det ikke nok, jeg rammer et es eller en dame. Og skal jeg helt op og ramme flushen, er det ikke længere en særlig god forretning.

Havde MP2 ikke raiset, men i stedet budt ud, jamen så er mit move helt efter bogen. Men som jeg laver det her, risikerer jeg for meget i forsøget på at vinde en pulje på 13$.

Movet her har kostet mig mange penge, og det er først nu, jeg har besluttet at smide en prop i den leak. Nu må vi så få at se, hvordan det vil gå fremover.

I går og i dag fik jeg spillet lidt poker. Jeg fik sågar spillet en enkelt sng for første gang i flere uger. Jeg havde en kammerat på besøg, og han ville gerne se, hvordan jeg spillede dem. Vi fyrede derfor op under en, og jeg fik en tredjeplads. Så jeg gjorde mig i det mindste ikke helt til grin. Han prøvede derefter en selv, hvor jeg sad og gav råd, og det gav også en tredjeplads! \o/

Samtlet resultat for i går og i dag: 239.05$

For måneden: 2682.70$

Dagens link: Næste gang jeg skal bestille gennem en "Drive thru" bliver det på denne her måde: Big Mac

---

En del timer senere:

Jeg fik spillet en aften session, og den gik rigtigt godt. Jeg tjente 324.45$ ekstra, og det betyder, at jeg har 2991.10$ for måneden nu.


mandag, december 18, 2006

Som at have sin egen ATM hjemme i stuen...

Ok, nu skal jeg til at slappe lidt af! :-)

Jeg ved jo godt, at variancen kommer på et tidspunkt, og så er alt ikke så rosenrødt som det er nu mht. poker.

Men man skal sgu også nyde det, når nu bare der er fut i skrubtoget!

I dag var jeg dog mere ombord på et skrubtog, der havde forvildet sig ombord på rutchebanen i Tivoli. Op og ned gik det, og på et tidspunkt blev jeg så frustreret, at jeg måtte ned under bordet og samle et smadret glas op-

Alligevel endte dagen i et lille plus, så jeg skal ikke klage. Men som i kan se på dagens graf, var det en hård kamp.

Jeg sluttede dagen på et beskedent plus på 53.40$, men det tog også seks timer før jeg fandt et plus på kontoen.

Til sidst er link til to billeder, der med garanti får dig til at grine. Det kan dog godt tage lidt tid, før du bryder sammen, men det skal nok ske :-): Nooooo, not my bucket!

søndag, december 17, 2006

Skrub Airlines

Opturen fortsætter ufortrødent. Jeg kan ikke undgå at gå rundt med et indtryk af, at jeg har spildt min tid med at grinde sng's, når 100$ nolimit bordene er SÅ lette.

Og jeg mener det sgu. Ja, se bare her:

PokerStars No-Limit Hold'em, $1.00 BB (9 handed)

BB ($98.65)
UTG ($108.75)
UTG+1 ($56.65)
MP1 ($97)
MP2 ($151.50)
MP3 ($85.90)
CO ($82.60)
Button ($111.35)
Hero ($99)

Preflop: Hero is SB with Qd, Qh.
4 folds, MP3 calls $1, 1 fold, Button raises to $5, Hero raises to $15, 1 fold, MP3 calls $14, Button calls $10.

Flop: ($46) 9d, 4s, 2d (3 players)
Hero bets $43, MP3 calls $43, Button folds.

Turn: ($132) 2s (2 players)
Hero bets $30, MP3 calls $27.90 (All-In).

River: ($189.90) 8s (2 players, 1 all-in)

Final Pot: $189.90

Seat 6: MP3 mucked [4h 7h] - Jeg mener, at kalde hele vejen til river med ET PAR 4!!!

--

Dagen gav totalt 410,80$ og det bringer mig op på 2328,70$ for december måned.

Ikke ringe for en 100$ cashgame gambler. :-D

fredag, december 15, 2006

Målet er nået!

Mit månedsmål (tjen 1500$ i december) er nu officielt nået... altså forudsat, at jeg ikke spiller resten af måneden. :-/

I dag smed folk nemlig 246.55$ efter mig, og det betyder, at jeg for de første 15 dage for december, ligger på 1685.70$ i profit.

I dag har jeg desuden bestilt to ting via Pokerstars. Jeg havde jo lidt bonus til gode, så valget faldt på en Ipod Nano 8gb mp3-afspiller samt pokerbogen "No Limit Hold'em: Theory and Practice" af David Sklansky. Jeg har læst den før, men den er så god, at den bør stå i enhver pokerinteresserets boghylde. Og det bedste af det hele: bogen bliver signeret af David Sklansky personligt, weee! \o/

Ja, ok... ahem.

Fordi jeg nåede sidste måneds mål , har jeg givet mig selv en bonus. Efter lidt læseri om whiskey, blev denne her lille sag bestilt: Lagavulan aged 16 years

For dem, der ikke kender til den, er det nok den whiskey i verden der er mest peated. Det vil sige, at den har en røget smag, nærmest af brændt kul, og selvom det ikke lyder lækkert, så er det altså himmelsk for en fyr som mig. :-)

En sidenote: jeg har optaget 20 minutter, hvor jeg 4-tabler 100$ no limit. Den vil jeg ligge op en af dagene. Det bliver uden kommentarer, men jeg synes, den gir et fornuftigt indblik i, hvordan jeg mener, de lave limits skal spilles.

Et link skal der da også blive plads til: Poker videoer én masse!

torsdag, december 14, 2006

Så meget hårdere!

Ja, jeg havde sgu helt glemt, hvor hårdt det er at spille cash-games. Når man sidder med en sitngo, så er alt så utroligt mekanisk. Man ved, hvornår man skal angribe, og man ved, hvornår det er +EV at holde sig i baggrunden.

Men i et cash-game - selv de små, jeg spiller - skal man hele tiden holde sig orienteret. Man skal læse modstanderernes betting patterns, og man skal oparbejde et feel for bordet og et godt table-image.

Alt det kræver energi. Og så er svingene også hårde.

Når jeg for eksempel har en tabende session som i går, hvor jeg tabte 260$, føler jeg mig som universets ringeste pokerspiller.

Men når jeg så har en god session, som den i dag, ja, så er der sgu ingen, der kan skyde mig ned!

Nuvel; dagens session endte i et plus på 519.15$.

For måneden har jeg: 1439.15$ i overskud. Mit mål på 1500 ser nu pludselig ganske overkommeligt ud (7,9,13!).

Hvad der er rigtigt interessant for dagen, er at jeg kun fik AA 1 sølle gang. Desuden var min største pulje på blot 70$.

Begge ting illustrerer tydeligt, hvor mange penge jeg egentlig tjener på mine små bluffs og raises.

Følgende hånd er et fint eksempel:

PokerStars No-Limit Hold'em, $1.00 BB (7 handed)

BB ($298.55)
UTG ($49)
Hero ($265.90)
MP2 ($135.90)
CO ($76.90)
Button ($52.35)
SB ($239.05)

Preflop: Hero is MP1 with As, Qd.
1 fold, Hero raises to $3, 3 folds, SB calls $2.50, BB calls $2.

Flop: ($9) 4c, 7d, 3d (3 players)
SB checks, BB checks, Hero bets $5, SB raises to $15, BB folds, Hero raises to $45, SB calls $30.

Turn: ($99) 7h (2 players)
SB checks, Hero bets $40, SB folds.

Final Pot: $139

Hvis villain havde en 7'er, ville han ikke raise med et svagt top par... han ville i hvert fald ikke kalde mit raise! Det samme gælder, hvis han allerede havde en straight.

Derfor kan jeg rimeligt sikkert sætte ham på enten en flushdraw, straightdraw eller - endnu mere sandsynligt - et overpar mellem 88-JJ. Det er også grunden til, at jeg forventer, at et stort bet på turn kan skræmme ham væk. Jeg havde lavet det turnbet på alle kort undtagen en ruder eller et kort, der kan ramme hans straightdraw.

mandag, december 11, 2006

Alle de valg...

Fik spillet lidt mere cash-game i går. Og også her gik det fint.

Det blev til 323.80$ på lidt mere end 90 minutter. Desværre mistede jeg en smule i forgårs, hvor jeg spillede ganske sent på natten.

Men for måneden ligger jeg i cash-games (100$ buy-in) pt totalt på 894.30$, så jeg kan ikke tillade mig at klage.

Ligger jeg det tal sammen med, hvad jeg har tjent på sng's, ender jeg på et plus på 1186.9$ for december.

Og det er jeg sgu rigtig glad over.

Til gengæld er jeg i et lille dilemma. Jeg har nu opsparet 17.000 VPP point hos PokerStars. Det er point, der giver mulighed for at købe varer i deres butik, og i øjeblikket står valget mellem en DVD-recorder (22.000 point), en 8gb Ipod (17.000) eller et digitalkamera (17.000). Ser jeg på, hvilke tre ting, der giver den bedste $/VPP, er det Ipod'en, men problemet med den Ipod er, at for blot 3000 point mere kan jeg få en 30Gb Apple Video Ipod. Og så virker det jo lidt fjollet, at betale næsten det samme for en meget mindre model.

Nå, men det er jo alt sammen luksusproblemer... heldigvis. :-)

fredag, december 08, 2006

Dæ der cashgæme er sgudda ok...

Ja, synes egentlig ikke jeg havde den store lyst til at spille poker i dag. Det er nemlig gået rimelig drøvtyggende svagt her på det sidste med sng'erne. Derfor besluttede jeg mig for at spille lidt 100$ no limit i stedet.


Men det er efterhånden 7-8 måneder siden, jeg sidste har spillet andet end sng's, så jeg var HELT rusten.

I starten måtte jeg virkelig tvinge mig selv til at være mere aggressiv. Jeg foldede alt for mange hænder, og selv om jeg ramte på floppet, havde jeg problemer med at få smidt nogle penge i puljen. Heldigvis fandt jeg takten efter ganske kort tid.

For hold da kæft, hvor er 100$ no-limitspillerne ringe!

De nærmest smider deres penge efter mig, og i dag kunne jeg stille og roligt sidde og setmine, squeeze-spille dem og checkraise deres penge væk.

Bevares, et af mine sæt blev knækket af et højere, og et andet røg til en river-flush. Begge i to af dagens største puljer. Men de mange gange jeg stackede modstandere, der sad med top par, svag kicker, opvejede det hele.

Grafen for en dags arbejde ser sådan ud:


Totalt tjente jeg 668.80$ på at 4-table i små 7 timer.

Det bringer mig totalt for måneden på: 961.40$

Til sidst lige en hånd, der ganske pænt illusterer, hvor hjernedøde nogle af spillerne er:

PokerStars No-Limit Hold'em, $1.00 BB (8 handed)

UTG+1 ($129.20)
Hero ($216.70)
MP2 ($58.50)
CO ($104.50)
Button ($18.50)
SB ($204.50)
BB ($60.20)
UTG ($34.55)

Preflop: Hero is MP1 with Ks, Kd.
2 folds, Hero raises to $3, 4 folds, BB raises to $5, Hero raises to $15, BB calls $10.

Flop: ($30.50) 6d, Qh, 6h (2 players)
BB checks, Hero bets $13, BB calls $13.

Turn: ($56.50) 5h (2 players)
BB checks, Hero bets $33, BB calls $32.20 (All-In).

River: ($121.70) Kc (2 players, 1 all-in)

Final Pot: $121.70

Xgonzo222X: shows [Ad 8d] (a pair of Sixes)
Gambler_DK: shows [Ks Kd] (a full house, Kings full of Sixes)

mandag, december 04, 2006

En hurtig update

Puha, jeg har haft tømmermænd hele dagen, så det er ikke blevet til meget poker. Jeg var ti ljulefrokost i går, og det var super hyggeligt. Man ved bare, at man har haft en god dag, når det første man gør om morgenen, er at sende en sms, hvor man undskylder. :-)

Et andet godt tegn er, når man kort bagefter får en sms fra en veninde, hvori der er to telefon-numre på en tøs, der gerne vil have, jeg ringer til hende. Det har jeg selvfølgelig ikke fået taget mig sammen til endnu. Tygger stadig på faktum, at hun har to børn... selv om hun er super fræk.

Og så har jeg fået set fire afsnit af Battlestar Galactica. Fantastisk serie!

Jeg spillede 6 sng's i dag. Det gav 180.10$, så jeg er hyper tilfreds. Kunne jeg dog bare det hver gang, ville jeg være klar til at gå pro! :-p

For måneden: 648.10$

Et link til denne tråd skal der være plads til. Kan du gætte, hvad det dog kan være, der afslører maleren som sindssyg?

fredag, december 01, 2006

Ud og ind... nye mål.

I dag hævede jeg 500$ fra min PokerStars konto. På den måde er jeg "all square", og hvad der står på min konto, er også det, jeg har tjent derinde.

I dag er heldigvis - indtil nu - gået strygende. Indtil videre er jeg 427.5$ oppe efter 30 sng's, så måske stopper jeg for i dag?

27$: 30
1. 7
2. 4
3. 4

For måneden: 427.50$

Jeg har som mål for december måned at tjene 1500$. Jeg får naturligvis ikke samme mulighed for at spille, da julen jo kommer i vejen, så derfor er niveauet tilrettet derefter.

I morgen har jeg en våd julefrokost, så der bliver ikke tid til meget poker. Søndag er jeg nok for smadret af tømmermænd... men nu må vi se.

Over & out.

---

Sluttede dagen med 451$ efter 43 sng's. Så er de 500$, jeg hævede, jo så godt som tjent ind igen :-)

Til sidst et "dagens" link: Husk lige at slette dine downloads før du går på nationalt tv!

torsdag, november 30, 2006

Mission complete!

Jeg nåede min målsætning med at vinde mere end 2000$ i denne måned. Det blev på et hængende hår. Men det er da rart, at kunne leve op til egne forventninger.

Jeg sluttede i dag med et overskud på 189$, hvilket bringer mig op på 2225.5$ for november måned.

Så tillykke til mig! \o/

---

Jeg skrev i går om, at man skal frygte et raise tidligt i spillet, da det næsten aldrig er et bluff. Senere i spillet er det selvfølgelig helt anderledes, da folk bliver desperate.

Men der er alligevel et meget sikkert tell, der kan hjælpe dig til at undgå de helt store hænder fra small stacken.

Lad os sige, at blinds er 200/400 og en spiller har 1300 tilbage. Pludselig raiser han til 1200, hvilket efterlader ham med sølle 100 tilbage.

Det her er IKKE et tegn på svaghed. Han er ikke bange for at ryge ud, og det er ikke derfor han "vælger" at beholde lidt på kistebunden i tilfælde af, at du reraiser ham.

Det er simpelthen fordi hans hånd er så stærk, at han helt naturligt smider 3x blinden ind, uden at tænke mere over det. Havde han skulle overveje, hvad han skulle gøre, ville han lægge mærke til, at det var alt eller intet; push eller fold. Men da han jo har en superhånd, sker alt automatisk, og derfor laver bare sit standard-move, før han overhoved kigger på sin stackstørrelse.

Tro mig, den er sikker hver gang. Jeg ved det, for når jeg multitabler, kommer jeg selv ofte til at gøre det.

Fear the early raise!

Pyha, i dag har jeg næsten ikke turde røre en sng. tanker som: "Jeg taber bare 500$ til", og "Jeg har bare været heldig tidligere" har forfulgt mig, og hele formiddagen var jeg lammet af frygt for mine resultater.

Jeg fik heldigvis taget mig sammen, og det gik ganske fint i dag.

Nu til noget andet.

Du har AKs og ser et flop, efter at en har kaldt dit raise. Blinds er 50/100 og floppet er A72 regnbue. Du better 3/4 af potten, men i stedet for at skrabe jetoner til dig, som du kan forvente, bliver du raiset.

Og her, mine damer og herrer, er du slået. Så simpelt er det. I hvert fald i de små sng's, hvor kreativiteten først for fuld flor på de senere levels. Men når blind ikke er højere end nu, kan du forvente, at villain i 80% af tilfældende har top par slået.

Dermed ikke sagt, at du bare skal folde. Nej, ofte er potodds så gode, at det kan betale sig at se et turnkort, og måske, hvis du er heldig, fanger du en konge, eller en flushdraw.

Men væn dig til, at du næsten altid er slået, når du møder et raise så tidligt i en low-limit sng.

Dagens resultat

27$: 26
1. 6
2. 3
3. 2

Profit: 265.50$

For måneden: 2036.50$

Dagens resultat betyder, at jeg igen har over 3000$ på kontoen, så det ser ud til (bank tre gange og alt det der) at jeg kan holde mit mål.

Dagens link er en rigtig godbid for dem, der endnu ikke kender den: Poker-tegneserie med god humor

tirsdag, november 28, 2006

Velkommen til Outdraw City

En lille teaser: Vinder jeg hånden?
Svaret findes nederst i dagens blog
---

Hold da k..., hvor er det fjollet, det her.

I skrivende stund er jeg nede 319.50$, efter 21 sng's. Dagen er selvfølgelig langt fra slut endnu. Havde bare brug for at steame lidt i bloggen.

Det skal nok vende. Jeg får jo pengene ind på midten af bordet, når jeg er foran, næsten hver gang, så jeg er bare uheldig.





Fem timer senere...
----


Og netop som man troede, det ikke kunne gå værre...

Jeg tror sgu jeg sender en mail til PokerStars og beder dem om at smide mig af Doomswitch'en. Den har godt nok været tændt i dag. :-)

Slutresultat for dagen:

27$: 32
1. 1
2. 3
3. 0

Profit: 549$

For måneden: 1771$

---
Her er et udpluk af, hvad jeg har måtte udholde i dag:

Vinder jeg hånden?
---
Eller denne her?
---
Hvad kan han have?
---
Bliver næste kort en ti'er eller en konge?
---
På boblen. Hvad kan han mon have, der kan slå min hånd preflop?
---

Svaret på samtlige spørgsmål er: "Sådan noget forpulet pis!"

mandag, november 27, 2006

Lektie: At kunne folde de rigtig gode hænder

En ok dag, hvor jeg rent faktisk havde lyst til at spille. Jeg brugte god table-selection, og undgik borde med gode spillere. Det betød helt sikkert noget for dagens resultat, for der var borde jeg passede, hvor der sad fem(!) regulære multi-tablers. Jeg gik endda ned i level på et tidspunkt for at færdiggøre sættet uden at have for mange gode spillere ved bordet. Ikke at det betød noget, da jeg tabte begge 16$ sng'ere

Alligevel er jeg ikke HELT tilfreds. Jeg lavede nemlig hele otte andenpladser, men kun to gange stod jeg øverst på sejrsskamlen.

16$: 2

Profit: 32$

27$: 24
1. 2
2. 8
3. 2

Profit: 207$

For måneden: 2168$

----

*EDIT: Jeg tog sgu lige et par serier til inden sengetid, og det var en kanon ide! Jeg valgte at åbne nye borde i samme øjeblik, jeg bustede, sådan at jeg altid havde fem borde kørende. Det begynder jeg på at gøre mere, hvis det er sådanne resultater, jeg kan se frem til.

Så totalt for dagen ser altså således ud:

27$: 33
1. 5
2. 8
3. 4

Profit: 359.50$ (fratrukket de to 16$ sng's, jeg tabte tidligere)

For måneden: 2352.50$

----

Nå jo forresten: I dag blev jeg inspireret af at sidde og fifle lidt med SnG Wizard.

Se godt på det her screenshot:



Det kom ret meget bag på mig, at jeg er nødt til at folde her. Før kaldte jeg 100% af tiden i sådan en situation. Men nu er jeg mere opmærksom.

I korte træk er det sådan, at hvis du og den anden shortstack ligger næsten lige, skal du folde næsten alt, når bigstack pusher. AKs er også et fold i den her situation.

Giv dig selv bare en anelse mindre - fks. 1300, og nu er det pludselig et rigtigt kald, da du har brug for chips i forhold til de andre.

Interessant ikke?

Mindst lige så interessant som det her bliver efter du spoler 10:30 minutter frem i videoen: Who needs snow?!?

søndag, november 26, 2006

Stagnering igen

Et bump på vejen. Sådan er det for tiden. Men det er selvfølgelig noget, man skal tage med sindsro. For poker er et spil med stor variance, og nogen gange går det fremad, og andre gange, den anden vej.

Derfor er mit nye mål for måneden, at holde mig på en profit over 2000$. Lige nu er den på 2128$, så jeg kan "tillade" mig at tabe en enkelt session med fem borde.

Jeg har også trappet ned på antallet af sit'n'goes per dag. Det har nu mere at gøre med, at jeg ikke rigtig gider poker for tiden. I hvert fald ikke særlig længe af gangen.

Til sidst et dagens link: Sharkscope

Selv om de fleste forhåbenlig kender siden, er der ikke noget galt med at linke til den i ny og næ. Den er meget præcis, og er et godt redskab til at opsnuse om modstanderen er en haj, eller en gubbi.

Her er min egen graf. Den ser fin ud, men man kan tydelig se, at det ikke går så strygende for tiden. :-(

torsdag, november 23, 2006

Table selection: Også i en sit'n'go!

Det er egentlig ikke noget, jeg har spekuleret alt for meget i. Da jeg spillede cash-games, gik jeg enormt meget op i det, og havde programmer til netop at hjælpe mig med at vælge de bedste borde.

Men siden min fokus har ligget på sit'n'goes, er alt den interesse røget ud af vinduet. Og det er egentlig en skam.

I dag gør jeg det, at jeg bare smider mig ned i de første fem sit'n'goes, der dukker op inde på PokerStars. Og det er selvfølgelig noget hø.

Så i dag besluttede jeg mig for at gøre lidt mere ud af det.

Jeg ventede fks. til sidste øjeblik med at melde mig til, og jeg scannede de andre spilleres navne i min database i Pokertracker, for at finde ud af, hvor gode de er. Genkendte jeg mindst to af de sædvanlige multi-tablers holdt jeg mig væk.

Det er noget, jeg vil gøre meget mere i fremover, og jeg skal nok holde jer opdateret omkring mine erfaringer.

Dagens (foreløbige) resultat:

Profit: 63$

For måneden: 2155$

Til sidst lige et "dagens" link: Jeg scorede 81%!

Vinden i piletræerne

Ja, jeg blafrer lidt i øjeblikket. Ved ikke helt hvorfor, men lysten til at spille sitngoes er næsten væk for tiden. Måske er det på tide med en pause på en uges tid, hvor jeg samler inspiration og laver noget andet.

I dag blev det kun til ti STT'ere. De første fem tabte jeg, hvilket bragte mig op på 15 sit'n'goes i træk uden for pengene. Rekord.

Heldigvis besluttede jeg mig for at tage et enkelt sæt her til aften. Her vandt jeg to, fik en andenplads og en tredjeplads. Så efter at være bagud 135$ for dagen, sluttede jeg i et respektabelt plus.

27$: 10
1. 2
2. 1
3. 1

Profit: 67.5$

for måneden: 2071.5$

Til sidst et klip af en fyr, der tager ekstremski til det næste level: Han er jo sindsyg!

onsdag, november 22, 2006

Er det helt urealistisk?

I dag har jeg haft en følelse af, at mine resultater er super overfladiske, og at jeg snart bliver ramt af det store variance-futtog. Dag efter dag kan jeg konstatere et overskud, og jeg har længe syntes, at jeg var ved at lære alle de rigtige moves.

Men så læser jeg denne her tråd: Where does the 10.000 SnG's come from? og jeg læser alle linkene i tråden. Og snart når jeg til et punkt, hvor jeg begynder at tro, at jeg bare har været skide heldig i de seneste to måneder, og at jeg helt sikkert snart bliver hevet ned fra de højere himmelstrøg.

Og så taber jeg ti sit'n'goes i træk... og nu er jeg HELT overbevist om, at festen er slut. :-(

Uheldigvis sker det på en dag, hvor jeg slet ikke havde lysten til at spille. Alligevel skulle jeg lige have et sæt inden jeg smuttede i seng, og da jeg tabte dem alle, besluttede jeg mig for at starte et nyt sæt...

27$ 25
1. 2
2. 2
3. 4

Profit: -135$

Nuvel. Det er jo ikke slemt overhoved. Jeg hader sgu bare at tabe, og især når jeg lige har overbevist mig selv om, at jeg slet ikke fortjener min høje ROI.

Efter sådan en skod-dag er der heldigvis altid internettets mange skøre småfilm til at muntre en lidt op... eller...: 7:35


tirsdag, november 21, 2006

Under kniven... med video

Jeg har besluttet mig for at smide min lille optagede session på nettet. Jeg regner nemlig med at skifte navn på PokerStars alligevel. Så det kan ikke afstøde større skade på mit spil. Desuden er jeg i en fase, hvor jeg hele tiden udvikler mit spil. Så snart er denne her video forhåbentlig blot et minde om en naiv spillestil jeg engang praktiserede. :-)

*Disclaimer: Alle fil-mapper du ser i filmen er selvfølgelig komplet tomme og indeholder INTET af, hvad du end måtte tro. ,-)

Advarsel: filmen fylder 450 mb, og det er en hel tilfældig session, hvor jeg laver fejl og hvad der deraf hører sig til. Alligevel understreger den ganske godt den spillestil, der fungerer for mig, og det du ser, er ganske tæt på, hvordan jeg spiller sit'n'goes. Hvis du i øvrigt synes, at jeg er helt unaturlig sikker i mine musebevægelser, skyldes det altså, at jeg bruger mit førnævnte keyboard-script.

God fornøjelse

PS: Dagens resultat: 135$, hvilket bringer mig op på 2172.5$ for måneden.

Et "dagens link" (ja, det tror jeg sgu, jeg vil til at have) skal der også lige være plads til. Hvis ikke det her får dig til at måbe, er det intet, der vil:

The real batman

mandag, november 20, 2006

At blive bedre...

A spille en sit'n'go er på mange måder en helt anden oplevelse end at sidde i et cashgame.

I en sit'n'go har du en begrænset tidsramme til at nå alle dine mål. Du kan ikke bare læne dig tilbage og lade tingene ske. at lade hænderne komme. Du skal finde dine nøgletidspunkter og slå til med maksimal styrke.

Og i øjeblikket er jeg ret god til at fornemme, hvornår de tidspunkter opstår.

Når man, som jeg, spiller ganske mange sit'n'goes, finder man en slags rytme. Man ser de manglende brikker i puslespillet, og ved hvor de kan findes frem.

Et eksempel:

Sidder på knappen med K6s. Big blind er 200. Tidligere har CO fået lov til at stjæle min position.
Jeg har foldet 55, ATo og lignende. Derfor er det også nu, tiden er klar til at slå til. Jeg reraiser... nej, jeg smider alt hvad jeg har af chips ind i puljen, for han skal vide, at jeg mener at min hånd er bedst. Som regel folder han, og de gange han kalder, har jeg stadig en chance for at vinde hånden.

Et andet eksempel, er at vide, hvornår det er tid til et gearskifte.

I starten var jeg meget fokuseret på hvilket blind-level vi var på, og jeg lod blind-størrelsen bestemme, hvornår jeg skiftede gear. I dag er jeg langt mere fokuseret på, hvor stor min stack er, sammenlignet med resten af bordet og blindsene. Har jeg 400 i chips, kan jeg sagtens tillade mig at læne mig tilbage og fortsætte med at være passiv. Men ser jeg, at mine modstanderes stacks har en størrelse, der gør, at de heller ikke er alt for desperate, ja, så er det tid til at slå til. Ofte vindes en sit'n'go på, hvem der sikrer sig den tidlige dominans.

At være chipleader sent i en sit'n'go, er næsten en guldtrykt adgangsbillet til præmiepengene. Så simpelt er det ofte, og derfor kan det tit svare sig til at blive aggressiv tidligere, end blind level antyder.

Her er det, at din fokus på longterm resultater skal bane vejen til dine beslutninger. For træffer du ikke de rigtige valg, vinder du ikke i det lange løb. Hver beslutning er med til at afgøre, hvor højt oppe på procentskalaen, din fremtidige profit ligger.

En anden ting, der virkelig kan hæve niveauet på ens spil, er metodisk gennemgang af alle de vigtige beslutninger, du har truffet i hvert spil.

Så snart jeg har genneført et sæt sit'n'goes, loader jeg SitNGo Wizard op, og kigger alle mine spil igennem. Jeg ser nøje på mit slutspil, og jeg analyserer mine svære beslutninger.


Og den er sikker hver gang; Jeg finder altid et par punkter, hvor jeg kunne spille hånden bedre.

Dem prøver jeg at rette til næste gang. Rinse and repeat... og med tiden vil jeg blive bedre, og min indtjening vil stige proportionelt med min indsats.




Til sidst lige et klip, der med garanti får dig til at grine: :-D

The misheard lyrics

Rekord-dag!

I dag slog jeg min personlige rekord i profit ved at spille sit'n'goes. Alt kørte på bordene, og jeg træf alle de rigtige beslutninger.

Jeg optog også en session, og den har jeg planer om at smide et link til. Filmen fylder 450Mb, men så får man også 5-table action i fuld gear. Det var en rigtig god session, og den illustrerer vist meget godt, at jeg også får hænderne for tiden.

27$ 26
1. 5
2. 4
3. 6

Profit: 400,50$

MTT: 2

Profit: 42$

Totalt: 358,50$

For måneden: 2037,50$

Til sidst lige et billede af en sindssyg hånd. Esserne holdt heldigvis, og vi delte i porten.


Nå ja, forresten.

Jeg lovede jo at lave en tutorial til, hvordan i kan tilpasse mit pokerstars keyboard .ahk script, som jeg skrev lidt om i sidste indlæg, til eget brug. Det har jeg lavet en lille instruktionsvideo af.

Kort fortalt: Du skal først installere Autohotkey og hente mit script. Derefter dobbelklikker du på scriptet, der ligger sig nede i højre hjørne af windows. så mangler bare, at du følger instruktionen på videoen.

Instruktionsvideo

torsdag, november 16, 2006

Optur - Nu uden mus!

Øv, der røg alt det, jeg lige har skrevet... og nu gider jeg ikke skrive det igen, så det har i til gode en anden gang.

Resultater:

Profit i dag: 219$

For måneden: 1618$

Totalt har jeg nu 2693$ på PokerStars, og taget i betragtning, at jeg startede med 500$ for mindre end to måneder siden, er jeg rigtig tilfreds.

Jeg vedlægger i dag et ahk-script, jeg har modificeret, der tillader at bruge tastatur til Pokerstars. Så slipper man for at bruge musen. Det kræver dog, at du kender til Autohotkey programmet, for du bliver nødt til at indsætte koordinaterne på fold og bet knapperne manuelt, da jeg bruger en anden bordstørrelse end standarten. Til det skal du bruge det indbyggede program Windows Spy.

Men får du det først til at virke, vil det gøre multitabling til en leg, og jeg bruger nu kun musen i yderst sjældne tilfælde. Det er herligt!

Mit keyboard-script


Hygge.

onsdag, november 15, 2006

Fortsat optur

I øjeblikket voldtager jeg 27'erne som var de ungmøer i hænderne på en flok fulde vikinger!

Det er som om, at spillerne på 27'erne er lidt bedre til at folde til mine reraises. Og da mange af mine repushes er ganske tynde (Ax, 33 osv) er det en fordel at have modstandere, der er villige til at folde en lignende hånd.

Et meget typisk eksempel:

Jeg er i BB med A3s. Blinds er 200 og jeg har 1600. Knappen, der har mig dækket, åbner til 600. Han vil typisk åbne med top 30% af sine hænder, og derfor smider jeg alt ind. Her skal han selvfølgelig folde, og jo mere han vil smide, jo bedre er mit spil. Folder han alt under A4s, 33 (ca top 17-20% af alle starthænder) er jeg i klart +EV land. Og det synes jeg, at de er gode til i 27'erne.


16$: 6

Profit: 1.5$

27$: 24

Profit: 297$

Totalt for dagen: 295.5$

For måneden: 1399$

tirsdag, november 14, 2006

Optur med bonus på!

I dag var en overraskende god dag.

Jeg er gradvist gået over til at spille 27$ STT's om aftenen. Hvis jeg spiller før 18.00 mikser jeg stadig et par 16$ STT's in i sættene, men om aftenen er der så mange fisk, at det klart kan betale sig at koncentrere sig fuldt ud på det højeste level man nu spiller.

16$: 9

Profit: 9$

27$: 21

Profit: 333$

Derudover nåede jeg min Pokerstars bonus i dag, hvilket er yderligere 100$ til pokerkontoen.

Totalt for dagen: 424$

For måneden: 1103,5$

I dag var også dagen, hvor jeg fik sat mine borde op, sådan at de reagerer på keyboard kommandoer. Dermed slipper jeg for hele tiden at bruge musen, og kan nu bare trykke Ctrl for at folde og Shift for at checke. Med piletasterne kan jeg navigere rundt på bordene.

Og det virker meget mere afslappende for de stakkels håndled, der godt kan mærke, at de trænger til en pause fra musen efterhånden. :-(

fredag, november 10, 2006

Stagnering og et skridt i den rigtige retning

De sidste par dage har været en slags stagnering. Jeg ligger på 590$, og det er jo en smule mindre end ved sidste indberetning.

Til gengæld er jeg gået et level op til 27$ bordene... eller det vil sige delvist et level op.

I stedet for at 5-table 16'erne, smider jeg to 27'ere ind i mikset, sådan at jeg har tre 16$ borde og to 27$. Det er en gradvis introduktion til den lidt mere aggressive spillestil, og indtil videre er det gået ok med det. Men jeg mangler stadig en hel del flere turneringer, før jeg kan afgøre, hvordan det vil se ud på længere sigt.

I går så jeg WSOP's Tournament of Champions, hvor Gus havde en ganske kort rolle. Jeg vil ikke røbe noget for dem, der endnu ikke har set den, men lad mig blot love, at du vil se poker på et overraskende højt niveau - men fra en ganske uventet kant.

Så har jeg vist ikke sagt for meget. :-)

søndag, november 05, 2006

Long time, no see

Jeg har den seneste tid svigtet min blog, og det beklager jeg selvfølgelig. Der har bare været alt for meget at lave til, at jeg har kunne overskue at holde bloggen ved lige.

Her en hurtig update.

Jeg nåede desværre ikke mit mål med 1000$ for oktober. Det blev kun til 477,5$ i plus.

Desværre gik den sidste del af måneden helt galt, og jeg var derfor ikke engang tæt på at klare mit mål, selvom jeg prøvede.

I denne måned ser det indtil videre rigtig fornuftigt ud.

16$ 100
1. 21
2. 12
3. 12

Total: 627.5$

Min ITM (In The Money) procent er på 44%, hvilket er alt for meget til, at jeg kan vedligeholde det. Men så længe det går, som det går, klager jeg da ikke :)

torsdag, oktober 26, 2006

At lære af sine fejl

Enhver, der gerne vil være lidt seriøs omkring sin poker, må efter hver pokersession lære at gennemse sine nøglehænder, og forsøge at lære af sine fejl.

I dag vil jeg, i detaljer, gennemgå min session fra i går. Den gik bestemt ikke godt, og jeg vil forsøge at finde ud af, om det var min egen skyld, eller om jeg bare var uheldig.

Først lige et standard overblik:

16$ STT: 24
1. 1
2. 2
3. 2

Total: 181.5$

For måneden: 546,74$

Alt i alt en dårlig dag. Men hvad gik egentlig galt?

For at finde svaret, har man brug for et program som Pokertracker eller Pokeroffice. Det er programmer, der holder styr på dine sessions, og giver dig et overblik over alle spillede hænder.

Her kan jeg også se placeringsfordelingen for de andre sit'N'go's:

4. 8
5. 2
6. 4
7. 2
8. 2
9. 1

De laveste placeringer skyldes næsten altid et "bad beat" af en eller anden slags. Hvad der her er virkelig overraskende, er det store antal af 4.pladser. Altså lige uden for pengene.

Så lad os se på, hvad der egentlig skete de otte gange, jeg røg ud på en fjerdeplads. Her vil jeg lade mig assistere af SitNGo Wizard, et program, der kan hjælpe mig med at regne min EV ud i givne situationer. EV er kort for Expected Value og giver et klart signal om mine spillede hænder kan betale sig i det lange løb, eller om de var en fejl.

OBS: Når jeg skriver fks. BB200 mener jeg, at big blind er 200, og derfor er small blind 100.

1: Intet forkert her. Jeg blev shortstacked inden boblen, og fandt desværre ikke en hånd, der kunne doble mig op. Jeg startede boblen med 1790, men en lang serie af skodhænder og aggressive modstandere, gav mig aldrig muligheden for at lave et move. Jeg røg ud på en ynkelig hånd, shortstacked i big blind, tvunget til at kalde et push.

Årsag: Uheld

2: Da boblen starter har jeg 1900. Blinds (BB) er 200/400. Normalt. Jeg får K6o på Btn og vælger naturligt (og korrekt) at pushe, da jeg er den første i potten. Bigstack kalder med JTo og rammer på floppet.

Årsag: Uheld

3: Da boblen starter har jeg godt 1000 i chips og BB er på 400. Næste hånd er jeg btn og får AKs og ryger ud. Det ser selvfølgelig surt ud, men vi skal lidt tidligere i spillet, for at finde de afgørende fejl. Med BB200 folder alle til mig i SB, hvor jeg har Q70. Her vælger jeg at folde, hvilket er en fejl. Der skal pushes med en Jack eller højere i hånden. Senere er jeg nede på 790 og utg min raiser, hvilket jeg vælger at kalde fra SB. Min intention var at lave et StopNGo, men BB vælger at raise all in, hvilket UTG kalder, og så vælger jeg at folde. Jeg begik faktisk to fejl her. At kalde i SB (push eller fold situation) og derefter folde til et raise, hvor jeg får rigtig gode odds til at ramme et heldigt flop.

Årsag: Fejl

4: Denne her er storslem. Boblen har kørt tre hænder - BB400, og jeg er nr. 2 i stacks med 3600. Jeg sidder i SB med A10s. Big stack (4400) er btn og raiser 3x til 1200. Her vælger jeg at reraise all in, hvilket btn kalder med hans AJo, og ud ryger jeg. Fejlen er næsten utilgivelig, da der overhovedet ingen grund er til at risikere mit turneringsliv med A10.

Årsag: Fejl

5: Jeg er nummer 3 i stacks - BB600, og shortie (1515 stack) pusher fra btn. Jeg sidder i SB med A6o og kalder. Kaldet er korrekt set ud fra et EV synspunkt, og jeg vil lave det igen til hver en tid. Pusher har Q10, spiker trips og vinder. Næste hånd er jeg i BB med 890 tilbage UTG raiser minimum, og jeg kalder selvfølgelig all in med intet mindre end AJ!!! Han har AA og ud ryger jeg.

Årsag: Uheld

6: Da boblen starter har jeg 2040 med BB200, 25 ante. Derfra får jeg ingen mulighed for at vinde chips syv hænder i træk, og jeg befinder mig pludselig på 1165 med 400BB. Jeg er BB med 67o og vælger at pushe knappens minimums-raise. Det er en mindre fejl, da jeg helt mangler fold equity; altså en procentvis chance for at min modstander kan folde til mit raise. Han kalder selvfølgelig med sin AK og jeg er ude. Jeg kunne have foldet her. Ja, jeg ville kun have 740 tilbage, men jeg burde vide, at btn ikke raiser 100% af sine hænder her, da han ved, at jeg, med meget stor sandsynlighed, kalder næsten alt.

Årsag: Fejl

7: Da boblen starter har jeg 3920, BB200. Da det går galt, er jeg er i SB med 86 og en stack på 3245. Nummer tre på totempælen sidder på knappen og limper. BB har blot 600 tilbage efter at have smidt blinden. Her vælger jeg at raise All In!!! Min tanke bag er, at knappen kun kalder på KK eller AA, da han ikke vil risikere at ryge ud med så lille en BB. Han har AA og jeg er nede på 510. To hænder senere er jeg ude.

Det kan diskutteres om mit træk var forkert eller ej. Med så små blind i relation til min stack, vil jeg mene at trækket er helt forkert. Ideen er god: "pres middelstakkene da din stak er større og mindstestakken er helt nede og vende", men timingen er helt forkert.

Årsag: Fejl

8: Boblen starter med at jeg har 990 og BB er på 200.Fire hænder senere samler jeg J7o op i BB. Der er en der har en gigantisk stack, og jeg har blot 490 (efter at have lagt BB). Nummer tre er på 830 i CO og folder selvfølgelig. Bigstack i SB limper, og jeg kalder. Flop 33J. han checker, og jeg better 200 med toppar. Jeg skal selvfølgelig gå all in, men det er en mindre fejl set i bakspejlet. Han kalder og jeg smider resten da en harmløs turn kommer. Han har AA og jeg er ude. Der er intet jeg kan gøre i denne her situation, og jeg var uheldig at ryge ind i en monster på et uheldigt tidspunkt.

Årsag: Uheld

Samlet set røg jeg i halvdelen af tilfældene ud på grund af uheldige omstændigheder. Hvad værre er, at jeg fire gange røg ud på en fejl fra min side. Fejl, der nemt kunne være undgået.

Teoretisk kan det betyde forskellen fra et underskud på 181.5$ til et overskud på 24,5$. Teoretisk set altså...

Nå, men moralen er, at det godt kan betale sig at bruge en rum tid efter hver seance på at analysere sine spil. Det er jo netop af sine fejl, man skal lære og blive bedre.

torsdag, oktober 19, 2006

Mod nye mål

Lidt op og nedture i de sidste tre dage. I går var forfærdelig. Jeg tabte næsten alle bubble situationerne, og selv om jeg havde en gennemsnitsplacering på ca. 4.5, tabte jeg over 100$. I dag var en del bedre, og jeg vandt det tabte tilbage.

Data fra d. 13. og frem til i dag

16$: 46
1. 9
2. 4
3. 1

Total: 60.5$

27$: 9
1. 1
2. 0
3. 2

Total: 40.5$

MTT:

11$: (36 ud af 55)

Total: 11$

Totalt for perioden: 9$

Mit mål for måneden er at nå et plus på 1000$. Der mangler stadig 385.76$, men det ser bestemt opnåeligt ud med 12 dage tilbage.

Men vi får at se.

torsdag, oktober 12, 2006

Fire på stribe

I dag vandt jeg mine første fire sit & go's. Det har jeg sgu aldrig prøvet før.
Resten af dagen var nogenlunde, og jeg sluttede i fornuftigt plus. De sidste tre burde jeg ikke have spillet da jeg egentlig ikke gad dem, og havde derfor mere travlt med at glo på 2+2 end på spillet.

STT

16$: 18
1. 6
2. 0
3. 1

Total: 144$

Måneden: 605.24$

onsdag, oktober 11, 2006

Short Stack King

Et par gode dage på filten.

I dag lykkedes det mig at gå fra 20 til 1270 før jeg røg ud som nummer fem. Tidligt i sitgo'en donker jeg alle mine penge væk med 1010 og jeg har kun til en enkelt blind, hvilket jeg øjeblikkeligt ryger i. Jeg havde to andre borde at koncentrere mig om, så denne her ryger på auto.

Jeg vinder mit blind battle og har pludselig hele 40T$. tre hænder senere har jeg 175T$ og med et par ryk ryger jeg op på 535T$, hvor jeg finder to damer i hånden. Puuuush, et kald og showdown. Klovnen har AA, men en dame på river sikrer mig en fornuftig stack på hele 1220T$ , med 50/100 blinds.

Nå, men den gik ikke. Jeg røg ud, da jeg pushede KJ, men tabte til K9... lidt surt, for havde jeg vundet, var jeg blandt chipleaderne.

Senere i en anden sitgo:

Vi er fem tilbage. Jeg er shortstack med 96o og vælger at raise til 450 med 75/150 blinds og 1600 bag mig. BB går all in, og efter at have regnet lidt på oddsene, kalder jeg. Han viser 99, og næste hånd er jeg nede på 72T$ og all-in. Den vinder jeg, og et antal hænder senere taber jeg til et sæt. Alligevel smiler jeg, for vi er HU, og jeg er sikret en andenplads. Alligevel ærgrer jeg mig over mit raise med 96o. Ikke fordi at det er en dårlig hånd, men jeg skulle have pushed hele min stack derind med det samme.

STT: to dages resultater.

16$: 30
1. 6
2. 3
3. 2

27$: 2
1.
2. 1
3.

Total: 114$

For måneden: 461.24$

mandag, oktober 09, 2006

Så kører det sgu

I dag gik det bare. Første fire STT'er røg jeg i pengene, og for dagen var jeg i pengene 50% af gangene. Så kan man jo ikke klage. :-)

Ja, jeg ved selvfølgelig godt, at det er variancen, men man skal da alligevel nyde det, når nu den er på ens egen side.

STT:

16$ 18
1. 5
2. 2
3. 2

Total: 184.5$

Desuden fik jeg udløst en bonus på 50$ hos pokerstars, så dagens resultat ser således ud:

Dagens total: 234.5$

For måneden: 347.24$

lørdag, oktober 07, 2006

Update

STT

16$: 16
1. 4
2. 2
3. 1

Total: 122$

Månedsresultat: 119.74$

onsdag, oktober 04, 2006

Intet gik som det skulle

10 STT i træk uden for pengene. Det er tæt på at være personlig rekord. Især på stars, hvor der kun er ni spillere per bord.
Jeg tabte næsten hver eneste vigtige 55/45 situation (ex: A9 vs. J10) Pushede jeg med Q9, sad BB med QQ osv.

Mit spil var heller ikke optimalt. Jeg blev lidt for ivrig, lidt for tidligt, og jeg prøvede at bluff raise på et par afgørende gange, hvor modstanderen sad med de ondeste kort. Mine damer i den ene, røg på en floppet flush, yada yada...

STT

16$: 10
1. 0
2. 1
3. 0

Total: 119.5$

Update:

Mere spil på pokerstars. Jeg er gået en del ned i volumen, men jeg klarer mig stadig fint.

STT:

16$: 20
1. 6
2. 1
3. 0

Total: 125.5$

MTT:

11$: 11$

Totalt: 115.5$

Oktober: 218.24$

søndag, oktober 01, 2006

Mit nye hjem: Pokerstars

Ja, så er jeg officielt flyttet fra Party Poker.

Valget falgt på Poker Stars, der har en del sit & go's. Jeg har deponeret 500$ hos dem, og så må vi se, hvordan det kommer til at gå. 500$ er lidt over 30 buyins på det level, jeg har valgt at satse på, så der burde være styr på det.

Jeg har dog skulle tilpasse mig en del til den nye struktur. For det første er der kun ni spillere, og ikke som på Party, hvor der er ti. Blind strukturen er også en smule anderledes i turboerne. De er lidt mere tempererede, hvilket egentlig passer mig fint.

Jeg er gået ned til at to-table, da der for det første ikke er nok STT til at tre-table i "sets". Skal jeg have tre borde kørende, vil de være på forskellige blinds levels, og det har tendens til at forringe mit spil.

Raken på Pokerstars er mindre, hvilket jo er rigtigt fint. Jeg har valgt at spille på 151$ bordene, og det går fint indtil videre.

Sit & Go's

16$ STT: 17
1. 4
2. 1
3. 2

Profit: 92.50$

11$ STT: 1
1.
2.
3. 1

Profit: 7$

MTT's

4.4$: 4.25$ (nr. 9 ud af 180)

Totalt: 103.74

Septembers resultat: 745.79$

fredag, september 29, 2006

Smack my bitch up - turtle style!

Den her skildpadde giver ny mening til ordene "pimp" og "ownage"!!!

www.filecabi.net/video/turtle-power.html

Så fås de ikke meget sejere :-D

tirsdag, september 26, 2006

Historien om poker-myggen Magnus og de tre trolde

Jeg sidder stadig og er lidt rystet...

Har lige brugt 60 minutter af mit liv på at gennemlæse to lange tråde inde på pokernet.dk (links i bunden af dette indlæg) om en 16-årig knægt, der ikke er i stand til at styre hans ludomani.

Historien er banal, og den er hørt utallige gange før:

En ung fyr kommer ud i et misbrugsproblem, der betyder, at han ender med at lyve over for venner og bekendte for at skaffe nok penge til at vedligeholde sit misbrug. Der mangler ikke folk på pokernet.dk, der vil låne knægten penge, og da de finder ud af, at han ikke kan betale tilbage, truer de med at brække hans ben, kontakte hans mor og meget mere.

Indtil videre kender vi alle sammen smøren, og jeg løftede da heller ikke et øjenbryn. Det er jo "old news" og at det lige var poker, der var fixet ha n skulle have, er i og for sig irrelevant.

Indtil dette her skete:

Et par dage senere ligger der en ny tråd inde på pokernet.dk, hvor i han med glæde kan skrive, at han har vundet nok penge, givet af en anonym donor, til at han kan betale alle tilbage. Beløbets størrelse er i omegnen af 20.000 kroner, så for en 16-årig knægt er det mange penge at skylde væk.

Desværre er hans spilletrang så stor, at han ikke magter at fjerne sig fra pokerbordene.

Og det er, hvad der nu følger, der virkelig chokerer mig, og giver mig lyst til at hellige mit journalistiske liv til at vise de mange skyggesider som pokeren også fører med sig... ikke at jeg gør det, men det er sgu fristende.

Nuvel. Straks efter, at det bliver kendt, at den lille knægt sidder på et af bordene hos Party Poker, får han følgeskab af to-tre "pokernettere", altså danskere, der kender alt til guttens ukontrollérbare mani. Her sidder de og hygger sig med at lave outrere bluffs og poste dem i selvsammen tråd, hvor knægten skriver, at han kan blive sine skyldnere kvit.

Og her spørger jeg mig selv: Hvor lavt et menneske skal man være for at overfalde en lille dreng man godt ved, ikke kan hjælpe sig selv, udelukkende for at kunne tage hans penge?

Ikke nok med at de tre danske pokertrolde vælger at forsøge at lænse knægten, men de bliver overraskende nok bakket op af adskillige faste postere fra pokernet.dk.

"Hvis ikke de gjorde det, var der da bare nogle andre, der ville tage hans penge", lyder en af de gennemgående undskyldninger.

Ja, hvis ikke jeg solgte kokain til skolebørnene, var der da bare nogle andre, der ville gøre det.

En af de danske spillere troede, at drengen allerede var blevet gældsfri, og skriver følgende:

"Hvis han er gældsfri, er han en 16-årig med et stort disponibelt beløb"

Kan du ikke se det forkerte i, at du bevidst forsøger at fratage en mindreårig hans penge, vel vidende, at knægten er ludoman?

Historien er indtil videre endt med, at en fornuftig person kontakede drengens mor og forklarede hende, hvordan situationen var. Moderen var stærkt taknemmelig over, at nogen valgte at ringe til hende, så hun kunne få sat en stopper for det.

Det er bare ærgerligt, at danske pokertrolde først skulle lænse drengen for alle pengene, inden nogen fik det gjort.

Men sådan er poker måske: De stærke tager fra de svage, og så længe det sker på pokerbordet, kan man godt sige farvel til al anstændighed og omtanke for andre mennesker.

Magnus mangler penge til pizza (advarsel: ustyrlig lang tråd)
Magnus betaler sin gæld og bliver lænset for resten (advarsel: lige så ustyrlig lang tråd)

fredag, september 22, 2006

Ludomani - og historien om hvordan festen sluttede

En af de danske blogs, jeg linker til, har en sørgelig historie i dagens indlæg. Det handler om en ung gut, som bloggens ejer har prøvet at lære op i sit & go's, der ikke helt har kunne klare presset. Som en pokeraficionado er det lidt hård læsning, men jeg synes hans historie skal fortælles.

http://www.dokkedalpoker.dk/?p=97#more-97

En kammerat jeg har, har også problemer med ludomani. Han er en dygtig pokerspiller, men han mangler den selvkontrol, der gør, at man kan adskille sit pokerspil fra sin hverdag. Han fik snakket med Center for Ludomani, der hjalp ham med nogle redskaber, der fik ham væk fra ludomanien.

For nyligt gik det dog næsten galt igen. Og jeg kan kun bebrejde mig selv.

Han skrev til mig på msn om han kunne låne 50$ på Party, så vi kunne spille en turnering sammen. Jeg havde helt glemt hans tidligere ludomani, så jeg overførte pengene, og overraskende blev han nummer tre i turneringen og vandt 2400$.
Her ville et fornuftigt menneske føre de fleste penge tilbage til deres bank og skynde sig at betale sit udestående med de folk man skylder penge. Men ikke min ven. Han brugte gevinsten til at rykke kunstigt op i level på cashbordene, hvor han tabte langt det meste igen. Han fik dog betalt det meste af, hvad han skyldte mig tilbage (jeg havde en "piece" på 10% af hans gevinst til gode), men så var pengene vist også sluppet op.

Det er ikke så meget de 2400$, der er vigtig i historien, men mere hvordan ludomaniens grimme ansigt kan fratage enhver rationel kontrol over egne handlinger. Det er faktisk skræmmende, hvor stor betydning ludomani kan have over personen...

-----------------------------------------------------------------------
Som en sidenote, er jeg netop blevet blokeret fra Party Poker, og alle mine penge er ved at blive overført til min bankonto. Det viser sig, at de har opsnuset mine ambitioner om at lave en pokerbot som et journalistisk eksperiment (Læs tideligere blog-indlæg), og derfra blokeret min konto alene på mistanke om fremtidige handlinger.

De ringede mig op og forklarede sagen, og manden indrømmede, at han ikke forventede, at jeg ville misbruge Party Poker, da jeg jo har min konto der, men alligevel havde de besluttet sig for at spærre mig fra stedet.

Nu resterer et svar fra deres presseansvarlige, som jeg har kontaktet på mail for at få en forklaring på, hvorfor de spærrer en kunde udelukkende på mistanke om fremtidige handlinger.
Skrivelsen er kopieret her, og jeg undskylder på forhånd mit relativt rustne skoleengelsk: :-)

"To the person handling press affairs,

My name is XXX and I am a reporter/journalist from Denmark.

I have some questions regarding how employees at Party Gaming and affiliates actively takes preempty measures in order to prevent negative publicity from the press.

It is my clear understanding that I have had a Party Poker account blocked solely because
of my intensions to try out a computerassisted bot as a journalistic experiement on a not yet determined poker site.

My intensions is to find out if making a bot, and using it, is so easy that anybody can do it. In order for find that out, I have to open an account on a pokersite not yet determined and try
out the bot. My results will be dokumented in a future newspaper article and all possible earnings from the use of the bot would be donated to a good cause. If my bot is discovered by the security system on the poker site, then that would be the focus of the article.

All this information I posted on a danish pokerforum in order to get some opinions and some insight as to what pokerplayers think about the widespread of bots and the security on different pokser sites. It resulted in a big discussion, that I also wrote about in my personal blog.

Days later i find my Party Poker account closed, and a telephone call two days later from a member of your staff reveals, that it is because of said discussion on the danish forum.

Hence the questions:

Are you blocking my account solely based on an discussion that took place on a danish pokersite?
Is the blocking of the account a way to prevent me from finding out if Party Poker is subtible to bots?
Are you trying to deter me from using Party Poker as the site of choice in order to prevent
negative press in Denmark by blocking my account?
What are your justifications for blocking a customer solely based on a discussion in a forum
and on a blog?

I can only see this as an strangely imature or defensive reaction from a company listed on The London Stock Exchange who makes yearly revenues in excess of 900 million dollars providing gambling activities to the puplic. It could also be seen as a way to prevent me from finding out if Party Poker is subtible to computer assisted poker bots, thus preventing negative press release in Denmark and Scandinavia... In that regard you have failed, as this incident alone is worthy of media attention.

Best wishes"
Jeg er meget afslappet onkring det hele, for jeg mister jo ingen penge på det, og jeg havde alligevel længe gået med tanker om at overføre mine penge til et andet site med en rakeback-deal. Nu er tiden vist kommet. :-)

onsdag, september 20, 2006

Hurtig update

Blot en hurtig update på dagen.

22$ sit & go's: 28
1. 4
2. 4
3. 3

Total: 144$

MTT:
11$ limit: -11$ (troede sgu jeg havde meldt mig til en no-limit tourny!)

Dagens total: 133$

For måneden: 692,79$

tirsdag, september 19, 2006

Mere nødvendig læsning

Faldt lige over det her. Meget af det der står - især til sidst - er helt essentielt, hvis man gerne vil vinde flere penge.

http://www.wilsonsw.com/besthand.html

Her er en artikel, der bruger de her data til at forklare nærmere omkring sandsynligheden for at modstanderen har en bedre hånd end dig på floppet.

http://sitngodomination.com/index_files/Page5034.htm

Læg især mærke til, at hvis du er heads up, misser i begge to floppet hele 41,5% af tiden. Kun i 22,9% af tiden har din modstander ramt floppet, uden at du også har ramt.

mandag, september 18, 2006

Tomgang... og succes!

Dagen på pokerbordene gik godt. Jeg ramte det ene sæt efter det andet, og det opvejede at mine bønder gang på gang røg ind i QQ-AA.

Dagens resultater:

22$ sitgos: 19
1. pladser: 2
2. pladser: 4
3. pladser: 4

Total: 182$

MTT:
6$ rebuy 15k$ guaranteed: 26,12$ (nr. 62 ud af 1265)

Dagens total: 2o8,12$

For måneden (turneringer only): 559,79$

Dagens rebuy turnering var ved at blive rigtig god. Jeg troede næsten ikke mine ejne øjne, da jeg kom i pengene. Så ofte er det blevet lige ved, men denne gang skulle det altså være. Jeg lå også godt til et langt stykke hen af vejen, men et tabt coinflip og et uheldigt short stack push i LP med A9 var de to dødsstød, der fik mig ud.

Jeg en bot mig bygge vil...

I dag skrev jeg et indlæg hos pokernet.dk om en idé, jeg har haft i et stykke tid nu.

Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvor let det egentlig er at lave en pokerbot, der kan tjene penge. Man læser jo igen og igen i medierne, at pokerbots bliver solgt for tusindvis af dollars osv.

Men er det noget, selv jeg kunne finde ud af at lave? - Det vi ljeg finde ud af, og derefter vil jeg afdække teorien i en serie artikler til en avis eller pokermagasin.

To problemer opstår i forbindelse med projektet:

1: Er det moralsk forsvarligt at lave en bot, der tager penge fra andre spillere i direkte strid med pokersidernes EULA (regler og bestemmelser)?
2: Hvad skal der ske med pengene?

Jeg mener selv, at det er moralsk forsvarligt, da jeg som journalist forsøger at afdække et fænomen, der potentielt skaber tusinder af dollars for nogle kloge bagmænd. Kan jeg bevise, at alle med lidt snilde kan lave en bot, er jeg nået langt med hensyn til at bidrage til debatten. Det er så vidt jeg ved ikke forsøgt før på den måde.

Hvad skal der så ske med pengene, spørger sure pokerspillere mig på pokernet. Jo, jeg har tænkt mig at donere skidtet til Center For Ludomani. Hvis du synes, det lyder komisk og ironisk, har du fuldstændigt ret. Det er ment som en provokation, der skal give stof til eftertanke.

Her på bloggen vil jeg løbende skrive om, hvor langt jeg er kommet, og hvordan det går med projektet.

Debatten op pokernet.dk kan følges her:
http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=117700

søndag, september 17, 2006

Druk og og nøgne kvinder før poker

Hele weekenden blev en afslappet affære i henhold til poker. En gevaldig bytur og en mystisk kvinde kom på tværs af alle planer.
Byturen bestod af store mængder Morgan-rom på LA Bar, hvor vi købte den ene flaske efter den anden.
Kvinden lå i min seng, da jeg vågnede næste morgen, og der skulle gå adskillige minutter med at tænke over, hvordan hun var endt der, hvem hun var, og hvorfor hun var helt nøgen.

Senere fandt jeg ud af, at vi havde fundet hinanden tilfældigt, at hun ikke skulle overtales ret meget, før hun indvilligede i at tage hjem til mig, og at hendes menstruation satte en stopper for sex. Efter en del hyggesnak i sengen senere samme morgen, fik jeg mig tiltusket hendes navn og beskæftigelse. Viser sig hun studerer til sygeplejerske og bor 50 km fra Aalborg. Så ved man da det.

Nuvel tilbage til poker, der gik rimeligt ok:

Fredag:

22$ sit go's: 7
1. pladser: 0
2. pladser: 0
3. pladser: 1

Profit: -114$

Søndag:

22$ sit go's: 6
1. pladser: 1
2. pladser: 1
3. pladser: 2

Profit: 108$

Total: -6$

For måneden: 351,67$

fredag, september 15, 2006

God slutspurt

Endnu en middelmådig dag på "kontoret".

Grunden til at den var middelmådig skyldes egentlig lidt et uheldigt tilfælde. Netop som jeg sidder og spiller tre sitgos, der alle er nede på 5 eller færrere spillere, kommer en af mine roomies ind (jeg bor i et bofællesskab) og siger, at den er helt galt, og at han er bange for at han har fået hjernehindebetændelse igen. Shit!... nok så surt det lyder, så er det altså også surt for mine tre turneringer, der hurtigt ryger på autoplay, mens jeg spørger ind til, hvad der egentlig er galt. Jeg råder ham til at ringe til lægen med det samme, og det giver mig 5 minutter uhindret spil. Desværre kom jeg til at folde KK på et af bordene, og på et andet var jeg næsten blinded ned. Nuvel, jeg sluttede dagen med et run, der fik mig i et svagt plus, men det holdt hårdt.

Dagens resultater:

22$ sitgos: 37
1. pladser: 4
2. pladser: 5
3. pladser: 4

Total: 46$

MTT:
22$ regular: -22$ (101 ud af 150)

Dagens total: 24$

For måneden (turneringer only): 357$

Det viste sig, at lægen bad min kammerat om at tage på sygehuset, og de sendte ham hurtigt hjem igen, da de ikke fandt nogle symptomer. Så det hele endte lykkeligt.

Jeg så de to nyeste afsnit af WSOP Main event, og fuck, hvor er ham Molina er nar! Jeg har sjældent set et menneske, jeg har haft så meget antisympati med, men ham her, han er helt ude på overdrevet, hvor ikke engang Tony G. bevæger sig ud.

På et tidspunkt slår han en spiller ud, der pusher med A10. Molina kalder i BB med sine to broadway kort, er heldig og rammer. Mens han så giver hånd til modstanderen, hvis drøm om 12 millioner dollars nu er knust, har denne her 21 årige knægt den frækhed at kalde modsatnderens spil for elendigt. MENS HAN GIVER HAM HÅNDEN!!! - hvor sygt er ikke det!? Jeg havde sgu nok ikke kunne lade være med at plante mine næver i hans anoreksiramte fjæs.

torsdag, september 14, 2006

"En tur til, hr.?"

Jeg er ombord på den store pokerrutchebane, og jeg synes sgu det er træls.

Her sidder jeg i går og skriver om en fornuftig optur, hvor alt bare gik efter bogen.

Og i dag kan jeg så skrive, at poker er et spil for tosser, der elsker det konstante kaotiske tilfældighedsprincip, der i det korte løb, synes så uoverskueligt.

Mit sit & go spil var sindssygt. Aldrig - og jeg mener aldrig - er jeg blevet udsat for så mange bad beats på de mest kritiske øjeblikke. Et sæt bliver slået på boblen. AJ push på boblen bliver kaldt af A7 og taber. Top par er no good. mit ep QQ-push bliver kaldt af AA, KK og JJ i samme hånd! osv. Desuden taber jeg 80% af mine cointosses... Det eneste jeg kan trøste mig med er, at det ikke er mit spil, der er noget galt med, men blot de andre, der er heldige. :-p

Dagens resultat:

22$ sit & Go's: 27
1. pladser: 1
2. pladser: 2
3. pladser: 5

Totalt: - 174$

MTT:
33$ normal: nr. 5 ud af 20
6$ rebuy: nr. 201 ud af 356

Totalt: -64$

Cash:
100$ NL: -193$

Dagens Total: -431$

Min største fejl var at smutte ind på pokernets cashgame. Her sad et par loose donks og smed penge omkring med en vp$ip på ca 60.
Fedt, tænkte jeg. Her skal jeg bare doble op, og så er dagens resultat ikke så skidt endda. Problemet var bare, at det var de andre, der fik det sidste grin.

Et enkelt orbit efter at jeg er kommet til bordet får jeg AQo i BB. Loose-goose laver et af hans mange raises på 5$ fra mp, og jeg repopper til 17$ og straks fyrer han all-in. Her ville jeg normalt tænke: "Han har mig sgu nok slået, jeg folder og venter på et bedre spot". Mit problem var bare, at jeg ikke havde tid til et andet spot, og at det her var en fin hånd at doble på. BANG!, jeg smider det hele i puljen, 100$, og kan sidde og græmmes, da han viser AK.
Ti minutter senere. Jeg limper med K10, og ser et flop med en konge. Alle checker, og jeg smider 3,7$ ud i en 5,7$ pot. CLONK!, sidste limper raiser mig 25$ eller noget i den stil. Her skulle jeg igen tænke: "Shit, der er godt nok mange hænder, der slår min. Jeg folder, da jeg HELT sikkert er slået her." Men nej... WHAM!! ind ryger min næste buy-in, og selv om jeg får to par på river, er hans trip 4's gode, og han tager mine penge... jeg siger pænt farvel, og skrider uden æren i behold.

onsdag, september 13, 2006

A million to one shot!:

I forgårs deltog jeg i en turnering, hvor jeg var så heldig at slutte som nummer to.

Hvad jeg ikke fik skrevet, var denne her utrolige hånd, der dog foregik uden at jeg var involveret i hånden.

Her er selve screenshottet fra pokertracker: Det var da utroligt!

Dagen efter sad jeg så ved et 22$ sit & go bord, da denne hånd dukkede op: Da ikke igen?!?!
hvad er odds'ene for det, og er det det endegyldige bevis på, at Party Poker er rigged?!? :-)

Absolut nødvendig læsning:

Følgende links peger til sider, der af den ene eller anden grund vil gøre dig til en bedre pokerspiller. De fleste er taget fra 2+2, men der er også et par stykker fra andre sider rundt omkring.

Velbekommen:

Sit & Go's:
Opsamlingsside STT

Typiske fejl man begår

Gode artikler

Continuation bets

MTT Turneringer:
Opsamlingsside MTT

Cash games:
Q&A fra professionelle

Tre våben til arsenalet

Små par i hånden

Suitede connectors

tirsdag, september 12, 2006

God dag på filten

Dagen startede som en diamentral modsætning til i går.

I går kunne jeg ikke ramme en hånd, om mit liv så afhang af det. Det betød, at hver gang jeg havde top par, var der en med to par. Hver gang jeg pushede på boblen, var der en der kaldte med et overpar... det var faktisk helt vildt så meget utur jeg havde på netop den slags situationer.

I går:
11 sitgos 22$
1. pladser: 0
2. pladser: 0
3. pladser: 1
Dagens resultat: -202$

MTT Turneringer:
Ud over det ødslede jeg yderligere 31$ (4 rebuys og en addon) på en 6$ rebuyturnering, hvor jeg dummede mig og sluttede lige uden for pengene som nummer 209 ud af ca. 1200 deltagere (150 får penge).

Totalt for dagen: -233$

I dag var så anderledes god. Jeg havde kigget mine spil igennem fra gårdsdagen og fandt, at jeg ikke lavede mange fejl, men at jeg bare var skod uheldig. Derfor fortsatte jeg uforandret.

I dag:
18 sitgos 22$
1. pladser: 6
2. pladser: 2
3. pladser: 1
Dagens resultat: +364$

MTT Turneringer:
Dertil kommer en fin 2. plads i en 120 mands 22$ turnering, hvilket gav +386$
Jeg brugte 31$ på en 6$ rebuy-turnering og endte lige uden for pengene for tredje gang i træk og placerede som nummer 230 ud af ca. 1300 deltagere (150 får penge).

Det er næsten uhyggeligt, men Pokertracker fortæller mig, at jeg i de 10 gange jeg har deltaget i en 6$ rebuy turnering, er endt på en gennemsnitlig placering som nr. 253 ud af et gennemsnitligt deltagerantal på 1142. pengene starter som regel først ved 150, så det er hele tiden lige ved og næsten.

Totalt for dagen: +719$

I alt for måneden: +570,67$

mandag, september 11, 2006

Millionær for en dag

Nå, sådan skulle det nu ikke gå.

Jeg havde kvalificeret mig til party Pokers 1 million dollars turnering, der blev afholdt i søndags, og det gik desværre ikke som håbet.

Jeg hang ellers i en rum tid, men utålmodigheden blev for stor til sidst og jeg valgte af uforklarlige årsager at raise all-in mod en tidlig åbner med AQo. Og da han viste to damer, var det adios.

Jeg havde ellers lige doblet min stack efter at have været short i over en time, og lå nu lidt under gennemsnittet, men med et sundt M på over 20. Så hvorfor jeg vælger at risikere hele turneringen (og millioner af kroner!) på AQo er mig en stadig gåde.

Det er en leak, jeg skal have lukket.

Jeg er midliertidig tilbage på sit & go's, hvor jeg multitabler 22$ bordene. Det går ok, men jeg laver så mange begynderfejl, at min ROI er nede på 5-10%. Den burde ligger på over 20%, så der er lang vej.

Et eksempel fra i morges:

Party Poker No-Limit Hold'em Tourney, Big Blind is t400 (6 handed)
Preflop: Hero is UTG with 5h, 5d. Hero goes all-in [t2667] , 1 fold, CO calls t2667, 3 folds.

Så.unødvendigt.at.jeg.græmmes.

torsdag, august 24, 2006

Variance i min bare!

Jeg er begyndt at fokusere mere på cashgames igen.

Efterhånden som tiden gik blev jeg træt af sit & go's og dets meget mekaniske natur.

Jeg har også lige været gennem en periode, hvor jeg har mistet mere en 50% af min pokerroll, og det tog pusten lidt fra mig. Til sidst var det som om, jeg aldrig kunne komme blandt de tre sidste, og hele tiden så jeg mig selv slået ud på fjerde og femte pladsen.

Derfor gjorde jeg det eneste fornuftige. Jeg hævede næsten alle mine penge fra Party Poker!

Jeg tvang min roll ned på 800$, og derfra skulle jeg så starte på ny igen. Og det var som om, at det netop var udfordringen, der tændte den døende gnist og pustede nyt liv i min interesse for poker.

Straks kastede jeg mig over 11$ sit & go bordene, som jeg begyndte at mulitable 3-4 af gangen, og det gik fint. Spillerne dernede er de totale fisk. De kalder de svageste hænder til river, og jeg lærte hurtigt at omstille mit spil sådan, at jeg bettede større beløb end jeg gjorde på 33$ bordene, hver gang jeg havde en anstændig hånd. Og hver gang kaldte de mig med anden par, top par med svag kicker m.m.

Jeg besluttede mig også for at multi 50$ no limit bordene tre af gangen. I starten var det lidt svært at omstille mig, men jeg gennemlæste 2+2 forummet for small stakes no limit poker, og snart begyndte også det at gå fint. Men variancen er stor. For fanden hvor var den brutal i starten.

Pludslig var jeg oppe med 150$ og tre hænder senere på -50$, to timer senere oppe igen. Og sådan fortsatte det indtil jeg havde 1200$ og begyndte at spille 100$ bordene tre-fire af gangen.

Og her, midt i det hele, fandt jeg en guldklump. Et program, der er i stand til at datamine Partypoker, selv om det er blevet "umuligt" efter, at de besluttede ikke at give data på hænder, når du ikke er aktiv ved bordet.

Derefter fandt jeg endnu et program, der sorterer bordene efter hvor "fiskede" de er. Jo flere spillere med en vpip over 40% (altså rigtig loose spillere) jo højere rating fik bordet.

Nu skifter jeg ofte bord, hvor jeg tidligere blev siddende for længe. Lige så snart "fiske"-ratingen er forsvundet, finder jeg et nyt bord, og det har betydet flere $$ på kontoen.

Jeg er dog lige begyndt, men er på en uge steget fra 1200$ til 1900$ (og ned på 1500 igen) uden de store problemer.

Det sidste nye er, at jeg er begyndt at dække et kæmpe hul i mit game, der desværre er et levn fra Sit & go dagene.

Jeg har svært ved at lægge top par god kicker til selv de mest horrible bets fra mostanderens side. Det kan jeg tydelig se, er den store årsag til, at jeg ikke allerede sidder på 200$ bordene.

Jeg har mistet SÅ mange penge på at kalde turn og river bets, der skreg styrke, men som jeg ikke troede på. Jeg stjæler og bluffer nemlig selv en del, og tyv tror jo hver mand stjæler, så jeg har kaldt de store bets i forventning om at fange et bluff, men det sker sjældent på de her levels.
I går var jeg dog i stand til at smide pocket KK på turnet i den overbevisning at jeg var oppe mod pocket AA, og det er da en start.

Jeg har også fundet en god metode til hele tiden at lægge pres på modstanderne. Mange har en tendens til at limpe alt for meget, og når jeg sidder på knappen - eller HJ sædet - så raiser jeg næsten konsekvent, hvis første limper ind er en af de mere loose typer. Har jeg J4o og ser jeg to limpere, hvor den første ind er en fisk, så raiser jeg 4 gange BB + 1 per limper. På 100$ bordene bliver det altså et raise til 6$.

Det sker ofte, at en eller anden kalder i trods, men da jeg derefter har position, er jeg ofte i stand til at vinde potten med et standard continuation bet. Får jeg et kald på floppet, begynder det at blive kompliceret, men jeg har ofte fyret endnu et bluff af på turn, og bliver det kaldt, og jeg fornemmer et draw, får den også et skud på river. Det koster mange penge, og jeg er en gang imellem blevet blanket af på det move, men totalt set tror jeg at det har givet et pænt overskud.
En anden ting, svage spiller eynder at gøre, er at bette for lidt på floppet med deres svage hænder. Er potten 10$ og ser jeg modstanderen bette 3$, ja så er det ofte lige meget, hvad jeg har, så raiser jeg til 9-10$. Kalder modstanderen og viser turn et harmløst kort, der misser alle draws, fyrer jeg 50% af - ofte omkring 15$, og det får de fleste til at smide selv top par. Igen bliver jeg en gang imellem overrasket, men så indfører jeg en note, der beskriver modstanderens "unormale" adfærd, og dermed sikrer jeg, at det ikke sker igen.
Netop derfor er det også vigtigt, at jeg observerer, hvad der sker på bordene, når jeg ikke er ondvolveret. Hvad betyder deres svage bets. Hvad betyder deres store bets. Hvor ofte går de til river med andet end en rigtig god hånd og kan de bluffes fra en god hånd.

PS. Programmerne jeg har fundet hedder Sixth Sense (finder fiskene) og FreePHG (dataminer Party Poker) og tilsammen danner de et makkerskab, der tjener massere af gysser til farmand... så snart jeg har lært at smide top par når jeg bliver raised på turn eller river.